Find oversætter

Workshops

Tumler du med et skriveprojekt, som du gerne vil have andre forfatterkollegers kommentarer til? Har du
lyst til at gå i dialog om deres skriveprojekter? Så er du måske moden til at prøve en workshop hen over et
par måneder med seks arbejdsmøder sammen med gode forfatterkolleger?

I 2025 opslår vi fem workshops forskellige steder i landet. De gennemføres ved mindst fire deltagere.

Der er stadig ledige pladser på efterårsworkshoppen i København med Sisse K. Ibsen.

Tilmelding senest den 6. august

 

 

 

Hvordan foregår en workshop?

4-6 medlemmer mødes omkring vidt forskellige skriveprojekter i vidt forskellige faser af skriveprocessen.

Til møderne har man læst 5 sider fra hver deltager, og disse kommenteres ud fra et aftalt fokus, valgt af forfatteren.

Der bruges cirka en halv time på hvert skriveprojekt plus en spisepause.

Møderne finder typisk sted søndage (eller en hverdag) fra 16-20 (tidspunktet kan aftales nærmere når gruppen er etableret)

Der holdes 6 møder med 14 dages mellemrum – evt. med en lidt længere pause halvvejs

Styrelsen honorerer en koordinator der fungerer som sekretær og mødeleder, og denne er et medlem som selv har deltaget i en workshop tidligere.

Deltagerne bekoster selv transport og forplejning.

Man ansøger med en kort beskrivelse af projektet man ønsker at deltage med, samtidig med at man bekræfter at man kan deltage på de angivne

mødedage. (Brug skemaet nedenfor).

 

Tid og sted

Sommerworkshop i København: Søndage 16-20 i Strandgade, koordinator Thomas Dickson: 1/6, 15/6, 29/6, 3/8, 17/8, 7/9

Efterårsworkshop i København: Søndage 16-20 i Strandgade ,koordinator Sisse K. Ibsen: 31/8, 14/9, 28/9, 26/10, 9/11, 23/11

Efterårsworkshop i Nordsjælland: Mandage 14-18 i Kulturhavn Gilleleje/Gilleleje Bibliotek (ved Gilleleje Station), koordinator Pernille Frost: 16/6, 4/8, 18/8, 1/9, 15/9, 29/9

Sommerworkshop i Odense: Mandage 17-21 i Kulturmaskinen/hos Pia Sigmund, koordinator Pernille Frost: 28/4, 12/5, 26/5, 16/6, 30/6, 4/8

Efterårsworkshop i Århus: Søndage 16-20 på Godsbanen i Århus, koordinator Jens Aage Poulsen: 17/8, 31/8, 14/9, 28/9, 12/10, 26/10

 

Ansøgning

Hent ansøgningen her. Send din ansøgning til Pernille Frost senest 1. april.

Alle kan søge, og ansøgningen tjener først og fremmest som en forsikring mellem deltagerne om at man kan deltage på de afsatte dage og tidspunkter.

Koordinatoren ansøgningerne til medlemmerne af workshoppen inden start, og det bliver således det første spæde indtryk man får at hinandens projekter.

2004 - 2025 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte