Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 7 - 2017

5 skarpe…

..til Hanne Smith Pedersen og Louise Fischer-Nielsen.

Dansk Forfatterforenings medlemmer er ofte ude og læse op, og derfor har Hanne Smith Pedersen og Louise Fischer-Nielsens holdt kurser i oplæsning i foreningen. Her deler de to retorikere deres bedste tips til den gode oplæsning.

Af Anna Bridgwater

Af Anna Bridgwater

Hvordan forbereder en forfatter sig på en oplæsning?

Vælg et stykke tekst, der er relevant for dem, som kommer og lytter. Læs teksten højt, før du tager af sted – gerne for et menneske, der ikke kender teksten. Hvis du er nervøs, så kan vejrtrækningen kan være en hjælp. Sørg for at få pustet ud, for når du tømmer lungerne for luft, tager du automatisk en dyb indånding og undgår at blive forpustet af nervøse indåndinger.

 

Hvilket problem er det mest almindelige hos forfattere, der læser op?

At det bliver meget indadvendt. Forfatteren står med øjnene nede i teksten uden kontakt til tilhørerne – især lyrikere. Det bliver meget monotont. Der sker det, at oplæseren koncentrerer sig om teksten uden at formidle den. Men formidlingen er vigtig. Du vil jo gerne ud med den og ramme de mennesker, der lytter.

 

Hvordan bestemmer man tempo?

De fleste har en tendens til at læse op for hurtigt. Tilhørerne skal have tid til at forstå teksten, danne billeder og tænke med. Man kan godt tale langsomt med energi – kedeligt og langsomt hænger ikke sammen.

Men det afhænger af genre. Jo hurtigere, det går, jo tydeligere skal man artikulere. Og så skal man holde pauser. Gør dig bevidst om, hvor pauserne skal ligge – pauser, der gør, at tilhørerne får tid at lade teksten komme ind. Man kan godt læse en medrivende passage hurtigt, hvis man får tid til at lade ordene trænge ind. Husk, at dem, der lytter, kun har ørerne. Sæt nogle streger i teksten, så man ved, hvor man skal holde pause. Pauser er selvfølgelig også nødvendige, så man kan trække vejret.

 

Hvor mange dramatiske virkemidler skal en forfatter bruge?

Det afhænger af teksten og af publikum. Man skal ikke tale til voksne på samme måde, som man taler til børn. Det er irriterende for voksne, hvis oplæsningen gør teksten overtydelig. Det er en oplæsning, ikke performance. Tænk på trykket: Hvad er det vigtigste i de enkelte sætninger og passager? Vi anbefaler, at man noterer det i sin tekst, så man kan huske det.

Hvordan trænger man igennem til et uroligt publikum?

Der er nogen, der skruer op og prøver at larme mere end dem, der larmer. Men det er mere effektivt at skrue ned, for så tysser de, der lytter, på de larmende. Men det afhænger af stedet. Der er fx meget baggrundsstøj til Bogmessen, og så er det en hjælp at artikulere tydeligt. Artikulation giver en bedre volumen.

Øjenkontakt til publikum er også en god idé. Når man står og siger goddag og den slags, kan man se publikum i øjnene, og det kan være en god ide at forberede sig fra starten.

Der er mange, der glemmer den vigtige pause, inden man går i gang. Det handler om at indtage rummet med kroppen og vise, at man ikke er bange. Det er noget med at rette sig op og vise med sin holdning, at man har lyst til at være der. ·

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte