Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er Vitha Weitemeyer, forfatter til bøgerne Forelsket i en drøm (2015) og Når drømmen er bristet (2022/2025), begge udgivet på Frydenlund.
At læse og skrive har interesseret mig siden jeg var en lille pige. Jeg var god til at stave og sætte kommaer, og jeg kunne godt lide at skrive fristil. Som voksen har jeg i en del år været lidt af en evighedsstudent og har shoppet rundt på tre danske universiteter. Først læste jeg fysik/astronomi i København. For at tjene penge var jeg husassistent på et plejehjem for gamle psykisk syge. Jeg tog eksaminer på studiet, men fik ikke gjort det færdigt. Nogle år senere læste jeg filosofi på Syddansk Universitet, hvor jeg tog en bifagseksamen, som det hed den gang.
Jeg har altid været optaget af de dybere sammenhænge, især de psykologiske, og på filosofistudiet var det da også et valgfrit fag om dybdepsykologi, der for alvor fangede mig. Så jeg foretog endnu et studieskift, denne gang til psykologien, som viste sig at være min rette hylde. Jeg klarede mig igennem økonomisk med forskellige jobs, såsom trappevasker på hospital, billetsælger i DSB og underviser på Folkeuniversitetet.
Jeg var 41 år, da jeg blev cand. psych. i 1996, og jeg har haft privat praksis de seneste 18 år. Hovedfokus i min terapeutiske praksis har været afhængighedsproblematikker i parforhold. Jeg er nu lige blevet 70 år og har netop pensioneret mig selv. Men jeg er ikke færdig med at skrive bøger, og der skal også være plads til at male og tage på vandreture.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Mine to bøger handler om det samme tema: At have svært ved at slippe et måske passioneret, men psykisk, fysisk og følelsesmæssigt nedbrydende parforhold. I slutfirserne udkom den amerikanske bog Kvinder der elsker for meget. Den kom til at betyde meget for mig, og den blev en vigtig del af min egen vej ud af et meget usundt, men også meget kærlighedsfuldt og passioneret forhold.
Dén proces og dén krise kom til at sætte kursen for resten af mit studie- og arbejdsliv.
Jeg skrev speciale om at leve med en misbruger, altså det fænomen, man kalder medafhængighed, og her dykkede jeg ned i de dynamikker, der er på spil i et parforhold, både dem, der holder par sammen, men så sandelig også dem, der skaber konflikt og drama.
Som psykolog kom jeg i gang med at arbejde med grupper og blev klar over det store helbredelsespotentiale, der ligger i det at være sammen med andre i samme situation. Jeg var gået i gang med min første bog, som det tog lang tid at skrive, og jeg gjorde mig mange tanker om, hvad titlen på bogen skulle være.
Den kom fra en gruppedeltager, som fortsat elskede sin voldsomt alkoholiserede og grænseoverskridende ægtefælle, og som i lang tid var blevet ved med at håbe, at han kunne ændre sig. Hun sagde: ”Man er forelsket i en drøm”. Med det samme tænkte jeg ”Dér har vi den!” Så bogen kom til at hedde Forelsket i en drøm – når kærlighed bliver til besættelse. Det er en grundig bog, der står på skuldrene af en masse psykologisk teori, forskning og praksis, inklusiv min egen praksiserfaring fra hundredvis af terapiforløb. Bogen er en hybrid mellem en fagbog og en selvhjælpsbog.
Den anden bog , Når drømmen er bristet, blev hurtigere skrevet. Den zoomer ind på, hvordan man har det efter et svært og nedbrydende forhold. Bogen er i et lille dametaskeformat, og den er henvendt til begge køn. Den er ikke nær så teoritung som sin ’storesøster’. Det er helt bevidst, at den er lille i omfang, for mange mennesker, der i årevis har levet med psykisk vold, er meget belastede og orker ikke for omfattende litteratur. Derfor er der skåret ind til benet med hensyn til, hvad man har brug for i dén situation. Jeg vil kalde det en seriøs selvhjælpsbog.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Forelsket i en drøm var utrolig vigtig for mig at få skrevet. Jeg havde så meget på hjerte om det her emne, og jeg havde samlet en stor viden, både teoretisk og praktisk. Det var et stort arbejde at få struktur på teksten.
Bogen indeholder fire gennemgående casehistorier, som er skrevet af mine klienter selv, naturligvis i anonymiseret form og med deres samtykke. Jeg fortæller også lidt af min egen historie i bogen. Mens jeg skrev den, havde jeg et lille arbejdsrum på 9 m2 med et klapbord, der kunne slås ned, når jeg havde klienter. Det meste af bogen blev til ved det klapbord. Jeg vidste, at der var behov for en nutidig, dansk bog om dette emne. Men jeg var særdeles usikker på, hvordan den ville blive modtaget, ikke mindst af psykologkolleger, da jeg har en lidt utraditionel tilgang til psykologien i forhold til mange andre fagfæller.
Bogen blev antaget af forlaget Frydenlund, inden den var skrevet; de kunne se potentialet i den, og det var en stor støtte. Hele processen med at samarbejde med en dygtig og skrap redaktør om at få rettet bogen til og fjernet for mange gentagelser og gøre teksten forståelig for ikke-fagfolk, var meget spændende. At få udgivet en bog på et forlag var for mig en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg var 60 år på udgivelsestidspunktet, så det var mange år, jeg havde ønsket at være skribent. Indtil da var det blevet til nogle faglige artikler og en enkelt kronik i Politiken.
Da bogen var udgivet, vidste jeg, at nu havde jeg efterladt mig noget skriftligt af en vis betydning, og det gav en ro, som jeg ikke havde kendt før i mit søgende og omskiftelige liv.
Bogen viste sig at få meget stor betydning for mit psykologiske virke, den skabte tillid og en fælles referenceramme med mange klienter.´
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Det har været naturligt for mig at skrive fagligt, da jeg er blevet grundigt skolet i det gennem mine videregående uddannelser, hvor der er mange opgaver, der skal skrives. På mine studier har jeg altid været bedre skriftligt end mundtligt, også til eksaminer, og uanset mine opgavers øvrige niveau er jeg altid blevet anerkendt for at være velskrivende fagligt.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Inden for den psykologiske faglitteratur er det især de forfattere, som beskæftiger sig med det dybdepsykologiske, det fænomenologiske og det eksistentielle. Længe inden jeg begyndte på psykologistudiet, læste jeg Freud, Jung, Stanislaw Grof og mange andre. Senere var det blandt andre Irvin Yalom, som på en meget hudløs måde inddrager sig selv i sine beskrivelser af terapeutiske forløb.
Og så naturligvis litteratur om parforhold, igen med en dybdepsykologisk tilgang, altså en forståelse af, at vi har vores barndoms og ungdoms bagage med ind i vores parforhold. Her vil jeg fremhæve Jürg Willis Hvad holder par sammen og Harville Hendrix’ Kærlighed og samliv. Også den tyske socialpsykolog Erich Fromm har virkelig meget klogt at sige om kærlighed, ikke mindst i bogen Kunsten at elske.
Inden for skønlitteraturen er det blandt andre forfattere som Karen Blixen, Suzanne Brøgger, Dostojevskij og Hermann Hesse, som har inspireret mig med deres klogskab om det menneskelige sind og menneskelivet.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg arbejder på en artikelsamling med små artikler og essays om psykologiske emner og om psykoterapi. Mange af dem har været med på min praksishjemmeside, som nu er nedlagt. Måske skal den hedde Terapi er kunst, for det er sådan, jeg opfatter det at arbejde terapeutisk med andre mennesker, samtidig med, at det også er en meget delikat kontakt, som kræver en solid faglig baggrund. Nu, hvor jeg er blevet pensionist, ser jeg det som en kæmpe frihed til at skrive lige, hvad jeg vil, også selv om det måtte være kontroversielt for nogen.
I flere år har jeg desuden arbejdet på en roman inspireret af mine egen oplevelser med at være i et passioneret og farligt kæresteforhold. Den arbejder jeg videre med.
Derudover har jeg skrevet nogle noveller om kærlighedsmøder og kæresteforhold, og måske kan det blive til en novellesamling på et tidspunkt.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Pas. Det ved jeg ikke endnu, da jeg lige har taget hul på et nyt livsafsnit. Men jeg er helt sikker på, at det vil involvere en gåtur hver dag, mange ture hen på biblioteket i løbet af ugen for at kunne sidde så uforstyrret som muligt, læsning om aftenen, og dagbogsskrivning. Det sidste har jeg gjort, siden jeg var 12-13 år.
Når jeg arbejder med en tekst, foregår det typisk sådan, at jeg først redigerer i dét, jeg skrev dagen før og arbejder videre derfra. Hvis en tekst føles svær at komme videre med, hjælper det at sætte et bestemt tidsrum af, hvor jeg skal sidde foran computeren og ikke må lave andre ting. Det er det, der kaldes ’røv-til-sæde-metoden’. Så kommer der som regel et eller andet, for det er for kedeligt bare at sidde og glo. Og så er der jo det velkendte Hemingway-princip, at stoppe, mens legen er god, og man har lyst og energi til at skrive videre.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg standser som regel ikke, hvis der er brug for noget research. Jeg laver blot en rød markering i teksten om, at der skal researches, og så skriver jeg først det, jeg ved, og de pointer, jeg har på hjerte. Researchen laver jeg bagefter og sætter den ind de relevante steder. Dette princip gælder generelt for min måde at skrive fagligt på, og ofte også i det skønlitterære. Med andre ord, skrive først, researche bagefter. Det lyder bagvendt, men det handler jo om, at jeg allerede har en masse opsamlet viden og ting, jeg virkelig gerne vil sige, og det skal formuleres først, ellers går skriveprocessen og kreativiteten i stå.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over. Men i dag har den læste faglitteratur stor konkurrence af de digitale medier, blandt andet overfladiske artikler på nettet, podcasts og lydbøger. Ikke for at sige noget dårligt om de to sidstnævnte. Jeg har selv været med i flere podcasts, og min første bog er også udgivet som lydbog, hvilket betyder, at den kommer ud til flere, og det er jeg naturligvis glad for.
Men det har en pris, for lytning er ikke det samme som læsning, og man kan ikke sætte gule post-it-sedler de steder, man gerne vil vende tilbage til. Og med tilkomsten af kunstig intelligens bliver det lettere at slå specifikke emner op på bekostning af dét at fordybe sig i en stor, tung fagbog. Samtidig er internettet en stor hjælp til hurtig og nem research. På godt og ondt er internettet, og nu kunstig intelligens som det nye dyr i åbenbaringen, noget, som vi som forfattere er nødt til at forholde os til.