Vil du præsentere dig for os?
Mine barnesko udtrådte jeg på et lille landbrug i Østermarie på Bornholm. Skriverierne tog fart allerede i gymnasiet, da jeg næsten dagligt leverede artikler til avisen. Mit voksenliv har været et studieliv, præget af forskning, undervisning, foredrags- og ledelsesopgaver. I 8 år var jeg undervisningsleder i Tanzania, i 12 år forskningslektor ved Københavns Universitet og i 5 år fakultetsleder i Aarhus. Er cand.theol. og ph.d. fra KU. Min afhandling var et pionérarbejde om filosofi, religion og teologi i tropiske dele af Afrika. Siden 2015 har jeg været selvstændig – som forfatter, foredragsholder og forsker. Gennem det meste af mit liv har jeg haft en stærk passion for kunst og arbejder også som billedkunstner. Er bosat i Gilleleje, hvor min viv (hospicesygeplejerske) og jeg ikke mindst glæder os over vores 5 piger (m. svigersønner) og 10 børnebørn.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
At de bærer en krog til noget i mig selv. Dette er imidlertid også afdækket og beriget gennem andres indsigter, som jeg har tilstræbt at formidle på en måde, der kan omslutte læseren, fremmane en livsverden, som det er muligt at fortabe sig i. Sådan at indsigt og forståelse skaber både berigelse og bevægelse, eksistentielt tolket og vurderet.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Der er en rem af blåt i mit liv og i mine bøger. Bogen Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte (2016) kan ses som et sug ned i dybet. Hvor dybet er længslen og smerten. Den blå vemodsfarve er en undertone i mit liv. Denne undertone er også en skærebrænderagtig følelse i mit forfattervirke. Den har muliggjort et krævende arbejde med emner som længsel, ensomhed, kedsomhed, melankoli og kunst, livsnær, æstetisk tænkning, tab og sorg. Den blå ild raser stadig – og har også sat sit præg på de opfølgende udgivelser: Den brudte skønhed: Essays om sorg, melankoli og kunst (2018), Lystid i mørket: Essays om sorg, ensomhed og livsmod (2019) og Et liv med mellemrum: Korte essays (2020).
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Sproget givet let efter for slitage i vores kultur og samtid. Selv i det fortættede, stille skriveskjul dukker denne erfaring op. Ord der er tiltænkt at skulle inddæmme og uddybe eksistentielle følelser og tanker virker ofte svage og uduelige. Hvorfor skriver i dag faglitterære essays? Måske kan jeg svare ved at spørge: Bliver mine bøger og tekster til med nerve og af nødvendighed? Er jeg selv præget af en oprigtig interesse og nysgerrighed i at udforske livet, sproget og verden, menneskelige relationer og de spørgsmål, man kan have som menneske? Er jeg som forfatter blot at ligne med et simpelt spejl, der ikke viser andet end det, der er i forvejen?
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Mit ’bagkatalog’ er omfattende. Det rækker ud over Bibelen. Mange har sikret os fantasibegavet litteratur; her nævnes kun nogle få navne: Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Dorthe Jørgensen, Fjodor Dostojevskij, Tomas Tranströmer, Owe Wikström, Ole Fogh Kirkeby, Paul Otto Brunstad, Henrik Wivel og Hartmut Rosa. De inspirerer mig meget til at sikre en eksistentiel og æstetisk merværdi i mit eget liv og i mine tekster.
Hvad skriver du på lige nu?
Helt aktuelt skriver jeg på en bog med essays om Kierkegaards menneskesyn, hans opfattelse af selvet. Målet er at gøre disse tekster livsnære, det vil sige eksistentielt vedkommende for læsere i dag. Og så skeler jeg fortløbende til et større manus til en monografi om kedsomhed. Dette interessante emne har jeg forsket i og holdt mange forelæsninger om de sidste 20 år.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
Jeg skriver i planlagte perioder. De er som regel meget intense, målbårne. Tankerne kredser om indholdet i teksterne fra tidlig morgen til sen eftermiddag. En god skrivedag begynder med en svømmetur ud for Østmolen ved Gilleleje Havn. Havet er blevet tankens laboratorium i mit liv og som forfatter. Mine bøger afdækker hvorfor.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Velinformerede tekster er mit store ønskemål. I tillæg må de gerne være smukt komponerede og velskrevne. Det kræver fortløbende læsning og studier. Det indebærer en gradvis opsamling og lagring af viden, så den samlede mængde hele tiden øges. Akkumulation kaldes det også. Den rummer fortætning, intensivering og en del mere på daglig basis. Alt det vigtige noteres og journaliseres! Mine essays forløses bedst gennem en stigende kurve med disse vekselvirkende – også funktionelle – bevægelser mellem eksistens, forskning og skriverier.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg er selv mest optaget af den eksistens- og kulturanalyse, der grundigt og kritisk – og tværfagligt – undersøger og formidler mulige svar på de vigtigste livsspørgsmål i en på mange måder affortryllet, fordrejet verden. At tænke er ikke nødvendigvis at samtykke i det tænkte. Når jeg læser og vurderer litteratur lander jeg tit dér, hvor jeg er kritisk. Fællesnævneren for faglitteraturen har jeg svært ved at finde, men der skrives og udgives mange væsentlige bøger, som jeg beriges og opbygges af.