Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er Frans Ørsted Andersen. Jeg er lektor, ph.d., på DPU, Aarhus Universitet. Jeg er uddannet og autoriseret psykolog. Men jeg har været ansat i en forskerstilling på AU siden 2010 og i den egenskab udgivet mange fagbøger og -artikler.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
De udmærker sig ved generelt at blive godt modtaget, dvs. gode anmeldelser, stort udlån og fint salg. Men der er stor forskel på de enkelte bogpublikationer. Nogle har været deciderede ’hits’ rent salgs- og udlånsmæssigt uden nødvendigvis at have fået særligt gode anmeldelser. Og omvendt ved andre.
Lad mig nævne et eksempel: bogen Robusthed i praksis. Individuelt og kollektivt, hvor jeg var redaktør og forfatter til to kapitler, udkom på forlaget Mindspace i 2017. Den har været en af mine bedst sælgende bøger nogensinde. Den skal nu (2025) igen genoptrykkes. Men anmeldelserne var blandede, nogle endda forholdsvis kritiske.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Flow og fordybelse, der udkom på Hans Reitzels Forlag i 2006. Jeg havde på det tidspunkt været på tre længerevarende (på ca en måned hver) studieophold (i forbindelse med mit ph.d.-forløb) på Claremont Graduate University i Californien hos den ungarsk-amerikanske professor og skaber af flow-teorien, Mihaly Csikszentmihalyi. Han var en mentor for mig. Han døde for nyligt. På den baggrund har Flow og fordybelse fået en særlig betydning for mig. Den er udsolgt, men lånes stadig ud / bruges stadig i stort omfang bl.a. på professionsuddannelserne (kan jeg fx se på Tekst & Node opgørelserne).
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Ja på universiteterne er det jo ’publish or perish’ (’skriv noget eller forsvind’), og det er en meget nærliggende og presserende begrundelse for at skrive faglitteratur. Men lige nøjagtig den begrundelse er nok mere knyttet til de peer reviewede artikler, som vi skal skrive/ publicere mindst to af om året. Bøger kan ofte føles mere interessedrevne og meningsfulde at lave. Fx har jeg været med til at lave mange fagbøger til uddannelsesbrug.
Eksempler herpå er de to førnævnte (Flow og fordybelse og Robusthed i praksis). Det er en dyb meningsfuld aktivitet at lave fagbøger, som studerende kan bruge og lære noget af. En anden god begrundelse kan være, at man ved at skrive faglitteratur kan give stemme til borgere, der normalt ikke kommer til orde. Det er fx tilfældet ved den rapport om ’Fultonprojektet’, jeg har lavet. Det projekt (2018-2022) har jeg også omtalt i bøger (fx i Efter inklusionen, 2023, hvor jeg har skrevet om Fulton i kapitel 6). Det projekt handler om marginaliserede og sårbare unge, der kommer ind på et bedre spor i livet.
Men også veteranforskning, som jeg begyndte på i 2022, handler lidt om det. I bogen Missionen på den delte ø. Danske veteraners erindringer fra Cypern 1964-1992 kommer en lang række helt almindelige danskere, der gjorde tjeneste som soldater i den succesfulde, fredsbevarende FN-indsats på Cypern til orde. Bogen udkom på Frydenlund Academic i 2024 og har hidtil været en stor succes i forhold til salg og anmeldelser. Men i den forbindelse er det mest rørende og dybt motiverende for mig, de mange mails og også gammeldags breve, jeg har modtaget fra veteraner, der har læst bogen og takker mig for at fortællingen om de 23.000 danske soldater, der gjorde tjeneste dernede på Middelhavsøen (24 af dem mistede livet under tjenesten) endelig kommer ud til offentligheden.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Jeg har jo købt og læst alle de bøger, min mentor, Mihaly Csikszentmihalyi skrev. Jeg har også oversat to af hans bøger til dansk (de er begge udkommet på Dansk Psykologisk Forlag) og hjulpet ved oversættelsen af en tredje.
Han var lidt af et sproggeni. Født i Ungarn i 1934. Der blev talt både ungarsk og tysk i barndomshjemmet. Senere flyttede familien til Kroatien og senere endnu til Italien. Csikszentmihalyi tog en studentereksamen i Rom og blev efterfølgende tjener på en restaurant der. Arbejdede også en periode som ølbrygger på et kloster i Belgien. Blev til sidst forsker i USA. Han mestrede en lang række sprog og elskede at diskutere sproglige emner. Jeg kunne fx diskutere mine oversættelser fra engelsk til dansk med ham. Han er helt klart min største inspirationskilde.
Hvad skriver du på lige nu?
Lige nu skriver jeg på både en ny bog om flow (skal udkomme i Dansk Psykologisk Forlags, ”Kort og godt om…” serie) og på en engelsksproget udgave af min biografi om den farverige dansk-amerikaner Chris Madsen (1851-1944). Den biografi udkom på dansk i 2018 med titlen Et liv på kanten. En biografisk fortælling om Chris Madsens utrolige liv.
Nu arbejder jeg sammen med både en dansk og en amerikansk kollega om en engelsksproget udgave, der skal ændres rigtig meget i forhold til den danske version. Vi har fundet frem til en masse hidtil ukendt materiale om Chris Madsens lange dramatiske og turbulente liv i begge lande, så det er en kompliceret proces at skrive den nye biografi.
Desuden skriver jeg på en bog om ’danske veteraners erindringer fra Gaza indsatsen 1956-1967’ (lidt i tråd med Missionen på den delte ø), som er et led i den veteranforskning, jeg omtalte før. På DPU, Aarhus Universitet har vi etableret en forskningsenhed, der har fokus på ’veteraner og soldaters trivsel, læring, dannelse og profession’, og det er faktisk et relativt nyt og spændende fagområde for mig. Desværre er det så også et felt, der bliver etableret på en lidt dyster baggrund, nemlig stigende international spænding og oprustning.
I den forbindelse er den danske FN-mission i Gaza 1956-1967 virkelig interessant. Det lykkedes dengang den danske styrke, der indgik i en dansk-norsk bataljon (ca 1000 mand) at skabe fred og fordragelighed i det ellers så krigshærgede og hadfyldte område i de 11 år, de var der. Der var næsten ingen voldelige episoder, og der blev etableret gangbare relationer mellem palæstinensere og israelere i området i den periode. Man tror næsten det er løgn, når vi ser, hvordan det går i Gaza nu. Men den gode fortælling er jo, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe fred dernede.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Som lektor på Århus Universitet er der undervisning på mange almindelige arbejdsdage. Men jeg bor i Odense og arbejder i Århus (og også af og til på AU’s afdeling i Emdrup, København), så jeg pendler rigtig meget med DSB. Meget skrivearbejde foregår på togturene, tidligt om morgenen på vej til arbejde eller sent på eftermiddagen på vej hjem. På en almindelig arbejdsdag på universitetet er der også ofte møder, vejledning og forskningsopgaver (fx interview).
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Det er jo en meget vanlig vekslen for mig. Det ligger i forskningens DNA, at når undersøgelser og analyser er færdige, skal man til at formidle/ skrive om sine resultater. Så først forskning, så skriveri.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Den er virkelig udfordret og under stort pres. På uddannelsesstederne forventes det ofte, at vi undervisere leverer al litteratur kvit og frit som gratis pdf’er eller åbne links (’open access’) til de studerende. Man kan frygte, at den dansksprogede fagbog er på vej helt ud. Forlag, foreninger, embedsmænd, politikere, medier, forfattere må stå sammen om at gå imod den udvikling.