Find oversætter

Glædelig jul og godt nytår

Af De faglitterære - 19. december 2024

Året er gået

Forsøg med faglitterær forfatterskole

Den faglitterære styrelse ønsker alle medlemmer af den faglitterære gruppe en glædelig jul og et godt nytår!

Tak for jeres deltagelse i arrangementer og gennem mails kommentarer om og ønsker for de aktiviteter, vi gennemfører.

En væsentlig aktivitet i 2024 har været afprøvning af to forskellige uddannelsesforløb for faglitterære forfattere i proces, som nu skal danne udgangspunkt for en samlet henvendelse til relevante myndigheder og almenfonde om samarbejde om en faglitterær forfatterskole i en prøveperiode på tre år. Det vil I høre meget mere om – og vi vil involvere jer i den udstrækning, som I har tid og lyst.

Regionale arrangementer

Vi har også i år kortlagt, hvor medlemmerne bor, og der tegner sig et mønster. Hovedparten bor i Hovedstadsområdet, de tre andre kerneområder er – ikke overraskende – Aarhus, Aalborg og Odense – og vi vurderer lige nu, om der i 2025 er grundlag for at tilbyde regionale arrangementer.

Bor du i et af ovennævnte områder, og har du tid og lyst til at medarrangere faglitterære møder mv. i pågældende område, skal du bare sende en mail til Henrik Poulsen. Så tager vi fat sammen.

 

 

Året der kommer

Årsmøde

Husk at sætte kryds i kalenderen den 28.marts kl 16. Da holder vi årsmøde, hvor vi fremlægger regnskab og budget og ikke mindst lægger op til en debat om styrelsens beretning.

Der er tradition for, at mange tilmelder sig årsmødet – og ikke kun fordi vi serverer en buffetmiddag fra kl. 18, hvor vi har tid til at snakke med hinanden.

Har du lyst til at give en hånd med i det faglige fællesskab omkring faglitteraturen, så overvej, om du ville stille op til styrelsen. Kontakt eventuelt et styrelsesmedlem for at høre, hvad og hvor meget arbejdet omfatter. Du finder os her.

Husk: Bor du uden for hovedstadsområdet kan du få dækket dine transportomkostninger, fratrukket 50 kr, der svarer til de rejseomkostninger medlemmer i hovedstadsområdet i gennemsnit har.

Vi kan desværre ikke dække opholdsudgifter, men vi håber, at I kender nogen, der har en sovesofa ledig.

Du kan allerede nu tilmelde dig til Pernille Frost.

Men som skrevet står:

Glædelig jul og godt nytår ønskes alle fra den faglitterære styrelse

Thomas Dickson, Pernille Frost, Anne Hedeager, René Karpantschof, Charlotte Langkilde, Henrik Poulsen, Kaare Øster, Cathrine Errboe & Lotte Thrane

 

 

 

2004 - 2025 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte