Vil du præsentere dig for os?
Jeg er uddannet journalist og er i løbet af de seneste 12 år gledet fra at skrive store erhvervsinterviews, -portrætter og -reportager til at lave bøger. Sigtet har været det samme, nemlig gøre erhvervsstoffet interessant for mange flere. De, der har pengene, har magten – og så er det vigtigt at vide, hvem og hvordan de er.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
Jeg bruger meget krudt på at gøre teksten så uimodståelig, at læseren bliver trukket umærkeligt fra den ene sætning til den næste; fra det ene afsnit til det næste. Det er min grundfæstede erfaring fra journalistarbejdet, at med mindre man har noget skandaløst at fortælle, så er der ingen, der gider læse, hvad man skriver. Derfor skal der kildes og lokkes, så man ikke kan lade være.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
De har allesammen betydet noget helt særligt – det er virkelig som at bede om at vælge et af sine børn ud. De Renfærdige – fortællingen om Novo Nordisk var helt klart den sværeste, Comeback Kid om Anders Samuelsen var den lykkeligste at skrive og den seneste, Seier – et roadtrip, så klart den morsomste. Men det er ren overfladesnak. Jeg elsker faktisk dem syv alle lige højt og af forskellige grunde.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Det ligger lige for som uddannet journalist. Man bruger de researchredskaber, man har lært i faget, om end der godt nok er kommet mange nye til med de seneste bøger. Når man dykker ned i 100 år gamle historier, må man lære sig uvurderlige databaser som politiets mandtaller, folketællinger og kirkebøger.
Faglitteraturen er også et valg, fordi jeg ikke er særligt fantasifuld. Jeg kan godt forestille mig, hvordan ting er sket, men jeg kunne næppe opfinde hele universer som Anne-Marie Vedsø Olesen gør i Vølvens Vej og andre fantasybøger. Fakta er rygraden i mine bøger. Det er tydelige punkter, som jeg som oftest tillader mig at trække mine egne streger imellem, så historien kommer til at fremstå som en sammenhængende tegning.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Dem med det mest naturlige sprog og evnen til at drive en historie frem. Jeg har lige opdaget Pontoppidan – bedre sent end aldrig – OMG den mand havde det. Når jeg selv skal skrive, genlæser jeg altid Tom Wolfes bog om de første amerikanske astronauter, “Kold Marv”. Selvfølgelig er der foræringer, når man skriver om noget så actionfyldt som rumrejser, men det er beundringsværdigt, hvordan han også får foldet alle mulige svære tekniske emner ud, så de bliver ikke bare forståelige for en almindelig læser som mig, men dødinteressante.
Hvad skriver du på lige nu?
En dobbeltbiografi om August og Marie Krogh. Et absolut hjerteprojekt. De var begge store forskere, og han fik Nobelprisen i 1920. Jeg stødte på dem i arbejdet med min bog om Novo Nordisk, for det var de to, der skaffede insulinopskriften til Danmark og dermed grundlagde virksomheden. Men det var kun en lille del af deres liv og deres meritter.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
Ideelt set skriver fra kl. 10-14, studerer arkiverne på Det Kongelige Bibliotek fra 14-18 og bearbejder så dagens høst derfra i en times tid. Men hey – hvornår er det nogensinde ideelt? Ikke i mit liv i hvert fald. Nu hvor jeg er på vej ind i skrivefasen, forbereder jeg mig på, at jeg nok som altid bruger halvdelen af tiden på at skrive og en anden halvdel på at hade mig selv for mit manglende talent og svigtende arbejdsdisciplin. Arh ok som årene er gået, bruger jeg nok kun 15 procent af tiden på at hade mig selv, men det er sandelig rigeligt til at forpeste skriveprocessen.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Ret dårligt. Jeg har svært ved at stoppe researchen, og det er nødvendigt, hvis jeg skal blive i stand til at skrive et sammenhængende værk. I skrivefasen er der kun en ting, der tæller: Ro. Der skal ske så lidt som muligt omkring mig og i mit liv. Jeg gør mig de yderste anstrengelser for at melde mig ud af samfundet for at melde mig ind i min egen historie. Jeg har flere gange været utrolig heldig at få bevilget ophold på skriveretreats og er især kæmpefan af Klitgården, hvor der er en seng, et bord, en stol og en udsigt, og så går man ellers i gang kun afbrudt af tre vidunderlige måltider om dagen. Det er perfekt. I år har jeg fået tildelt et ophold på San Cataldo, og jeg har en mistanke om, at jeg bliver lige så vild med arbejdsforholdene der. Man kan virkelig få skrevet noget, når man ikke skal tænke på andet.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Den kunne nok være mere rank! I hvert fald forstår jeg ikke, hvorfor en biografi, det har taget 2-3 år at skrive, kun får det halve pr side i bibliotekspenge end en roman.