Vil du præsentere dig for os?
Jeg er nordmand og har været bosiddende i Danmark siden 2011. Min baggrund er cand.polit. med speciale i international politik. I flere år arbejdede jeg som journalist i pressen og som kommunikationsrådgiver i det norske udenrigsministerium.
Da jeg flyttede til Danmark, hoppede jeg af karrierehjulet og passede min familie og mine tre børn. Jeg begyndte at skrive på en roman om min mormor, som ikke var min rigtige mormor, og jeg fik skriveundervisning på forfatterskoler som Gladiator og Vesterbro Forfatterskole, fordi jeg ønskede at udvikle mig som forfatter.
Som 41-årig fik jeg brystkræft, og det blev et slags vendepunkt i mit liv. Efter operationen af den ondartede knude måtte jeg gennem en række kemobehandlinger samt stråleterapi. Det var en hård oplevelse for selvværdet at se sig selv blive sårbar og føle sig så lille. Tilfældigheder gjorde, at jeg blev stifter af hudplejebrandet AiiA, hvis grundfilosofi er, at huden kan selv.
Det kan lyde mærkeligt at lave hudplejeprodukter, når huden gør arbejdet så fint selv. Men det var faktisk på baggrund af de refleksioner, jeg fik om kroppens og hudens evne til at klare sig selv, at jeg fik idéen til at skrive min bog Huden kan selv, som udkom på Gyldendal sidste år.
Hvad udmærker din bog sig ved?
Bogen er en personligt funderet fagbog om vores største organ, huden – både den sunde og den syge hud samt om hudens skønhed, eller mangel på samme. Jeg er aktivistisk på hudens vegne, fordi jeg mener, at huden fortjener tillid til alt det, den kan i sig selv. For hvem er vi mennesker, som tror på, at vi med kemisk fremstillede produkter kan genskabe – og tilmed overgå – den fantastiske natur, som huden selv har skabt?
I bogen gennemgår jeg hudens opbygning, hudtyper, diverse hudsygdomme, hudfarver, hudens aldring, skønhedsidealer, hudens mange egenskaber og hudens historie på en forhåbentlig underholdende og øjenåbnende måde. Jeg har interviewet mange forskellige mennesker, som ved noget om hud: en professor, en biokemiker, en sælger, en hudlæge, en skønhedsjournalist, en farmaceutisk forsker, en toksikolog, en solskadet mand, en kvinde, der har haft koldbrand, en psykolog og en filosof. Jeg synes, bogen udmærker sig ved at have mange forskellige typer kilder til viden om huden, og ved at invitere til refleksion og debat til mere end hud.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Fordi jeg kun har udgivet denne bog, er det naturligt nok den, der har haft størst betydning for mig. Det har været en spændende rejse først at blive antaget på et så stort og velanset forlag som Gyldendal og siden at arbejde med redaktører og få feedback på mine idéer og interviews.
Processen har været lang på grund af interne forhold. Hos forlaget havde jeg tre forskellige redaktører, som alle bidrog med hver deres synspunkter og faglighed. Til sidst var det stort at opleve, at bogen kom ud til boghandlerne og bibliotekerne, samt at den blev indlæst som lydbog. Jeg er særlig glad for, at både Berlingske og Børsen ville lave interviews med mig i forbindelse med udgivelsen, og jeg skrev også en kronik om teenagehud i Politiken sammen med en af de forskere, jeg interviewede til bogen.
Jeg har også skrevet noveller og skønlitterære tekster, som ikke er udgivet, men som har betydning for mig, og som andre har læst – og som de siger har gjort indtryk. Jeg ønsker at skrive mere, både fiktion og faglitteratur.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Som person har jeg en stor undren i mig og et ønske om at prøve at forstå den verden, vi lever i. Det var derfor min videbegærlighed og mit ønske om at kommunikere det, jeg selv havde lært om huden, som fik mig til at skrive en fagbog om hud.
Indtil for nogle år siden vidste jeg ikke særligt meget om emnet, andet end som almindelig forbruger. Men jeg er gået i dybden med vores største organ, huden – lige fra de helt små hudceller og deres funktioner til de mere livsfilosofiske perspektiver – og har bygget mine undersøgelser på faglitteratur, interviews med eksperter og personlige erfaringer med hud af forskellig art. Jeg har erfaret, at fokus på huden er forskelligt afhængigt af de faglige briller, man tager på.
Jeg har også i bogen forsøgt at “spørge min hud”: “Hvad mener du, at du har brug for, for at opnå optimale arbejdsforhold, så du uhindret kan gøre det, du fra naturens hånd er skabt til?” Fordi jeg selv har en baggrund som journalist, har det været vigtigt for mig at bidrage til en form for folkeoplysning om huden – og bogen er også et opgør med en skønhedsindustri, som fortæller os, at vi har brug for en masse produkter.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Jeg læser mange forskellige typer bøger, både faglitteratur og fiktion. Der er mange dygtige forfattere, og jeg har særligt ladet mig inspirere af (og er blevet imponeret over) den dansk-norske forfatter Kim Leine.
Han forener en særlig faglig interesse og indsigt i kultur, personer og historiske hændelser – blandet med egne indsigter og erfaringer, som er så utrolige, at man næsten ikke kan forstå, at det er sandt. At virkeligheden overgår fantasien, er Kim Leine som person og forfatter et godt eksempel på.
Jeg er også inspireret af Lea Ypi, som har skrevet den fremragende og morsomme selvbiografi Fri om sin opvækst i Albanien, hvor hun levendegør landets kaotiske historie set gennem barnets øjne. En dansk faglitterær forfatter, som også har inspireret mig, og som fortjener at blive læst af mange, er Peter K.A. Jensen. Hans værk Da mennesket blev menneske er en imponerende gennemgang af menneskets opståen og udvikling, og han skriver på en måde, så jeg forstår det, jeg læser, og får lyst til at læse videre.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg har flere tekster i proces og også idéer til bøger, som jeg ønsker at skrive. Fordi jeg ikke er færdig med emnet om huden, skriver jeg mere om teenageres forhold til deres hud, som er præget af mange myter, købspres og stor påvirkning fra sociale medier og influencere. Jeg skriver også videre på den roman om min mormor, som ikke var min virkelige mormor, og som jeg var i gang med, før jeg skrev Huden kan selv. Denne tekst om min mormor er en blanding af selvbiografi og fiktion og handler blandt andet om brystkræft og om vigtigheden af at kende sit ophav, rent genetisk, i forhold til eget helbred.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Der er ingen arbejdsdage, der er “almindelige” for mig, i den forstand, at jeg arbejder som selvstændig med egen virksomhed og har mange forskellige opgaver, møder og indimellem foredrag, som jeg skal forberede. Derfor er der ikke nogen dage, der er ens. Jeg skal på kursus i at lave videoer til sociale medier. Det glæder jeg mig til, fordi det blandt andet er vigtigt for mig at komme ud med mine budskaber om, at “huden kan selv”, på flere platforme.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Da jeg arbejdede med bogen, satte jeg mig tit på biblioteket for at komme ud af huset og for at få ro til at koncentrere mig om skrivningen, men også for at finde inspiration i andre skrevne kilder og for at låne faglitteratur om huden.
Efter tips fra en af bibliotekarerne om at lede i børneafdelingen fandt jeg faktisk der rigtig mange gode, informative bøger om huden og kroppen. De var skrevet på en letfattelig måde og med gode illustrationer. Fordi det er en personligt funderet bog, hvor jeg bruger min egen historie og “rejse” ind i huden som den røde tråd, kunne jeg bruge det som et litterært greb og på den måde tage læseren i hånden og lære om huden på en måde, som alle kan forstå.
Jeg synes, det har været en fordel at have arbejdet som journalist i vekselprocessen mellem research og skriveri, både fordi det kræver en proaktiv rolle at finde gode kilder og fordi, det er krævende at få forskellige eksperter i tale.
I forhold til min bog var det faktisk svært at finde en hudlæge eller forsker, der ville sige det højt, at “huden kan selv”. Som en af dem sagde off the record: “Der er våbenindustrien, der er tobaksindustrien, der er alkoholindustrien – og så er der kosmetikindustrien.” Jeg kunne på den måde forstå, at det krævede mod for fagpersoner at lægge sig ud med industrien, som ønsker at sælge produkter, vi måske ikke har brug for, eller huden ikke har godt af. Heldigvis fandt jeg en bramfri hudlæge, som ville lade sig interviewe til bogen, og som udtalte at ”Det enkle er det bedste, også for huden.”
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg tænker, at faglitteraturen stadig spiller en afgørende rolle i et oplyst og demokratisk samfund som det danske. Den bidrager med dokumenteret viden, nuancerede analyser og fordybelse, som er nødvendige både for uddannelsessystemet og den offentlige debat – ja, for dannelse i det hele taget.
I en tid med misinformation og hurtige nyhedsstrømme er behovet for troværdige, gennemarbejdede tekster kun blevet større. Faglitteraturen er desværre også under pres. Den fylder mindre i manges læsevaner sammenlignet med skønlitteratur og digitale medier, og den konkurrerer med lettilgængelige formater som podcasts, sociale medier og korte artikler.
Jeg tror, det er vigtigt at tænke faglitteraturen ind i nye formater og platforme, men uden at give afkald på dens faglige tyngde. Samtidig er der behov for fortsat støtte til forfattere, så det er muligt at producere kvalificeret og original faglitteratur med danske stemmer og perspektiver.
Da jeg er nordmand i Danmark, vil jeg også slå et slag for vigtigheden af vores fællesnordiske kultur og alt det, som binder os sammen – og for faglitterære samarbejder på tværs af vores små, store lande. Det kan vi kun blive klogere af, tænker jeg.