Fyraftensmøde: Cheminova – Danmarks største forurener

Hør, hvordan Cheminova 1938–1953 Danmarks største forurener blev min sværeste – og måske bedste – bog. Centrale arkiver var lukkede, og mange ønskede, at bogen ikke blev til. Jeg måtte derfor opbygge dokumentationen via alternative kilder. Emnet er kontroversielt, så alt måtte være pinligt korrekt: hastige avisartikler kunne vildlede, og hovedpersonens erindringer var både nærtagende og fejlbehæftede.

Fagfællelæsning tog tid. Der skulle også skaffes penge til udgivelsen, så fonde blev rendt på dørene, inden forlaget ville gå i gang. Ventetid på fondes ansøgningsfrist og herefter måneders fortsatte venten på tilsagn – eller afslag. En irriterende post var honorering af fotografers arvinger (70 år efter deres død) – og jagt på alternative fotografier uden copyright.

Seks år tog det. Da de første år var gået, begyndte det at blive spændende – næsten som at læse en kriminalroman – så jeg fortsatte. Alvorlige forureninger af naturen kendte jeg til i forvejen, men nu begyndte et klart billede at tegne sig – af et samfund, som måske aldrig får lært at imødegå farer fra ny teknologi.

Det billede skulle formidles. Derfor fortsatte jeg med at skrive en dokumenteret fortælling, der ikke dømmer bagud, men hjælper os med at forstå, dokumentere og lære.