Vil du præsentere dig for os?
Det fulde navn er Sten Tommy Larsen. Mellemnavnet fortæller, at jeg er en gammel dreng – fra 1949 – da min mors taknemmelighed over befrielsen stadig er en hjertesag. Jeg er nu aktiv pensionist – som Babu – for otte vidunderligt belastende børnebørn, løs vikar på min gamle arbejdsplads, Københavns Professionshøjskole, webredaktør på mit site, HistorieWeb.dk, supervisor i ny og næ på en københavnsk gymnasieskole, p.t. inaktiv blogger og anmelder på Folkeskolen.dk. Og så skriver jeg heldigvis lidt.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
Har ikke nogen stor bogkarriere og har primært skrevet fagartikler. Men jeg har reelt skrevet siden slutningen af 1970’erne. Absolut ingen kioskbaskere. Det tætteste, vi kommer, er en grundbog til samfundsfag i grundskolen – sammen med en kollega. I min glorietanke er alt, hvad jeg i tidens løb har skrevet, grundigt researchet, dybdebearbejdet og aldrig plagieret, hverken i tekst eller idé.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Kan ikke pege en enkelt artikel eller bog ud, hverken inden for den eller anden faggenre – eller om det er til børn eller voksne. Jeg er glad for alt, jeg har skrevet. Eller redigeret. Men misforstå ikke. Mener blot, at jeg grænseløst infantilt kan være begejstret over en enkelt sætning et sted i en artikel. Kan slå op for at tjekke, at den stadig er der. Tilsvarende er det en god fornemmelse, at have været ude med en tidlig, faglig analyse eller vurdering, som viser sig at holde vand. Også en original idé kan have betydning for tilfredsstillelsen ved at skrive – ideen bliver måske aldrig realiseret, men det er ikke afgørende.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Hvorfor skriver du faglitteratur? Fordi mit liv har været fuldt centreret om faglighed i mange forskellige sammenhænge. Det er her penge, forstand, udviklinger og bidrag har ligget hele tiden. Her har jeg kunnet yde. På andre områder kan jeg kun nyde. Kunstens områder for eksempel. Jeg vil ikke kunne skrive en fascinerende roman. Eller en spændende thriller.
Hvorfor skriver du faglitteratur? Ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg har gjort det i mange år og ikke kan lade være. Skriver også til skrivebordsskuffen. Men en vedvarende lyst til at skrive kan formentlig trods alt tørre ud, hvis ikke faglige kontekster, foreninger, forlag og så videre løbende udfordrer og opfordrer, lokker og inspirerer.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Lader mig jævnligt blæse omkuld af velsignede skribenter som for eksempel Line Vaaben på Information & Pernille Stensgaard med Selveste Gyldendal (også på Weekendavisen). Fanges ind af historierne i sig selv. Men samtidig med en permanent tilfredshedsfølelse: Hold kæft, hvor er det godt håndværk, det her!
Hvad skriver du på lige nu?
Er faktisk i gang med et udfordrende antologiprojekt inden for feltet historiedidaktik. Især læreruddannelsesrelevant – en bog om metodik i historieundervisningen. Vi er to mangeårige og gode bekendte på sagen, men vi er ikke ganske enige om god historieundervisning. Til gengæld er vi enige om at være uenige, og det skriver og redigerer vi en tonstung bog om. Sammen med en masse dygtige folk. Yderligere ligger kontraktløse skrive- og projektideer klar i skuffen, men det gør der altid.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
I min pensionisttilværelse er ikke to dage ens.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Hvis jeg har talent, for det jeg skriver og gør, så ligger det rigtig godt begravet. I hvert fald hvis ’talent’ også betyder, at man kan gøre tingene hurtigt. Jeg er alt for lang tid om begge processer. Uforholdsmæssigt. Men nyder dem. Har skrevet hundredevis af små og store researchnotater og omdrejningspunkter, inden selve skriveprocessen. Og på mine gamle dage er jeg reelt blevet bedre til at skrive større, regulære fragmenter af fremstillingen, inden den store skriveproces går i gang.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg er permanent forundret over – begejstret og taknemmelig for – at vi i vores udprægede mikroland kan udgive så omfangsrigt i så mange faglitterære genrer. Bliver stolt og formentlig lettere rørstrømsk i virkeligheden. Masser af uegennyttigt og frivilligt arbejde ligger bag, for eksempel i tidsskrifter og fagblade – men også striben af store og små professionelle forlag, som i høj grad kan og vil deres kram, er i mine øjne imponerende. Følelsen af tilfredshed er alligevel ikke decideret ’nationalt’ orienteret. Snarere en slags civilisationstilfredshed. Hvilket er et vanvittigt ord at bruge, når vores verden er fuld af globale politiske og sociale udfordringer.