Find oversætter

Månedens fagforfatter: Karl Peder Pedersen

Med en farmor, der elskede at fortælle om familien og egnen så langt tilbage, minderne rakte, satte fantasien i sving, og gav mig en umættelig lyst til historie

Af De faglitterære - 1. december 2021
Vil du præsentere dig for os?

Jeg er født i 1952 på Vestfyn, hvor jeg voksede op på en gård. I 1972 blev jeg student fra Vestfyns Gymnasium, og så fulgte studieår i Odense og København (historie og geografi). I 1997 blev jeg ph.d. på jura i København, og i 2014 dr.phil. på Syddansk Universitet. I tidens løb har jeg skrevet flere hundrede artikler og en håndfuld bøger om landbo-, koloni-, forvaltnings-, og politihistorie, og på det seneste har jeg kastet mig over følelses- og sexualitetshistorien.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

Frem til jeg i 2017 gik på pension, arbejdede jeg som arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet, og dermed var udgangspunktet for meget af min forskning givet. Den indgik nemlig i institutionens forskningsprogram, hvor der i høj grad var fokus på forvaltningshistorie.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Det har helt klart min disputats ”Kontrol over København” (2014), der er den første afhandling om det hemmelige politi herhjemme. Bag den lå næsten 10 års arbejde med rigtig mange håndskrevne kilder fra først og fremmest Københavns Politis arkivalier på Rigsarkivet.  Det gav mig personligt en kæmpe rygstød at kunne gennemføre en så langvarig og kompliceret undersøgelse uden at tabe modet eller give op. Jeg er nemlig en ret så utålmodigt gemyt.

Hvorfor skriver du faglitteratur?

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg elsket fagbøgerne. Det var som om de repræsenterede den største sandhed, man kunne finde. Min tidligt vakte historiske interesse har dog også en stor andel i dette. At vokse op på en slægtsgård i 1950’erne og 1960’erne med en farmor, der elskede at fortælle om familien og egnen så langt tilbage, minderne rakte, satte fantasien i sving, og gav mig en umættelig lyst til historie.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Det er jo blevet til rigtig mange bøger i årenes løb. Men her tror jeg nok, at jeg først vil pege på vores kulturhistoriske forfattere. En af de første bøger, jeg læste på historiestudiet, var den nordjyske museumsinspektør Peter Riismøllers ”Sultegrænsen”. Han skildrer her på en rystende jordnær måde, hvordan fattigdommen blev nedarvet fra generation til generation, og hvordan den kroniske underernæring og de usle levevilkår gav sig slående fysiske udtryk; ”kummerformer” kaldte han disse mærkeligt forkrøblede mennesker. Senere kom gymnasielæreren Georg Hansens bøger om præsten, degnen og ikke mindst sædelighedsforholdene på landet, der alle var resultat af et imponerende indsamlingsarbejde. Fælles for disse værker er det, at de sætter mennesket i centrum. Det finder jeg er uhyre vigtigt. Historie handler for mig om mennesker.

Dernæst har jeg haft stor glæde af den udenlandske faglitteratur, især den tyske, som jeg har trukket rigtig meget på. Dansk og tysk forvaltning minder jo utroligt meget om hinanden, selvom vi herhjemme tit ikke er glade for at indrømme det.

 

Hvad skriver du på lige nu?

Efter at jeg som pensionist er blevet min egen herre, har jeg kastet mig over helt nye emner. Et af dem var at skrive en bog om den homoseksuelle jurist og oplysningspionér Poul Andræ (1843-1928), hvis unikke dagbøger og breve delvist er bevaret. Selvom min nyeste bog ”Poul og kærligheden. En kontrærseksuels bekendelser” udkom i foråret i år, giver den mig stadig meget at skrive om.

Den gode modtagelse, biografien fik, har i øvrigt givet mig blod på tanden, og for tiden arbejder jeg på en ny bog med portrætter af 15-20 homoseksuelle mænd fra tiden ca. 1870-1920.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

En skøn blanding af læsning, dataindsamling og skrivning, herligt frigjort fra det tidspres som ens engagement på arbejdsmarkedet udsætter én for.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

Før jeg kan begynde at skrive, må min research have skaffet mig så tilpas meget råmateriale, at jeg kan forestille mig en fortælling. Heldigvis er det jo i dag meget nemmere at få fat på historiske kilder end bare for få år siden, i og med at rigtig mange arkivalier, aviser og bøger findes online. 

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Umiddelbart vil jeg synes den står stærkt, men når det er sagt, må jeg straks skynde mig at sige, at jeg jo først og fremmest kender til den historiske faglitteratur, og her kunne jeg godt tænke mig mere udblik og mod på at tage nye problemstillinger op. Alt for ofte lader man sig begrænse af en meget snæver dansk nationalstatsramme. Faren ved at skrive inden for en ganske lille sprogområde som det danske er jo, at man, efter min mening, nemt bliver selvidylliserende og kommer til at anlægge for snævre perspektiver.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte