Vil du præsentere dig for os?
Tak for invitationen til at være månedens forfatter. Mit navn er Mirja Bang.
Travle vækstvirksomheder har været min dagligdag i tyve år. I begyndelsen af 00’erne fik jeg alt for meget på tallerkenen – det var super svært at stifte familie og være ambitiøs forretningskvinde på samme tid.
En tilfældig bog på biblioteket åbnede en ny verden for mig: Den oversvømmede hjerne. Jeg vidste INTET om hjernen, men jeg følte mig oversvømmet, så jeg læste den. Til min overraskelse indså jeg, at jeg var ineffektiv. Selvom jeg følte mig lynhurtig, blev jeg i virkeligheden langsommere.
At arbejde med hjernen er kontraintuitivt, men jeg lærte at bruge min hjerne til at skabe tid og ro, trods et stort pres i min hverdag, og det blev min passion at forfine teknikkerne.
I 2019 stiftede jeg min egen virksomhed baseret på denne passion, og i dag lever jeg af at holde foredrag, undervise, sparre med travle ledere og skrive bøger om hjernen og tiden.
Jeg har valgt at være selvudgiver, for jeg vil gerne bevare rettighederne til mine bøger og selv kunne styre markedsføringen.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Mine bøger er skabt til hurtig læsning, selv når emnet er komplekst som hjerneforskning. Min målgruppe er fortravlede og stressede mennesker med lav tålmodighed. Hvis de keder sig eller ikke forstår indholdet, lægger de bogen fra sig – og så misser de pointerne, som er så vigtige.
Jeg skriver til hjernen. På hjernens præmisser.
Bøgernes pointer lagrer sig automatisk i langtidshukommelsen med min skrivestil, og jeg forsøger at belaste læserens pressede arbejdshukommelse mindst muligt.
Jeg har udgivet to bøger og er i gang med at skrive den tredje bog.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
’Hjernefablen – Til den ambitiøse leder der har kronisk travlt’ (min første bog) er en fabel om hjernen for voksne mennesker, der varmt og ikke-dømmende fortæller, hvad der sker i din hjerne, når du presser dig selv gennem længere tid.
Der er ingen værktøjer i Hjernefablen. Den er nemlig skrevet med en teknik, hvor du selv mærker, hvad der er rigtigt at gøre for lige præcis dig. Jeg var ikke helt sikker på om metoden virkede, da jeg sendte bogen på markedet – men det gør den. Jeg får ofte bekræftende mails fra læsere. Indimellem takker en læser mig endda for et værktøj fra bogen, men det er altså læserens egen teknik – ikke min. Læseren har bare ikke opdaget, at han eller hun selv har opfundet den under læsningen.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Der var engang en klog mand, der sagde, at hvis der er noget, du gerne vil vide noget om, så skriv en bog om det. På den måde bevarer du nysgerrigheden indenfor emnet, mens du skriver, og du gør dig ekstra umage med at komme i dybden med indholdet.
Det passer faktisk meget godt med min lyst til at skrive.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Uh, der er mange. Jeg har altid gang i flere bøger, men her er tre forfattere, som har hjulpet mig.
Michael Endes bog Momo og tidstyvene er et filosofisk eventyr om tiden, som min mormor læste højt for mig, da jeg var barn. Hun gav mig bogen, og jeg tror, det er den bog, jeg har læst flest gange i mit liv. Den er fuld af mystik om tiden og giver et frisk syn på vores travle hverdag.
Torkel Klingbergs bog Den oversvømmede hjerne kickstartede min interesse for hjernen i 2008, og jeg har læst mange bøger om hjernen siden.
Mens jeg skrev Hjernefablen, læste jeg en sjov bog, som er helt anderledes fra hvad jeg ellers læser. Elizabeth Gilberts bog Big Magic – Creative Living Beyond Fear, som udfordrer vores overbevisninger om kreativitet. Jeg slap kontrollen og lod mig lulle ind i hendes verden, mens jeg skrev, og det var ret godt for min hjerne, tror jeg.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg arbejder på efterfølgeren til Skab Tid – Guiden til din travle hjerne (min anden bog, der er værktøjsbogen til Hjernefablen). Den nye bog hedder Hjernesunde Rammer – på arbejdspladsen og handler om, hvordan ledere, HR og medarbejdere skaber rammer, der tilgodeser hjernen i en travl og kompleks hverdag.
Sideløbende forbereder jeg min næste hjernefabel.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Den varierer meget. Nogle dage holder jeg foredrag eller underviser om hjernen på arbejdspladser. Andre dage faciliterer jeg ledernetværksgrupper eller sparrer med travle ledere.
Jeg hører ofte, at det er vigtigt at skrive lidt hver dag som forfatter, men jeg kan bedre lide at ’batche min tid’ – altså at afsætte store klumper af tid til fordybelse. Så jeg tager hele dage ud af kalenderen til research og skrivning. Jeg slukker for mobilen og mailen og nyder at grave mig uforstyrret ned i mit stof.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg tager løbende noter elektronisk, når jeg læser eller lytter til inspirerende mennesker – og jeg har gjort det i mange år, så jeg har et omfattende noteapparat. Noget er lækkert struktureret; andet roder helt vildt. Derfor er det vigtigt, at jeg kan søge i noterne, når jeg høster dem. Så plukker jeg det, jeg skal bruge, og langsomt begynder bogens mønster at vise sig. Når jeg har bygget bogens skelet op, går jeg i gang med at skrive. Skelettet ændres undervejs, og det er helt ok. Det hjælper mig bare med at holde styr på mine pointer.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg vil gerne nævne to områder, som jeg mener er vigtige, at vi forholder os til som fagforfattere: AI og oversættelser.
1) AI er kommet for at blive. Fagbøger udgives allerede hurtigt ved hjælp af AI. Nogle spørger, om det er et farvel til forfattere – men det tror jeg nu ikke. Vi kan sammenligne nutiden med slutningen af 1800-tallet, da fotoapparatet kom frem, og man pludselig kunne tage billeder på kort tid. Det skabte en ny konkurrence for kunstmalerne (især portrætmalerne).
Men hvad skete der? En ny isme opstod: Impressionismen. Kunstmalerne opfandt en ny kategori, som et foto ikke kunne konkurrere med. De viste deres personlighed i billedet og malede de indtryk, de fik.
Jeg tror, at AI vil føre til nye litterære kategorier, der viser forfatterens personlighed på måder, som AI ikke kan efterligne. Fagbøger vil blive sprøjtet ud af AI-maskinen. Men hvem er mennesket bag ordene?
Vi kender endnu ikke de nye litterære kategorier, men vi kan være med til at skabe dem – hvis vi vil. Vil du?
2) Oversættelser er det andet område, jeg nævner. Danmark er et specielt land. Vi stikker ud på nærmest alle parametre, når man laver internationale kulturanalyser. Det placerer os i kategorien ”ekstrem”. Når noget er ekstremt, kan det inspirere ekstra godt. Derfor mener jeg, at danske fagforfattere har noget at byde på globalt.
Men det er dyrt at oversætte bøger – og efterfølgende at markedsføre dem. Det vil være en stor hjælp til danske fagforfattere, hvis der var væsentlig støtte til at løfte dansk faglitteratur ud i verden. Jeg tror, vi har noget vigtigt at tilbyde internationalt.