Vil du præsentere dig for os?
Jeg har været gymnasielærer i mediefag og dansk i lidt over tredive år og i de sidste ti år samtidig fungeret som Undervisningsministeriets fagkonsulent i mediefag (2014-2024) og i kommunikation og it (2018-2024).
Sideløbende har jeg skrevet lærebøger og været forfatter eller medforfatter på mere end tyve lærebøger til gymnasiet – primært i fagene dansk og mediefag, men også religion og engelsk. Enkelte udgivelser er fagdidaktiske og henvendt til lærere. Desuden har jeg arbejdet med at udvikle koncepter til lærebøger og bogserier. I omtrent halvdelen af udgivelserne har jeg været redaktør, herunder arbejdet med at strukturere og stå i spidsen for kollaborative skriveprocesser til udgivelser med flere forfattere.
Bogprojekterne har også ført til en lang række af kurser og foredrag, navnlig på gymnasieområdet. Jeg har desuden taget en master i gymnasiedidaktik på SDU. I sommeren 2024 sagde jeg mit job op, og er nu jeg selvstændig i MedieKompagniet, som er koncentreret om min forfattervirksomhed.
Privat er jeg gift, har to sønner og tre børnebørn. Og så bor jeg på Nørrebro.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Det er nok nemmere at skrive om min intention. Jeg har et stærkt fokus på, at udgivelserne er kendetegnet ved at være sprogligt i øjenhøjde med eleverne og didaktiseret med henblik på at stimulere lyst til at lære, blive klogere, være skabende, nysgerrige, undersøgende og samarbejde med andre. Det er også vigtigt for mig, at det faglige indhold er i sync med de aktuelle læreplaner på gymnasieområdet, at bøgerne er visuelt appetitvækkende og tænker nye medier og spændende arbejdsopgaver ind i undervisningen.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Det er godt nok et svært spørgsmål… det er jo alle sammen på en måde ens børn. Det er klart at de første udgivelser var omgærdet af en helt speciel aura. Det var en intens oplevelse at se, det man havde skrevet omsat til tryk. Jeg kan huske, at jeg var så begejstret under min korrekturlæsning i forbindelse med en af de første bøger, at jeg gemte en biografbillet til grafikeren undervejs. De store grundbøger i mediefag og dansk – Levende billeder og Krydsfelt, som også var blandt mine første udgivelser, er milepæle for mig. De gav mig troen på, at det var muligt ikke bare at skrive, men også at blive læst ud på skolerne.
Hvorfor skriver du lærebøger?
Jeg har altid været optaget af at formidle det, jeg ved noget om, videre. Det er en selvfølgelig del af gymnasielærerjobbet, og derfor ligger det lige for også at skrive det ned, som jeg har holdt af at fortælle om i klasserummet. Jeg elsker at få gode ideer, jeg holder af godt papir, smukke billeder, af at bladre og tænke i helsider og opslag, at systematisere og arbejde med struktur, samarbejde med andre om at gøre fag. Og det er jo alt det og meget mere, som lærebogen kan.
Og så har jeg som fagkonsulent opdaget noget. Nemlig at en rigtig god grundbog, der også honorerer de krav, der stilles fra ministeriel side, er en fantastisk måde at skabe konsensus om et fag på. Hvis den når bredt ud og bliver brugt, kan den virke samlende og være med til at sætte en faglig standard.
Jeg er både optaget af indholdet og af formen, forstået som sprog, henvendelsesform og det grafiske udtryk. Jeg elsker fortællende billedtekster, der giver en oplevelse i sig selv, faktabokse med nye og måske overraskende og ind imellem skæve vinkler på stoffet. Når de mange elementer bringes i spil på siden er det med til at vække elevernes læselyst, og det vil jeg gerne være med til.
Jeg har benyttet den samme grafiker til 15-16 af de bøger jeg har skrevet eller været medforfatter på, fordi jeg synes, han er superdygtig. Jeg beder altid om, at han må blive brugt til mine udgivelser. Det er en vigtig del af elevernes læseoplevelse, at der er kælet for det visuelle udtryk. At de grafisk bliver guidet godt og sikkert gennem indholdet.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Jeg har altid gang i flere bøger, men jeg synes alligevel aldrig, at jeg læser nok. Jeg har det med at bore mig ned i bestemte (ofte smalle) emner og blive der i lang tid. Det er kaninhuller, som det kan være svært at komme op af.
Og læsning er helt sikkert noget, jeg skal bruge mere tid på i de kommende år. Jeg er passioneret Dostojevskij-fan. Men det er svært at pege på, hvordan det mere præcist inspirerer mig. Måske er det vigtigt at holde fast i, at bare det at læse, at mærke ro og fordybelse, at noget får en til at tænke og reflektere, er det som inspirerer, og som jeg gerne vil give videre.
Hvad skriver du på lige nu?
Lige nu har jeg gang i flere lærebogsudgivelser. Jeg er i sidste fase af et større litteraturhistorisk projekt, hvor jeg har fungeret som redaktør og medforfatter på Det til dansk – Litteraturhistorier 800-i dag hos forlaget Praxis. Web-udgaven er allerede udkommet og snart er den trykte bog på vej, så der skal læses korrektur mm. Det er et fantastisk spændende arbejde, hvor vi er ti forfattere, som har været sammen om at skabe nye måder at gå til vores litteraturhistorie på. Der bliver blandt andet læst op af forfatter Thomas Korsgaard og skuespiller Sofie Torp.
Der er madopskrifter fra vikingetiden og frem til i dag, sansenære og oplevelsesorienterede tilgange, nye forfatterskaber, som får plads – og på samme tid er der alt det, man forventer af en klassisk litteraturhistorisk fremstilling.
Derudover er jeg ved, igen som redaktør og medforfatter på en kollaborativt bogudgivelse, at opdatere vores grundbog til mediefag Levende billeder på Systime, som har været på markedet i snart tyve år. Det er et supervigtigt projekt, som peger på et centralt vilkår for mange læremidler, nemlig at tiden går, og at det er nødvendigt at følge med. Det gælder ikke mindst på medieområdet, hvor forandringshastigheden er meget høj.
Derfor opdateres og justeres bogen ca. hvert femte år. Endelig er jeg ved at lægge sidste hånd på en udgivelse til danskfaget i gymnasiet om tegneserier. Her er jeg i sidste fase af skrivearbejdet. Det er en bog som guider eleverne til læsning af en serie meget smukke og virkelig interessante og spændende tegneserier og grafiske romaner fra tegneserieforlaget Umpff.
Hvordan kombinerer du dit arbejde med arbejdet med at skrive bøger?
Jeg har haft et hæsblæsende arbejdsliv, især de sidste 10 år, hvor jeg har været fagkonsulent i Undervisningsministeriet og på samme tid gymnasielærer. Weekender og ferier har i høj grad været brugt til at skrive lærebøger. Nu har jeg trukket stikket for at få mere tid til at skrive.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Det er helt naturligt at opsøge ny viden for at kunne skrive om den og give den videre. Jeg er en særdeles flittig bruger af mit lokale bibliotek på Nørrebro. Jeg slæber bøger frem og tilbage hver uge. Og alt afhængig af om jeg skriver om grafiske romaner, podcasts, nyere tv-serier eller litteraturhistorie, så læser, lytter og ser jeg en masse. Jeg skriver både undervejs, før og efter, retter til og justerer ind. Det er en løbende og flydende proces.
Hvad tænker du er lærebogens største udfordring i dag?
Der er økonomisk smalhals ude på gymnasierne. Det betyder at der bliver købt færre bøger, og især papirbøger lider under det. Det er et problem! Mange lærere scanner (dele af) bøger ind og får ad den vej givet eleverne læsestof. Der er også abonnementsordninger på ibøger på mange skoler.
Jeg ville ønske, at lærerne havde flere frie valg, bedre økonomiske vilkår til at vælge frit, og at papirbogen kom megastærkt igen. Det er også et problem at mange lærebøger slet ikke bliver anmeldt. Vigtige, spændende og nytænkende udgivelser kan nemt flyve under radaren.