Find oversætter

Månedens fagforfatter: Hans Henrik Appel

Det er i min egen undren eller fascination, jeg finder den glæde, der skal drive værket.

Af De faglitterære - 31. marts 2022
  • Vil du præsentere dig for os?

Jeg er nærmest født historiker. Min far, Jacob Appel, var historiker og rektor ved Vestre Borgerdyd og stammer fra Schrøder/Appel-familien, der grundlagde Askov højskole. Det fyldte meget i mit barndomshjem. Min storesøster, Charlotte, begyndte at læse historie og er i dag lektor, dr.phil. ved Aarhus Universitet. Men jeg bilder stadig mig selv ind, at det var helt tilfældigt, at jeg også valgte historiestudiet. Jeg blev cand.mag. i historie og filosofi i 1992, hvorefter jeg fik et ph.d.stipendium, der mundede ud i doktordisputatsen ”Tinget, magten og æren” 1999.

I min studietid arbejdede jeg som studentermedhjælp ved en række museer, og efter mit stipendium tilbragte jeg godt 20 år i den danske museumsverden. Her kneb det med at finde tid til fordybelse, men det har jeg de seneste fire år kompenseret for ved at være selvstændig forsker/forfatter.

  • Hvad udmærker dine bøger sig med?

Jeg arbejder mikrohistorisk. Det betyder i praksis, at jeg pløjer store, forskelligartede typer materiale igennem på den ene side og læser mange brede værker og specialundersøgelser på den anden side. Jeg bruger tid på at finde lige den konkrete mikrohistoriske sammenhæng, som jeg kan komme rundt om og bruge til at belyse historiske udviklingslinjer og brudflader. Fra mine museumsår er jeg vant til at gøre det historiske stof levende. Min bog ”Barrison-feberen” er f.eks. skåret til over en berettermodel for at skabe en dramatisk motor for mit billede af 1890’erne. Og den er skrevet i dramatisk nutid med en masse beskrivelser af sanseindtryk. Så skåret ind til benet kan man sige, at jeg stræber efter, at mine bøger skal fremstå grundige, perspektivrige, spændende og velskrevne.

  • Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Det må være ”Barrison-feberen”, der sidste år blev valgt som ”Årets historiske bog 2020”. Jeg tror, at mange historikere går rundt med en drøm om at gå i gang med at skrive, når de går på pension. Men til den tid kan det være svært at finde kræfterne. Det ved jeg i hvert fald fra min far. ”Barrison-feberen” var min vej til at finde tilbage til at skrive. Et ’luksusprojekt’ uden deadline hvor jeg i ca. to år fandt tilbage til glæden ved at kombinere læsning, arkivjagt og skrivning. Og derfor betød titlen som ”Årets historiske bog” ekstra meget for mig.

  • Hvorfor skriver du faglitteratur?

Jeg nyder det. Når jeg læser, støder jeg konstant på ting, der undrer eller fascinerer mig, og som jeg derfor får lyst til at dykke ned i. Jeg får af og til råd om, at ”du burde skrive om…”, og det ville sikkert økonomisk være det mest fornuftige at rette mig efter det råd. Men det er i min egen undren eller fascination, jeg finder den glæde, der skal drive værket.

  • Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Jeg er grundlæggende meget inspireret af min gamle underviser Alex Wittendorff. I forbindelse med min bog om Barrison-feberen fandt jeg formidlingsmæssig inspiration i Erik Larsons ”The Devil in the White City” – der fortæller to parallelle historier fra Chicago 1893: opbygningen af verdensudstillingen og seriemorderen H.H. Holmes. Nogle bøger inspirerer mig virkelig meget fagligt, som f.eks. Vanessa Schwartz ”Spectacular Realities”. Andre inspirerer mig gennem skrivestilen, som min desværre netop afdøde ven Dave Roberts. Jeg har slugt hans bøger, der har efterladt mig med smil på læben, varme i hjertet og tanker i hovedet.

  • Hvad skriver du på lige nu?

Jeg er i gang med en materialitets-/kulturhistorisk trilogi om engelske fodboldstadions. Første bind er om tiden 1880-1900 – med arbejdstitlen ”Skabelsesberetninger”. (For fodboldfolk) ikoniske steder som Anfield Road, Goodison Park, Villa Park, Molineux m.fl. er omdrejningspunkterne for en rundrejse i det victorianske England – med endeløse gader af rækkehuse i nye bysamfund, kamp mellem pubber og afholdsbevægelse, liberale og konservative, muscular christianity, brydninger mellem medlemsklubber og aktieselskaber, samt kamp mellem amatørisme og professionalisme. Fodboldstadion er stedet, hvor en ny stærk lokal identitet udvikles; og hvor direktører, aktionærer, medlemmer, pressen, kvinder og drenge kæmper for deres placering på tribunerne.

  • Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

Den er altid for kort. I øjeblikket starter jeg ved 8-tiden og bliver ved, indtil jeg skal lave aftensmad. Hver dag afbrudt af et par timers fysisk træning for at holde gigtsmerter i ave og hjernen skarp. Når vejret er godt, laver jeg udekontor på terrassen.

  • Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

Som selvstændig tager jeg mig den tid, jeg behøver – til begge dele. Men det er mit indtryk, at mange har så lidt tid til rådighed til deres skriveprocesser, at det er svært at skabe et frugtbart samspil. Det var i hvert fald min egen erfaring i museumsverdenen.

  • Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Den er hårdt presset fra næsten alle sider. Seneste udfordring er den varslede moms på royalties.

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte