Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 6 - 2017

BOGENS VEJ TIL TV & RADIO

På baggrund af et oplæg, som radiojournalist Karin Mørch holdt i Dansk Forfatterforening den 12. september, bringer vi her de bedste tips til at få din bog omtalt i radio eller tv.

Af Anna Bridgwater

Hvordan får man sin bog til at lyse op i bunken? Skal man maile til redaktionen eller ringe? Skal man sende bogen eller lade være? Hvordan finder man den rigtige person? Eller sender man til redaktionens fællesmail? Der er mange spørgsmål og overvejelser, når man ønsker at få sin bog ud over rampen og få omtale i de elektroniske medier.

Generelt er det sjældent, programmer som P1 Morgen og Orientering (DR), Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark (TV2) og Aftenshowet (DR1) omtaler skønlitterære bøger, fordi de alle er aktualitetsprogrammer.

 

Skønlitteratur en sjælden gæst

P1 Morgen og Orientering skal perspektivere døgnets nyheder, så her er det oftere muligt at komme igennem med især faglitterære bøger. Hvis bogen beskriver ny forskning, eller hvis dens emne falder ind i en aktuel debat eller beskæftiger sig med et samfundsemne, som interesserer bredt, fx børn, parforhold, familieliv, følelser, angst, sygdomme og sundhed, er det ofte muligt at få omtale.

Som sagt, så får skønlitterære bøger sjældent plads i radioprogrammer som Orientering og P1 Morgen. Det er ikke skønlitterære programmer, der går ind i en bogs univers eller nørder over et forfatterskab – medmindre det handler om en super kendt forfatter, hvoraf nogle ganske få er nyheder i sig selv, som fx Hanne Vibeke Holst, Carsten Jensen og Peter Høeg. De fleste forfattere er ikke i den liga, så her er det en god idé at linke romanen til virkeligheden, når man kontakter en redaktør.

En anden måde at få ens bog til at lyse op i bunken kan være ved at gøre opmærksom på interessant information fra ens research. Forfattere har ofte megen research, der ikke indgår direkte i handlingen, men som kan bruges, når bogen skal præsenteres i medierne.

Udfordringen med at få omtale af skønlitterære bøger gælder for mange af DR’s programmer, også Aftenshowet og Kultureftermiddag. For samtlige radio- og tv-programmer gælder, at held og tilfældighed også spiller ind, som fx, hvem der er redaktør på dagen, hvad redaktøren tænder på, og om der mangler stof til næste dag. Som forfatter kan man dog gøre sit for at hjælpe omtalen på vej, så det ikke er ren tilfældighed eller held, der afgør om ens bog bliver omtalt i de elektroniske medier.

 

Udtænk selv vinkler

DRs og TV 2’s redaktioner modtager mange bøger hver dag. Det er derfor yderst sjældent, at redaktører, journalister og værter har tid til at læse bøgerne. Som regel har de kun tid til at læse pressemeddelelsen, at ’flap-læse’ eller skimme enkelte kapitler i bogen. Det er derfor afgørende, at man som forfatter udtænker én eller flere vinkler, der kan fange redaktørens interesse. Det er en god idé at tænke i emner, der er oppe i tiden, og som debatteres i andre medier, eller at foreslå en vinkel, der kan linkes til en større debat eller begivenhed.

Det lykkedes for forfatteren og samfundsdebattøren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, hvis roman ”Sorgens grundstof” udkom 3. oktober i år. Den blev i pressematerialet præsenteret som ”En fortælling om Europas historie og identitet” – samt en roman om sorg.

Den europæiske vinkel var 200 års europæisk historie, og hvad der følger med af undertrykkelse, jødeforfølgelse, flygtningestrømme og mennesker, der aldrig synes at lære af historien og blive klogere. Europæisk historie og identitet er interessant stof, især i dette efterår, hvor tyskerne gik til valg, og hvor Catalonien afholdt folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman blev omtalt i flere medier med forskellige vinkler. Forfatteren var blandt andet inviteret i Deadline søndag den 1. oktober, hvor hun var i studiet sammen med Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af Europa Parlamentet for Junibevægelsen. Anledningen var folkeafstemningen i Catalonien samme dag, men det var blot en nyhedskrog, for snakken handlede om de generelle, nationale strømninger i Europa, og hvilken betydning de har for det europæiske projekt.

Deadlineværten Niels Krause-Kjær præsenterede Anne Lise Marstrand-Jørgensens bog og fortalte, hvornår den udkom. Vi fik ikke meget at vide om selve romanen, men en underspillet omtale kan være rigeligt til at gøre kloge seere interesserede i at vide mere.

 

Hjælp redaktør og vært

Andre medier gik mere ind i romanens handling. Det gjaldt fx Politiken, der valgte den personlige vinkel, som blev præsenteret i pressemeddelelsen. Avisen bragte søndag den 1. oktober et interview med forfatteren om den ”sorg, der suger næring af angst og depressioner”. Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortalte bl.a., at hun ”er inde i en god periode nu, men jeg har været ramt af depressioner, siden jeg var barn, og jeg har levet med angst i mange år”.

Dette er et eksempel på, at to vidt forskellige vinkler fra samme bog kan finde vej til medierne, men det kræver, at forfatteren og/eller forlaget foreslår de forskellige vinkler. Hvis en vinkel er godt udtænkt og giver mening for redaktør og vært, er chancen for at få omtale langt større, og her er det ofte en god idé at aktualisere sin bog i forhold til en debat, der er oppe i tiden. Hvis emnet falder ind i en aktuel debat eller en begivenhed, som der tales om, kan man bruge det i lanceringen af bogen. Den personlige vinkel er også god, for enhver redaktør holder af, når interviewpersonen har noget på spil.

Der er andre måder at tænke aktualitet: I sensommeren kom det frem, at prins Henrik lider af demens. Hvis man havde skrevet en fagbog eller roman om demens, kunne man på en afdæmpet og sober måde omtale prins Henriks tilfælde og kongefamiliens ønske om åbenhed. Det ville være en oplagt krog, som en redaktør kunne tænkes at bide på.

Ofte er generelle tendenser også gode debatemner, så hvis ens emne for en roman/fagbog eller ens research kan koordineres til tidens debat, er det en god idé. Det er også vigtigt at komme med forslag til flere vinkler, så vært og redaktør får forskellige indgange til at tale om romanen. Vinkler, der åbner for større perspektiver og samfundsdebatter, som peger fremad, er altid gode.

 

Fascinations-vinklen

Fascinationsvinklen interesserer også radio- og tv-programmers redaktører. Hvis man fx har fulgt en kriminel i fire måneder som research til sin bog, eller hvis man har foretaget en atypisk form for research eller har skrevet romanen på en ny og anderledes måde. Der skal helst være noget, der stikker ud og kan give andre perspektiver end bare omtale af, at en forfatter udgiver en ny bog. Selv programmer, der behandler litteratur (eller kultur generelt), søger vinkler, som repræsenterer noget, der er oppe i tiden eller som kan overraske lyttere og seere.

Selvom det kan virke åbenlyst, er det godt at hjælpe redaktør og vært til at se de spændende vinkler og sidevinkler. Et eksempel er Steffen Jacobsens roman ’Da blev jeg døden’. Forlaget omtalte bogen som ”en historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe”. En sidevinkel var forholdet mellem den danske ingeniør David Adler og Niels Bohr. Romanen udkom i september, hvor Nordkoreas atomvåben-prøvesprængninger blev voldsomt diskuteret, så her var nyhedskrogen oplagt.

Steffen Jacobsen blev inviteret i P1 Morgens studie for at tale om sin nye roman. Oplægget lød sådan her: ”I løbet af weekenden begyndte hele verden at tale om atomvåben, da Nordkorea annoncerede, at man havde udført en test af en atombombe. I sin tid var en dansker med i det teoretiske grundarbejde, da man udviklede atombomben: Fysikeren Niels Bohr. Og netop Niels Bohr er omdrejningspunkt i en ny roman, som forfatter Steffen Jacobsen har skrevet.”

 

Skræddersy til de forskellige programmer

Interviewet handlede bl.a. om Niels Bohrs rolle for udviklingen af atomvåben, om han følte sig skyldig, og om det havde været svært for Steffen Jacobsen at gøre en historie om to fysikere til en spændingsroman. Linket til Nordkorea blev udelukkende brugt som nyhedskrog til at præsentere interviewet med Steffen Jacobsen.

Det er også en god idé at skræddersy sin henvendelse til det program, man kontakter. Det duer ikke bare at copypaste og skifte navnet ud øverst på siden eller mailen. Man bør sætte sig ind i programmet og udtænke hvilken vinkel, der vil passe til og interessere netop det program.

Når redaktionen modtager 20-30 bøger om ugen, skal forfatterne hjælpe med at finde den særlige vinkel, der passer til det enkelte program. Det er også en god idé at stille med en pressemeddelelse både til programmets vært og redaktør. Endelig skal man tænke over timingen for henvendelsen. Den skal ikke sendes for tidligt, så drukner bogen, redaktøren glemmer det, eller der kommer andre bøger ind foran. Til gengæld skal det heller ikke være for sent. To-tre uger før udgivelsen og en opfølgning en uge inden udgivelsen og igen to-tre dage inden er passende.

Hvis handlingen i ens bog er henlagt til en speciel egn eller by i Danmark, er det også en god idé at kontakte den lokale radio på stedet, DRs lokale P4 radio, TV 2s lokale tv-station, foruden de lokale aviser. Mange store omegnsaviser har lokalredaktioner rundt omkring i landet med kultursider.

 

Nye programmer på vej

Den 3. oktober havde et nyt, ugentligt bogprogram premiere på DRK. Flemming Møldrup er vært på programmet ’Vild med bøger’, som hver uge inviterer en aktuel dansk forfatter sammen med en kendt læser i studiet, hvor de skal tale om og anbefale bøger, der har givet dem spændende, fantastiske eller bare helt anderledes læseoplevelser.

Udover det nye bogprogram lancerer DR også et nyt kulturprogram på DR1, der skal sendes hver onsdag kl. 21.55, lige efter tv-avisen. Programmet får premiere i det nye år. Og hver uge interviewer Cecilie Frøkjær bogaktuelle forfattere i en podcast produceret i samarbejde med Jyllands-Posten. På hjemmesiden omtales podcasten som et program, ’der hver uge tager dig bag om bøgerne og ind mellem linjerne hos nogle af Danmarks mest populære og læste forfattere’. De første tre gæster var Ritt Bjerregaard, Jesper Wung-Sung og Peter Qvortrup Geisling, så endnu engang må man konstatere, at de kendte har fortrinsret.

 

Nørdet forfattersnak bedst i avisen

Summa summarum: Hvis det skal lykkes at få sin bog omtalt i elektroniske medier, er det en god idé at pakke bogen ind i en aktuel debat, tendens i tiden eller en aktuel hændelse. De fleste programmer har brug for aktuelle begivenheder eller debatter at hænge omtalen af bøger op på.

Det gælder i mindre grad deciderede bogprogrammer som radioens ’Skønlitteratur i P1’ og bogprogrammet ’Vild med bøger’ på DRK. Kultureftermiddag har måske også mindre brug for en aktuel krog – udover udgivelsesdatoen – og kan godt behandle emner på en mere abstrakt måde. Men ellers gælder det overordnet, at den nørdede forfattersnak og filosofiske samtale om bogen ikke skal føres i de elektroniske medier. Den snak passer langt bedre til lørdags- og søndagsudgaverne af de store nationale og regionale aviser eller Weekendavisen. ·

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte