Vil du præsentere dig for os?
Jeg hedder Benedicte Ørsted Riis og er en kloning mellem H.C. Ørsted familien og Jacob A. Riis familien. Inspirerende og belastende, men mest det første. Fra 1981 var jeg fysik- og musiklærer, så musikskoleleder med speciale i skolekoncerter med fysikforsøg (det endte ofte med at brandbilen stod udenfor). Derefter universitetet og 1989 blev jeg Tante Andante med band og børnehuse i 12 lande som f.eks. Grønland, Brasilien, Sydafrika. Gang i den. I 2007 afleverede jeg Tante Andante organisationen til KFUM&K og færdiggjorde redigeringen af Politikens Lystige viser. Så gav jeg alting væk og sejlede jorden rundt i en lille sejlbåd. Derefter kørte jeg fra Alaska til Kap Horn i en gammel bus, var Indien og Kina rundt i 2018 og 2019 og nu i Danmark.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
Jeg har i alt lavet 48 bøger og 35 CD på 7 forskellige forlag/pladeselskaber, og altid tilstræbt et levende og imødekommende udtryk via sproglige og billedmæssige farver, syntaktisk og indholdsmæssig energi, motiverende sideopsætning, overskrifter, som giver lyst til at komme i gang samt historier, der giver appetit til at rejse ud, tage på eventyr, blive fortryllet og inspireret.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Det må være “Karen Blixens far blandt indianere”. På en filmoptagelse gennem Amerikas indianer reservater gjorde en cheef mig opmærksom på, at en dansker havde beboet en gammel posthytte i 2 år i 1870-erne inde i tykningen. Da vi stod i hytten og den gamle mand fortalte at danskeren hed Wilhelm Dinesen, forstod jeg, at faderen havde udlevet de samme drømme for verdenskulturer, som datteren senere førte videre. Jeg fik lov at skrive bogen, siddende i Dinesen-hytten og med Ojibwa folket konstant på besøg med mad og historier til enorm hjælp og inspiration. Det var smukt.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Fordi den fysiske verden eksisterer sammen med den åndelige, og fordi jeg mener, faglitteratur har til formål at trække fakta og virkelighed med ind i fantasi og drøm, både for børn og for voksne. Det er en ypperlig gave og opgave at få som forfatter, at skulle åndeliggøre materien eller materialisere ånden.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
H.C. Ørsted har inspireret mig meget med “Ånden i Naturen” samt hans måde at kombinere naturvidenskab og poesi på. H. C. Andersens mange samtaler og brevudveksling med samme, har også givet stort aftryk i mit arbejdsliv. Også Jacob A. Riis` fotohistorie og sociale fantasi er umådelig spændende. Derudover: Søren Kierkegaard, Karen Blixen, Selma Lagerlöf og min elskede Jorge Armado.
Hvad skriver du på lige nu?
“H.C. Andersens Prinsesser”, om de skrupelløse, rapkæftede kvinder, som giver Pippi Langstrømpe og Fay Weldon baghjul. Interessant er det, at efterforske hvor Andersen får sine stærke kvinder fra. Under arbejdet dukker H.C. Andersens mor, mormor, moster og søster op, som ellers altid er beskrevet af (mandlige) biografiforfattere som drikfældige, uvederhæftige, uintelligente og prostituerede, men jeg tror faktisk de duede, og var både spændende, eventyrlige, stærke, fantasifulde og driftige kvinder. Kraftens horn kan som bekendt også vokse indad.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
Ååååh, er jeg på båden, op med solen, skoldhed morgenkaffe, bådens pligter, alt efter hvilken havn eller hvilket ocean jeg befinder mig på. Derefter skrive, skrive, skrive, kysse, drømme, spise og senere på dagen alt det tunge med rettigheder, opsætning, PR og salg. På land er jeg mere ustruktureret og nem at distrahere. I udlandet er hver dag ny og spændende, i Danmark bliver det hele nemt til brun sovs.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg er eventyrer, så jeg rejser, får ideer, researcher og skriver i en organisk helhed. Men der er dage, man er i idé-humør til at skrive nyt, og dage, man gennemlæser og bearbejder. Så er der fri-dage hvor man læser eller oplever helt andre ting, og derved får masser af ny inspiration. Og så er der dage, man er bagud og bare SKAL levere. Der er sjældent penge, hvor man arbejder, men fordi man er dansker, tjener man penge efter arbejdet er gjort, så tusind, tusind tak for det danske biblioteksvæsen, Koda og Copydan.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Faglitteraturen skal bare på banen og synliggøres på alle måder. Tiden er rigtig for faktuelle spændende bøger med masser af inspiration, og fordommene om at faglitteratur er kedelig, tør og farveløs skal gøres til skamme. Til børnene kan der bygges spændende fagbogslaboratorier på bibliotekerne og hvorfor ikke det samme til voksne på museer, til koncerter og i specialbutikker. Et udstillet maleri og en hylde under med faglitteratur, ingen osteforretning uden specialbøger om ost, og koncerter midt i musikbiblioteket. Lad os få faglitteraturen ud af sin comfort zone.