Vi køber papirbøger mange forskellige steder. På nettet hos Saxo og andre netboghandler, direkte hos forlaget eller forfatteren. På de kommende sider koncentrerer vi os om den gammeldags måde: dér, hvor man går ind i en boglade eller en bogafdeling, ser sig omkring, bladrer, leder, finder, overvejer – og måske køber.
Vi indleder rejsen en søndag formiddag i et konferencerum på Oslofærgen. Færgen ligger i havn på Dampfærgevej i København, den sejler ikke foreløbig, og forfatter Birgitte Bregnedal har inviteret en lille flok til et event i anledning af udgivelsen af sin roman Pigen bag smilet. Til stede er bogbloggere, boghandlere, et par forfatterkolleger og også en bogsælger, altså en, som sælger bøger ind til boghandlerne.
Birgitte Bregnedal fortæller om romanen, som er en selvstændig fortsættelse af Pigen med sherifstjernen. Hun har selv udgivet begge romaner og har købt professionel hjælp til hele processen lige fra redaktør, korrekturlæser, grafiker til forside – og denne gang, med udgivelse nr. to, har hun også tilkøbt assistance fra en selvstændig bogsælger, Lotte Krogh, kendt som Lotte K, der er bindeled mellem forfatter/forlag og boghandel.
”Da jeg udgav Pigen med sherifstjernen i 2021, havde jeg egentlig ikke tænkt mig at kontakte en bogsælger. Jeg kørte selv ud til i alt 11-12 boghandler i mit lokalområde, f.eks. i Allerød, og også til nogle stykker i København: Arnold Busck i Købmagergade og et par små, gode boghandler. Og to af de boghandler, jeg besøgte, bemærkede uafhængigt af hinanden, at min bog ville være oplagt for Lotte Krogh at tage med, fordi den er skrevet i en genre, som interesserer hende, som hun er begejstret for og gerne repræsenterer. Derfor besluttede jeg så alligevel at sende den til Lotte,” fortæller Birgitte Bregnedal.
En selvstændig bogsælger
De største danske forlag har selv eller sammen med et par andre forlag fastansatte sælgere, mens Lotte K som sagt er selvstændig bogsælger. Hun er uddannet boghandler og har arbejdet med at sælge bøger ind til boghandler i mere end 25 år. I den seneste sæson har hun haft 14 kunder, hvis bøger hun har repræsenteret. Blandt kunderne er tre selvudgivere, tre større forlag med flere end 25 årlige titler og resten små/mellemstore forlag.
Noget af det første, Lotte Krogh understreger, er, at forfattere og forlag skal være tidligt ude – og ikke kontakte hende, når bogen er udkommet. Det sker ret tit, at hun får henvendelser, en uge før eller efter at en bog er udkommet, men bogen skal præsenteres for boghandlerne adskillige måneder før udgivelse, for at den er interessant for dem. Boghandlerne skal kende bogen, have den på hylden – eller endnu bedre: i vinduet på udgivelsesdagen – men det er der mange forfattere og små forlag, der ikke ved, fortæller Lotte Krogh. Selvom hun fik Pigen
med sherifstjernen for sent, læste hun den dog og kunne godt lide den, men løbet var altså kørt i forhold til boghandlerne.
”Jeg har oftest titlerne med på salgsrejse, tre til seks måneder før de udkommer. Hvis jeg præsenterer den efter udgivelse, vil boghandleren typisk trække på skuldrene og konstatere, at der jo ‘ikke er kunder, der har spurgt efter den’. Og hvis boghandleren heller ikke har set anmeldelser eller omtaler af bogen, og måske heller aldrig har hørt om forfatteren, ja, så er den uinteressant. Bogen skal formidles, inden den kan sælges ind,” siger Lotte K.
Derfor ville hun heller ikke tage bogen med på salgsrejse dengang, men foreslog Birgitte Bregnedal at kontakte hende, hvis hun nu skrev en toer. Så kunne de tale sammen igen.
På turné hos 150 boghandler
”Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at skrive en toer,” siger Birgitte Bregnedal i dag, ”jeg havde skrevet på den her første roman i mange år, over ti år i hvert fald, var gået i stå, havde så skrevet lidt videre og i øvrigt skrevet og fået udgivet en del børnebøger undervejs. Men jeg kunne ikke slippe Pigen med sherifstjernen og blev ved med at vende tilbage til den. På et tidspunkt blev jeg endelig tilfreds med den, udgav den selv og glædede mig til at skrive noget helt andet, noget skægt. Jeg havde ideen til en humoristisk roman, en, der skulle få læserne til grine, virkelig grine. Jeg gik i gang med den – og jeg er stadig i gang med den – men jeg fandt også ud af, at jeg ikke var færdig med historien om pigen og den svære og ensomme opvækst.”
Det tog hun alvorligt og begyndte arbejdet med toeren, som er blevet til Pigen bag smilet, og på trods af flere betænkeligheder, fordi det er et stort og krævende projekt, besluttede hun også denne gang at udgive bogen selv og kontaktede Lotte Krogh igen. Denne gang i god tid, og lang tid før romanen var skrevet færdig. Men hun afleverede pdf’er med forside, eller i hvert fald skitser til forsiden, format, antal sider i alt, foreløbig bagsidetekst, lidt om tematikken og et opslag eller et par sider fra manus til Lotte Krogh.
Med det og lignende materiale fra sine øvrige forlag og kunder drog Lotte K på turné i hele landet. På en salgsrejse besøger hun op mod 150 boghandler, og det sker på ingen måde på må og få. Alt er nøje planlagt, og hvert møde aftalt, så det kræver et par ”ringedage” hjemme på kontoret, før bilen pakkes og startes. Besøgene skal ligge som perler på en snor.
”Det er et puslespil at få det hele til at gå op. Jeg bor i Sorø, og så begynder jeg måske i Odense med de første besøg, så videre til Fredericia, Horsens og nordpå, til jeg måske ender på Mors. Og så skal jeg selvfølgelig også have fundet og booket hoteller.”
Materialet på hendes iPad – og i få tilfælde på papir – om de enkelte titler skal være så gennemarbejdet, præcist og rammende som muligt.
”Boghandlerne går bl.a. meget op i forsider – og en del er også meget nørdede med bagsidetekster. Et forlag kan f.eks. godt give mig tre-fire forskellige forsideforslag med på rejsen – og så hører jeg boghandlerne om deres holdning,” fortæller Lotte K. ”I nogle tilfælde vælger vi at lave et særligt omslag – det kan også være et særligt format – og sætter det på en bog uden tekst bare for at vise, hvor meget bogen vejer, hvor tyk den bliver, og hvordan den føles at have i hånden. Det betyder meget. Så i sagens natur er meget ofte på skitseplan, men det skal give en idé om, hvad bogen byder på.”
Hun ser i høj grad sig selv som en formidler af bøger og litteratur frem for som bogsælger. Og hun skal selv tro på de bøger, hun rejser med.
”Jeg har kørt som sælger i mange år, og jeg kender de enkelte boghandlere, jeg ved, hvilke genrer og hvilken slags bøger de kan lide. Og hvad de ikke kan lide. De kender selvfølgelig også mig, de ved, hvad jeg står for, og har tillid til, hvad jeg fortæller dem om bøgerne. Den personlige kontakt er vigtig,” siger Lotte Krogh.
Efter Lotte K’s præsentation og en samtale om titlerne bestiller boghandleren de titler, hun mener vil passe til butikken, hos bogsælgeren.En bestilling er måske to-tre eksemplarer af en titel, og der er ofte en aftale om rabat, alt efter hvor mange bøger boghandleren bestiller. Som oftest er der også en aftale med forlaget/selvudgiveren om returret. Hvis bøgerne ikke er solgt inden for en vis periode, bliver de sendt tilbage, eller hvis der er tale om et større forlag, kan de byttes til andre titler. Ikke alle forlag eller forfattere giver returret, men det gør Birgitte Bregnedal, og selvom Lotte K anbefaler returret, så ville hun ønske at boghandlerne var lidt mere risikovillige – ikke mindst med nye navne.
Så uden et salg vil det koste forlaget penge – til dig og til transport – at have bogen i boghandlen?
”Ja, men til gengæld har bogen været ude i verden. Den har levet frem for at ligge på et lager – som i øvrigt også koster penge,” siger Lotte Krogh.
Samtalen om bogen hos boghandlerne er en ting, som Birgitte Bregnedal også lægger vægt på: at de ser bogen, hører om den og måske læser den. Desuden har Lotte K også taget Pigen med sherifstjernen med på den salgstur, hvor hun præsenterede toeren, Pigen bag smilet. Det er lidt usædvanligt, fordi etteren jo udkom tilbage i 2021, men det er en nyhed, en god fortælling, at der er kommet en toer, ligesom der også er planlagt en treer, siger Lotte K. Det skærper interessen, at det bliver en serie.
Samtalen om bogen
Birgitte Bregnedal betaler et fast månedligt gebyr samt en procentdel af salget til Lotte Krogh.
”Jeg har lavet et eksempel, som viser, at bliver der solgt 200 bøger, og jeg får 50 af dem retur, så går regnestykket i nul, så er det break-even. Og ja, måske bliver bøgerne ikke solgt, men præsentationen, samtalen og en plads på hylden i boghandlen er med til at opbygge mit navn,” siger forfatteren.
Hun fremhæver bl.a., at i begyndelsen af året valgte boghandlen i Stenløse hendes to bøger som læsning i butikkens læseklub for kunderne. Og indehaveren af Årets Boghandel 2024, Boghuset i Faxe, valgte Birgitte Bregnedals Pigen med sherifstjernen som en af hendes bedste læseoplevelser i 2024 sammen med Tempel af Anne-Cathrine Riebnitzsky og Kun til navlen af Linea Maja Ernst.
”Lotte hyres for seks måneder, og jeg har valgt at fortsætte yderligere seks måneder, selvom jeg ikke har en ny bog lige nu. Jeg har fået en lidt billigere model, hvor Lotte på sine kommende salgsrejser taler kort om begge bøger og holder øje med dem på hylderne derude og følger op hos alle. Det giver mig unik viden om boghandlere, kunders reaktion og om hele salgskanalen. Flere boghandlere har kontaktet mig undervejs på Lottes bogturné og sagt, at hun er den helt rigtige til at sælge lige min bog. Det er fedt at mærke,” siger Birgitte Bregnedal.
Eventet på Oslofærgen er for længst forbi. Bogbloggere og boghandlere er hjemme igen, men samtalen om bogen fortsætter.
I boghandlen
Vi følger efter bogen og går i Lotte Kroghs fodspor til Østerbro.
På Østerbrogade 54 i København har der været papir- og boghandel siden 1889. Butikken har i årtiernes løb været igennem utallige ombygninger, udvidelser og moderniseringer, men det er stadig en boghandel, som i dag hedder Bogladen ved Søerne. Her bliver der, som i størstedelen af de danske boghandler, købt ind gennem en del forskellige kanaler – via Lotte Krogh, via andre bogsælgere, der repræsenterer helt andre forlag, og via kæden Bog & Idé.
Susanne Herløv Larsen er butikschef i Bogladen, hun har arbejdet i bogbranchen i 30 år og de seneste 25 i Bogladen.
”Vi er en bogtung butik,” siger hun, ”der gennem mange år har haft 90 procent bøger på hylderne, mens de resterende ti procent har været papirvarer. For et halvt års tid siden blev vi en del af kæden Bog & Idé, og dermed har vi fået flere papirvarer ind. Det betyder, at vi har været nødt til at luge ud i vores backliste, men vi har ikke færre bøger end før.”
Som en del af Bog & Idé er noget af bogindkøbet overgået til kædekontoret, som vurderer, hvilke bøger der er et must for østerbrobutikken – og for de øvrige butikker i kæden. Men kædekontorets indkøb dækker slet ikke hele butikkens sortiment, som er det, Susanne Herløv Larsen varetager. Som butikschef har hun det overordnede ansvar for bogindkøbet, men hun er ikke den eneste i butikken, der køber ind ved de næsten månedlige besøg af en repræsentant. Hun har kolleger med særlig interesse for og viden om forskellige genrer, f.eks. børne- og ungdomsbøger, eller om bøger fra mikroforlag.
Hvordan man ”håndsælger” en bog
Østerbro er et område, hvor der bor mange læsere, og læsere, der også prioriterer at købe bøger. Susanne Herløv Larsen nikker ja til, at kvarteret er lidt af et smørhul i den henseende.
”Mine 25 år i butikken har givet ret stor erfaring med, hvilke bøger vi kan sælge. Vi er også privilegerede med hensyn til at få besøg af mange repræsentanter fra de forskellige forlag, store som små – de vil gerne komme her, dels fordi vi ligger, hvor vi gør, dels fordi de ved, at vi køber pænt ind. Når de præsenterer deres udvalg af bøger for mig, så vurderer jeg fra titel til titel, om bogen kan sælges. Og om jeg gerne vil have den på hylderne. Mange af repræsentanterne er kommet her i al den tid, jeg har været her, så vi kender hinanden, og de ved ofte, hvad der vil tiltale mig. De fleste af vores kunder er lokale, og jeg har erfaring med, hvad den enkelte gerne vil have. Her er det skønlitteratur, en bred genre og gerne litterært, men også faglitteratur som f.eks. biografier og historiske bøger. Og så kommer der jo jævnligt de dér bølger af noget nyt, noget, der trender, det kan være en særlig type kogebøger eller noget, der får masser af medieomtale. Nu f.eks. Kathrine Diez med I egen barm. Den udkom som en overraskelse, den havde jo ikke været på salgstur, og det var heller ikke en bog, som jeg normalt ville købe ind til vores butik, men folk kom jo og var nysgerrige på den – selvom de helst ikke ville indrømme det. Men nu er det ved at være nogen tid siden, at vi har solgt et eksemplar. Det er en bog, der solgte godt, men har en kort levetid.”
Boghandlere taler om at ”håndsælge” en bog, og det er kunsten at forbinde en bog, som ikke er meget omtalt eller anmeldt overalt, med den kunde, som spørger efter noget, der er lidt ligesom den, hun købte i sidste måned, men bare lidt anderles, måske lidt længere, måske lidt lettere i tonen. Så retter boghandleren sig op, går hen og lader en finger søge gennem reol eller bogstak, haler den helt rigtige bog frem til den helt rigtige kunde og siger: ”Det her kunne godt være noget for dig.”
Håndsalg kræver, at boghandleren selv har læst bogen eller i hvert fald har fået en virkelig god introduktion og måske læst hist og pist i manuskriptet. Susanne Herløv Larsen er da også selv et meget læsende menneske, hun arbejdslæser i butikkens bøger, men læser også af lyst og nyder en søndag eftermiddag i lænestolen med en krimi, noget litterært tungere eller noget helt tredje. Og hun håndsælger ofte.
”Så griber jeg selvfølgelig ofte til det, jeg selv kan lide – det er lettere at sælge en bog, hvis man selv har læst den, og derfor er det godt at være bredt orienteret. Der kommer også kunder, der leder efter en bog, de har hørt omtalt eller anmeldt, og så refererer de ofte til f.eks. Politiken, Weekendavisen eller DR’s P1,” siger Susanne Herløv Larsen.
Ungdomslitteratur på engelsk stikker helt af
Når det drejer sig om spørgsmål om børnelitteratur, som hun kalder ”en jungle”, er det hendes erfaring, at forældre og bedsteforældre ofte hænger fast i Bjarne Reuter og Ole Lund Kirkegaard, fordi den nye børnelitteratur skal arbejde sig op, og det tager tid.
”Og når kunderne spørger efter noget til f.eks. en tiårig, er det svært, for et barns alder er jo et vidt begreb, der kan være meget stor forskel på tiårige, så jeg foreslår altid at tage børnene med i boghandlen. Når det drejer sig om YA, ungdomslitteratur – og især det på engelsk – så er det stukket helt af på grund af BookTok og andre sociale medier. I december havde vi mere end dobbelt så mange bestillinger på engelsk ungdomslitteratur som på noget andet. De unge læser godt engelsk, bøgerne er billigere end på dansk, og når der udkommer et nyt bind i en populær serie, så kan de unge læsere altså ikke vente i tre måneder på, at den bliver oversat,”
siger hun.
Bogsælger Lotte Krogh har nævnt, at mange boghandlere går meget op i forsider og bagsidetekster, og Susanne Herløv Larsen indrømmer gerne, at det gør hun bestemt også. Ikke mindst når det handler om børne- og ungdomslitteratur, men også om voksenlitteraturen.
”Bliver man draget ind i bogen af forsiden, og antyder den en handling eller et tema? Jeg synes virkelig, at forlagene bliver bedre og bedre til det. Bagsideteksten er svær – den må hverken sige for lidt eller for meget og må ikke love mere, end bogen kan bære,” siger boghandleren.
Bogladen ved Søerne på Østerbro bliver altså dels fyldt op med nye bøger af butikkens egne indkøbere, når bogsælgerne kommer forbi, og gennem kædekontoret i Bog og Idé, som bruger Bogportalen. Men det sker også, at der kommer en selvudgiver forbi Bogladen og præsenterer en bog.
”Vi har taget bøger i kommission fra selvudgivere nogle gange, men det er besværligt og kan nemt blive noget rod. Hvor mange bliver solgt, hvor er de resterende og så videre. Det glider ikke så nemt, når det er uden om Bogportalen” siger Susanne Herløv Larsen. ※
Lene Møller Jørgensen
