Vil du præsentere dig for os?
For en del år siden blev jeg inviteret til at holde foredrag på Hald Hovedgaard. Det var mit første møde med Dansk Forfatterforening. Jeg havde skrevet 20-30 bøger, men alligevel overraskede bemærkningen: ”Du er jo forfatter”.
Forfatter. Det havde jeg aldrig tænkt, jeg var. Jeg arbejdede på museer, og fra researchen til en udstilling skrev jeg også en bog. Det var naturligt at popularisere et ofte kompliceret emne.
Forfatter – OK. Jeg meldte mig ind. Det var en god beslutning. Her mødte jeg andre faglitterære – og skønlitterære, tegnere og børnebogsforfattere. Det var spændende folk med et enormt drive, fyldt med fantasi og livskundskab. Det er blevet til mange gode fester og venskaber på kryds og tværs.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
De første bøger bragte oversete grupper frem i lyset – arbejdere, kvinder og børn. Hundredevis af personer fortalte mig om en barndom under fattige kår, om drømme og forhåbninger, og om deres livs glæder og desværre ofte også om mange sorger.
Livshistorierne fortalte mig, hvordan det materielle beseglede menneskers skæbne. Derfor blev teknologi og organisation vigtige. Mennesker skaber nyttig teknik – men teknikken skaber også menneskene; den har konsekvenser. Pesticider giver os æbler uden skurv, men forurener også grundvand. Ønsker vi forureningen? Næh, egentlig ikke. Klimakrisen har åbnet vores øjne for, at en regning skal betales.
Forskning er blevet min overlevelse. Min gulnede dåbsattest forhindrer mig i ansættelser. Der findes en udbredt aldersdiskrimination, har jeg opdaget, men jeg kan overleve i international videnskab. Her bedømmes manuskripter ”dobbelt blindt” – bedømmerne på tidsskrifter og forlag kender ikke min alder eller mangel på stilling. Det tog nogle år at lære at skrive på et højt niveau og på engelsk, men i dag inviteres jeg til at tale på de bedste universiteter.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Den næste. Der ligger mange års research for at samle tusindvis af detaljer. Små artikler får brikkerne til at falde på plads. En borddame ved en fest kan spørge ”hvad laver du så?”, og hvis jeg fortæller om den næste bogs kaos, taler hun resten af festen med sin anden sidemand.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Nysgerrigheden driver mig. Hvordan? Hvorfor? Hvem?
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Alle. Hver af hjemmebibliotekets knap 10.000 bøger har inspireret. Jeg kender ofte forfatterne personligt blandt andet fra et langt liv som redaktør af videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter.
En enkelt bog skal dog nævnes: museumsmanden Peter Riismøllers ”Sultegrænsen”, om den kummer, som endnu fandtes i hans barndomstid først i 1900’tallet. En fejlslagen høst eller lang vinter gav sult. Den viden er nødvendig for os overforbrugere af naturens ressourcer, men som måske en dag igen risikerer at kende sultegrænsen.
Hvad skriver du på lige nu?
Min arbejdsplan går flere år frem i tid, hvor jeg skal holde tale på en stor kongres. Det giver tid til langsigtet research og artikler om delemner i engelsksprogede bøger og videnskabelige tidsskrifter – næsten en om måneden bliver det til. Det giver kritik og gode råd fra fagfæller, og efter kongressen er jeg klar til at skrive en monografi.
Mine bøger er store og med mange illustrationer af den fysiske virkelighed, så de er dyre at producere. Til en engelsk udgave af min ”Gods på vej” om forsyningskæder og teknologi har jeg i flere år søgt penge til oversættelse. Forhåbentlig går det bedre med støtte til mine dansksprogede bøger om ”Cheminovas første år” om efterkrigstidens kemiske industri og ”Danske broers historie”.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
Jeg har tre ”almindelige” arbejdsdage. Den ene er mit arbejde hjemme: op klokken seks og ved skærmen klokken syv. Først de hastende opgaver – redaktionsarbejde og bestyrelsesarbejde – inden det kreative skrivearbejde: at være alene og lade tankerne flyve. Indtil eftermiddagens forpligtelser – at klare en maddag eller cykle med cykelklubben.
Den anden arbejdsdag er research på forskningsbiblioteker og historiske arkiver. Heldigvis er der ofte også lejlighed til indblik i ”virkeligheden” fra feltarbejde på virksomheder og interviews. På længere rejser i udlandet hjælper min hustru mig, hvis jeg vil skrive om chilenske gravmonumenter efter færdselsulykker, indførelse af forspændt beton i Australien eller korruption og ødelagte veje i Ghana.
Den tredje type arbejdsdag er rejserne til videnskabelige konferencer og møder. Det er koncentrerede dage med udveksling af viden og synspunkter fra morgen til aften. Den løbende nødvendige efteruddannelse hører med til de intensive forløb.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Som nævnt kører de store projekter over flere år, men jeg skriver også spontane artikler over et opdukket emne. Jeg er altid på arbejde – og er til stadighed i konflikt med også at ville være sammen med familie og venner.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
At skønlitterære bøger får næsten den dobbelte takst i bibliotekspenge i forhold til de faglitterære, siger alt om at faglitteratur nedprioriteres.