Vil du præsentere dig for os?
Jeg hedder Janne Aagaard og er journalist og forfatter. Jeg har boet en del år i Australien og siden 2018 i Portugals hovedstad Lissabon.
Jeg blev uddannet fra Journalisthøjskolen i 1998, og i begyndelsen arbejdede jeg fuld tid på forskellige aviser og siden magasiner, inden jeg rejste til Australien for at tage en master i journalistik med bifag i kriminologi. At rejse er at leve, jeg trives udenfor Danmark med nye syns- og sanseoplevelser. Især dufte betyder meget, og dufte fylder mere i varme lande.
De seneste fem år har jeg skrevet og produceret narrative podcasts indenfor områderne true crime og true history. Jeg har altid taget udgangspunkt i fakta, fordi virkeligheden er så meget vildere end fiktionen. Det overrasker mig til stadighed, hvor forskellige vi er som mennesker, og hvordan vi drives af vores indre lyster og behov uden nødvendigvis at være klar over det.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Jeg har kun skrevet to bøger og er i gang med den tredje lige nu. Min første bog, Gudrun og det hvide snit, handlede om det hvide snits store udbredelse i Danmark og min egen familie. Det var ret grænseoverskridende at dele så personlige oplysninger med andre – og så var min mor en slags med-researcher og redaktør på bogen.
Det bragte mange svære samtaler på banen om familieforhold, og det var en gave. Min anden bog var indenfor true-crime genren og derfor noget mere upersonlig. Jeg forsøger at være så faktuel som overhovedet mulig og ikke lade sproget stå i vejen for forståelsen. Som journalist er jeg opdraget til, at budskabet er vigtigere end afsenderen, og derfor er mit sprog enkelt og direkte.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Det er Gudrun og det hvide snit, fordi jeg gik på opdagelse i min families historie og i den danske psykiatris historie. At 4.500 danskere fik det hvide snit, er en skændsel. Undervejs i researchfasen blev jeg ikke alene klogere på mange dynamikker i min egen baggrund OG ikke mindst på, hvordan Danmark har været foregangsland i at nedvurdere og overbehandle psykisk sygdom. Vi bør som borgere være langt mere kritiske overfor autoriteter som læger og behandlere og inddrage pårørende som vigtige medspillere i behandlingen.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
For mig overgår virkeligheden som regel fantasien nok qua min baggrund som journalist. Men jeg tager tilløb til fiktionens verden og til at tro på min egen fantasi og mit indre univers.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Norsk-amerikanske Siri Hustved og australske Anna Funder er blandt mine favoritter, fordi de er gudedygtige forfatter, der bruger personlige erindringer i deres arbejde med faglitteratur. De har begge inspireret mit arbejde med Gudrun og det hvide snit. Når jeg skal nyde skønlitteratur, læser jeg meget Patricia Highsmith, Fay Weldon, Jane Harper og Julian Barnes. De to
sidstnævnte er australiere, og jeg savner Australien ofte og genfinder min kærlighed til landet via litteraturen. Patricia er en perfektionist i sit plot og sprog, og hun mestrer suspense som kun få, mens Fay Weldons humor og iderigdom er bjergtagende.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg er så småt gået i gang med min tredje fagbog, der handler om retslingvistik, altså krydsfeltet mellem sprog og strafferet. Det er vanvittig nørdet og interessant, og bogen bliver en udløber af en podcast om samme emne, som jeg har fået penge til af Carlsberg-fondet.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Jeg arbejder hverdage fra 9.30 til 17 og holder en times frokostpause. Mit hjemmekontor har en dejlig udsigt, og jeg finder stor glæde og ro ved at sætte mig foran computeren og opnå flow. Jeg veksler mellem mange forskellige arbejdsopgaver, men jeg forsøger at arbejde med et emne en uge ad gangen, så der ikke er for mange skift. Jeg synes, at meget af min tid går med administration, fordi jeg har et produktionsselskab – og fordi jeg har et firma i Danmark, men bor i Portugal. Life admin fylder alt for meget!
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg researcher som regel ret intenst, inden jeg bliver enig med mig selv om, hvor vidt en ide holder. Derefter deler jeg en bog op i spor, og undervejs i skriveprocessen tager jeg tid til at researche dybere på de emner, der har behov for mere. Jeg ser egentlig de to som meget sideløbende.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg synes, jeg er så ny i klassen, at jeg ikke har en holdning til det spørgsmål. Den eneste gang, jeg har tænkt over det litterære hierarki, var til en efterårsreception på et større forlag, hvor faglitteraturen ikke blev nævnt i takketalen til forfatterne. Der følte jeg mig en anelse overset, men ellers tænker jeg ikke over det. Jeg skriver/producerer meget true crime, som i forvejen ses ned på at de fleste, og det vælger jeg at ignorere det meste af tiden.
Link til min hjemmeside.