For den yngre generation af læsere betyder genrer lige så meget en bestemt æstetik som en bestemt art litteratur. Æstetiske og popkulturelle trends fra sociale medier gennemsyrer ikke bare vores sprog og udtryk, men har også sat deres aftryk på den litteratur, vi læser, og spiller ofte en afgørende rolle i at afgøre, hvilke genrer der bliver populære og går viralt.
Hvad er det så egentlig for nogle genrer og trends, der griber yngre læsere i øjeblikket? Og kan man i en tid, der er så styret af, hvad der foregår på sociale medier, tale om en ny genreforståelse, der i højere grad handler om vibes og stemninger end stiltræk? Hvis ja, hvor efterlader det så de klassiske og typisk mere plotdrevne genrer?
Emilie Schultz-Nybye har et par bud på et svar – hun har en bachelor i litteraturvidenskab og en kandidat i moderne kultur fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som socialmedia-manager hos Saxo. Sideløbende har hun sin egen instagramprofil, @bogmennesket, hvor hun anbefaler og anmelder bøger til sine +7000 følgere.
”Det største lige nu på tværs af sociale medier og bestsellerlister er klart ’romantasy’. Det er en hybridgenre mellem fantasy-genren og romance-genren. Med ’romantasy’ får du altså både kærligheden og det sexede fra romance, og du får samtidig et fantasyunivers uden en ekstensiv worldbuilding, som tit er der, folk mister modet og går død i fantasy.”
På den måde, siger Emilie Schultz-Nybye, er romantasy en let tilgængelig genre, der favner enormt bredt.
”Jeg har en sjov anekdote om min tidligere chef, der var i gang med at læse romantasy-bestselleren Fourth Wing – Bestå eller dø (på dansk ved Julie Rosendal) og var fuldstændig opslugt af den, og på et tidspunkt ser hun en ung pige i metroen, der ligesom hende selv også er fuldkommen opslugt af den her bog. Det viser for mig, hvor bred og divers en målgruppe denne genre har.”
Romantasy-genren har en mørkere og mere tabubelagt lillesøster, dark romantasy, der også er blevet enormt populær på bl.a. Booktok og Bookstagram (subuniverser dedikeret til boganbefalinger på TikTok og Instagram). Dark romantasy kombinerer temaer som incest, misbrug og andre tabubelagte emner med mytiske elementer fra fantasyuniverset såsom engle, dæmoner og andre overnaturlige væsner. Tilmed er de spækket med kærlighed og passion – ofte på grænsen til usunde besættelser og magt-relationer. Af den grund er det også en genre, der ofte karakteriseres som kontroversiel.
Alligevel er mængden af dark romantasy-bøger eksploderet inden for de seneste år. Måske fordi der i kraft af sociale medier er blevet skabt et mere åbent community for læsere af den type litteratur.
Helt grundlæggende mener Emilie Schultz-Nybye, at populariteten af den type litteratur har noget at gøre med et behov for eskapisme.
”Du får mulighed for at forsvinde væk i en verden af drager, magt og sex og glemme krig og klimakrise og andre grusomme ting, der foregår ude i verden.”
”Coming-of-middle-age”-litteratur
Andre genretyper, der ifølge Emilie Schultz-Nybye er meget oppe i tiden lige nu, er bl.a. coming-of-middle-age-litteratur, af forfattere som Deborah Levy med sin erindringstrilogi, der består af romanerne Ting jeg ikke vil vide, Livets omkostninger og Fast ejendom (alle tre på dansk ved Birgitte Steffen Nielsen). Et andet eksempel er Miranda Julys roman All fours, (på vej på dansk ved Mathilde Mostrup), der sætter fokus på (primært kvinders) liv, når man er blevet skilt fra et langt ægteskab, og børnene er fløjet fra reden.
I det hele taget er der stort fokus på denne livs-æra, siger Emilie Schultz-Nybye: ”Der er også en masse selvhjælpsbøger om menopausen i øjeblikket. Jeg tror, det skyldes, at det i lang tid har været et tabubelagt emne, som det er spændende at lege med at nedbryde i litteraturen.”
Sammen med romantasy har også ”no plot, just vibes”-bøger været et stort hit på Tiktoks subunivers Booktok. Hvad er det for en genre?
”Kort sagt handler ’no plot, just vibes’-bøger om stemninger, moods og vibes. Man kunne også kalde det stemningsromaner. Det er det store drama og samtalerne, der er omdrejningspunktet i de her bøger. Den type litteratur er i modsætning til romantasy ikke særlig optaget af at have et stringent plotforløb. Et godt eksempel på genren er bl.a. bøgerne i Sally Rooneys forfatterskab. Herhjemme er bøger som Linea Maja Ernsts debutroman, Kun til navlen, og Ulrikke Baks Love looks bleak også eksempler på de her ’no plot, just vibes’-bøger.”
Emilie Schultz-Nybye pointerer dog, at ”no plot, just vibes”-genren ikke udelukkende er et nyt fænomen. Vi finder også eksempler på den plotløse bog i den klassiske litteratur. Her nævner hun bl.a. Glasklokken af Sylvia Plath (på dansk ved Olga Ravn og Mette Mostrup) eller Virginia Woolfs Mrs. Dalloway (på dansk ved Jørgen Christian Hansen). Begge er ekstremt stemningsfulde, og helt centralt er, at det ikke udelukkende er handlingsforløbet, der driver fortællingen frem, men lige så meget karakterernes indre liv og væren i verden.
Måske kan man endda sige, at ”no plot, just vibes”- bøger kan ses som en slags generationsoprør mod en traditionel måde at fortælle historier på.
Bæreposeteorien
Den amerikanske forfatter og essayist Ursula K. Le Guin udgav i 1986 essayet Bæreposeteorien om fiktion (på dansk ved Karsten Sand Iversen), hvor hun drager en kulturhistorisk parallel mellem jæger-samler-samfundet og den måde, vi skaber fortællinger på. Hendes pointe er bl.a., at vi historisk set har organiseret fortællinger ud fra et princip om, at en spændende historie gerne skal indeholde en heltefigur og også helst noget action i handlingsforløbet.
Som et modsvar foreslår Le Guin at skrive historier ud fra en idé om ”bæreposen” som en slags beholder for en masse forskellige historier. Karakteristisk for den type historiefortælling er, at den ikke har et ”berettermodelsk” styrende plotforløb og/eller typiske elementer som cliffhangers og (ofte mandlige) heltefigurer – meget ligesom ”no plot, just vibes”-litteraturen, som på flere planer også indeholder en modstand mod det effektiviserede som princip.
Hvad tror du ligger til grund for denne ”no plot, just vibes”-genretrend?
”Jeg tror, en af grundene til, at den slags litteratur er blevet enormt populær, er tidens optagethed af vibes, der især er stor på sociale medier som Instagram og TikTok,” siger siger Emilie Schultz-Nybye
For nogle er det at gense den amerikanske tv-serie Gilmore Girls hvert efterår for at finde ind til en helt særlig efterårs-vibe, som forstærkes af årstidens farver og karakteristika ude i virkeligheden. Forfatteren Melissa McTernan, der også skriver under pseudonymet Laurie Gilmore, inspireret af tv-serien, har skrevet en serie af bøger, bl.a. Pumpkin Spice-caféen og Boghandlen Cinnamon Bun (begge på dansk ved Laura Kjær Larsen), som har en meget simpel handling og i virkeligheden handler mest om at skabe en stemning af hygge, tykke striktrøjer og efterårsblade, læseren kan drømme sig væk i.
På den måde kan man sige, at ”no plot, just vibes”- genren dels består af bøger, som er ultralitterære kritiker-darlings, men også en litteratur som Laurie Gilmores romance-univers, der appellerer til mange læsere.
”Jeg tror, at folk generelt godt kan lide at svælge i særlige stemninger som en virkelighedsflugt, og måske også fordi universerne tit er supergenkendelige, og det skaber tryghed i en kaotisk verden,” siger Emilie Schultz-Nybye.
Læser efter humør
Er der i din optik et hierarki i forholdet mellem den plotdrevne og den mere eller mindre plotløse litteratur? Er de knyttet til særlige målgrupper?
”Hvis man skal lave et hierarki mellem de to genretyper, er det nok den ’plotløse’ litteratur, der ofte betegnes som en mere litterær og dekadent genre, i modsætning til de mere plotdrevne genrer som krimi og romance, som også tit rammer en bredere læserskare.”
Alligevel, fastslår Emilie Schultz-Nybye, er det nærmest slet ikke til at regne ud, hvad der ender med at blive mainstreamlitteratur i dag. ”Jeg tror ikke, nogen havde regnet med, at en bog som Kun til navlen skulle blive en af Saxos bedst sælgende bøger hele sommeren, netop fordi den måske umiddelbart fremstår som en mere smal type litteratur.”
Alligevel, siger hun, har den bare ramt spot on i tidsånden ved at fremmale den helt rigtige midsommerstemning med langbordsmiddage, lyse nætter og lange hørkjoler, man hungrer efter lige inden sommerferien. Linea Maja Ernst vandt også årets debutantpris på BogForum.”Jeg synes, det er svært at tale om, hvilke målgrupper der læser hvilke genrer, fordi der er så mange genrer derude i dag, og fordi så meget foregår på sociale medier. Oftest læser man jo de bøger, ens venner, kollegaer eller sociale medier anbefaler én. Generelt tror jeg, at rigtig mange læsere i dag er det, man kan betegne som moodreaders – altså hvad man læser, afhænger af, hvilket humør man er i, og hvilken stemning man har lyst til at fremkalde. Af den grund tror jeg, det er virkelig svært at tale om specifikke målgrupper for de forskellige genrer, netop fordi vores forhold til genrer er blevet mere dynamisk.”
Hvad spår du for litteraturens genretrends i 2025?
”Jeg tror, vi kommer til at se meget mere til romantasy! Ikke mindst fordi Rebecca Yarros, der står bag romantasy-bestsellerne Fourth Wing – Bestå eller dø (på dansk ved Julie Rosendahl og Anders Bruhn Kristensen) og Iron Flame – Brænd. Det. Ned. (på dansk ved Julie Rosendahl og Nanna Lund), udkommer med den tredje bog i serien d. 21. januar.”
Emilie Schultz-Nybye kommer dog også med en anden spådom.
”I den helt anden ende tror jeg måske også, at kollektivromanen kunne være på vej tilbage, bl.a. varslet af Jonas Eikas nye roman, Åben Himmel, og romanen Ræveår af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Her vender vi blikket mod det sociale og kollektive samspil mellem mennesker i stedet for den mere individorienterede roman, som ellers har været karakteriserende for den trendende litteratur igennem en længere periode.” ※
Af Isabella Katzef
