En lille blyantstreg kan være stor kunst

Vi har mange dygtige tegnere i Danmark – men tegnere har aldrig været så højt estimerede som grafikere og malere. Arbejder du med olie på et lærred, anses du som virkelig kunstner. Selv kan jeg ikke se, hvorfor materialet skulle gøre en forskel på, hvor stor værdi der ligger i et billede. En lille blyantstreg kan være stor kunst, og den er da original, idet den kun findes i selvsamme eksemplar. Som tegner er det også sjældent, at jeg sælger en sort-hvid tegning. Folk vil have farver og store flader.”

Citatet er Kamma Svenssons (1908-1988) og stammer fra et interview i magasinet Weekend fra 1981. Hun talte med erfaring fra et langt liv som illustrator, bladtegner og kunstner. Som citatet antyder, følte hun sig nok aldrig helt anerkendt som kunstner – i anmeldelser og omtaler blev der lagt vægt på hendes ”kvindelige varme”, hendes ”mere end kønne” tegninger af mor og barn, og én kunstkritiker mener, at hun utvivlsomt nåede ”dybest i sine børneskildringer”.

Hendes mange sort-hvide vignetter bliver også fremhævet. ”Hun er en fin og mærkelig kunstnerinde,” skriver daværende museumsinspektør Hanne Westergaard i Politiken i 1982 – og understreger, at Kamma Svenson har en ”sjælden evne til at skabe en vignet: denne lille dekorative dims i en tekst, der bare ser så nydelig ud, men som indeholder essensen af mange ord”.

Anerkendt eller mindre anerkendt; meget brugt og populær var hun med adskillige separate udstillinger og deltagelse i bl.a. Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg og Grønningen. En aflyst udstilling i Paris har tilsyneladende naget hende og hendes nærmeste. I bogen Kamma Svensson, som hendes bror har redigeret og Forlaget De unges Kunstkreds udgivet efter hendes død, kan man læse, at Paris-
udstillingen af hendes værker blev ”forpurret af kolleger i Danmark, som i stedet fik arrangeret en rigtig kunstudstilling med rigtig kunst af rigtige kunstnere”.

Mellemøstlig inspiration

Kamma Svensson blev født i Sønderborg, dengang landsdelen tilhørte Tyskland, i en dansktalende familie, som senere flyttede til Flensborg og dermed blev en del af det danske mindretal. Ligesom Kamma Svensson er illustrator Tove Krebs Lange, tidligere formand for Illustratorerne, vokset op i Flensborg – fem årtier senere end Svensson, som dog havde sat mange spor i området, og allerede som barn lagde Tove Krebs Lange mærke til Kamma Svenssons tegninger.

”Jeg kendte og genkendte hendes streg på flere bogomslag – hun har en meget karakteristisk og personlig streg – men hendes navn kendte jeg jo ikke. Det interesserer man sig ikke for som barn. Derhjemme havde jeg bogen Tirtsa med en forside af Kamma Svensson. Jeg prøvede at tegne efter hende, finde hendes stil. Jeg husker især en tegning af en pige med smuk, tyk fletning. De dér flet, der snoede sig ud og ind, var fascinerende og noget, der fangede en pige. Dengang var de fleste børnebøger illustreret med mere traditionelle, naturalistiske tegninger.”

Det var først, da Tove Krebs Lange en dag adskillige år senere som voksen uddannet illustrator kom ind på forlaget Høst & Søn på Købmagergade i København, at hun fik sat navn på illustratoren – for dér, på en væg i forlagets lokaler, hang den originale forsidetegning til Tirtsa.

”Og så kunne jeg nærstudere hendes teknik – og det gik op for mig, at hun brugte en meget dårlig papirkvalitet, som gjorde, at der opstod skygger og skjolder. De giver noget til tegningen, absolut, men effekten stammer simpelthen fra akvarelmaling, der lægger sig i søer på det tynde, dårlige papir – noget, som mange illustratorer gør sig umage for at undgå. Det har nok kostet forlaget en del i reproarbejde, da omslaget skulle trykkes.”

Den første del af sin uddannelse fik Kamma Svensson som elev i København hos maleren Harald Slott-Møller, og efter et studieophold i Paris begyndte hun på Kunstakademiet i Berlin, hvor hun studerede fra 1930 til 1933. Hun har fortalt, at Biblen var en af hendes store inspirationskilder, og hun har også illustreret bibelhistorier af bl.a. Johannes Møllehave og 1001 og én nat for børn.

”Der er noget ikkedansk over hendes tegninger, noget mellemøstligt eller ægyptisk med de dér profiler, hvor øjet sidder på siden af hovedet, og den sorte streg. Hun bruger også et væld af mønstre, som giver et grafisk udtryk. Formen er flad – der er bestemt ingen fartstriber – det er meget statisk. Der er ingen tvivl om, at hun var draget af det mellemøstlige,” siger Tove Krebs Lange, ”under Kamma Svenssons studier på Kunstakademiet i Berlin kan man forestille sig, at hun muligvis har haft adgang til fine samlinger af mellemøstlig, måske persisk, kunst, der har gjort indtryk.”

En samler og flittig brevskriver

På Kamma Svenssons fødeegn er der stadig mange spor efter hende og hendes arbejde. Historie Haderslev er en kulturorganisation, som består af et arkiv og to museer i byen, og arkivet har taget initiativ til og stået bag flere udstillinger af hendes værker – senest i sommer og sensommer 2025 med udstillingen Kamma Svensson: Illustratorernes foregangskvinde, som viste tegninger, grafiske blade, malerier, citater, fotos og trykplader, kurateret af Hans Bang.

”Lykken er, at hun var en samler,” siger Hans Bang, ”hun smed sjældent noget væk. Også hendes familie har været omhyggelige med hendes ting. Ad flere omgange har slægtninge, bl.a. hendes svigerdatter, doneret værker og nogle af hendes personlige ejendele til arkivet – malerier, tegninger, skitser, collager, udklip og breve, masser af breve. Kamma, hendes forældre, søskende, venner var meget ivrige brevskrivere. Dengang var der postudbringning to gange om dagen, og diskussioner og samtaler om hverdag, politik og familieforhold fløj imellem dem.”

Brevene vidner om en familie, som gik meget op i politik og værdikamp.

”Hun var en del af en konservativ/nationalistisk familie, som var præget af både to verdenskrige og af Genforeningen i 1920. Hendes breve og de utallige essays, hun har skrevet til aviser og magasiner, vidner om, at hun havde et skarpt blik på arbejdsdelingen mellem mand og kvinde, og på kvindens rolle i familien og i samfundet.”

Hans Bang har sjældent set så omfattende en brevsamling, og én ting ærgrer ham.

”Der mangler en bog, en monografi, om Kamma Svensson,” siger han. For hun var en interessant kunstner, der voksede op i en turbulent historisk tid med Sønderjylland under tysk
herredømme. Hendes personlige liv afspejler også den historiske tid, hvor hendes forældre ikke skjulte deres store sorg og misbilligelse over, at hun valgte at gifte sig med en tysk mand, bosætte sig og studere kunst i Berlin.

Tove Krebs Lange deler Hans Bangs ærgrelse over, at der ikke findes et samlet værk om Kamma Svensson, som rettelig hed Karen Margrethe Svensson, men som holdt fast i både kælenavn og pigenavn i sit kunstneriske virke, selvom hun officielt skiftede efternavn i forbindelse med sine to ægteskaber.

”Den eneste bog, der findes om Kamma Svensson, er skrevet af hendes bror, Poul Svensson, og ikke for at underkende den eller ham, men det kunne være interessant at se en uvildig og analytisk gennemgang af hendes arbejder.”

Kamma Svensson brugte guld og sølv i mange af sine illustrationer og værker, og også det var noget, Tove Krebs Lange var fascineret af. Hvordan laver hun de skygger og mange nuancer i guldet? tænkte hun. Men da hun, også som barn eller helt ung, så en original af Svensson i et privat hjem – det lignede lidt en russisk ikon med mor og barn, måske Jomfru Maria med Jesusbarnet, gik det op for hende, at Kamma Svensson ikke arbejdede med bladguld, men med chokoladepapir. Guld- og sølvindpakningspair fra chokolader og marcipanbrød.

”Det var lidt en overraskelse, men giver en meget fin effekt,” konstaterer illustratoren.

Hans Bang fra Historie Haderslev griner lidt ad historien.

”Næ, hun gemte også emballage, pap og papir, som hun måske kunne bruge i sine collager. En slægtning fra den yngre generation, måske en lille nevø, der husker Kamma som ældre kvinde, har i et brev beskrevet, at det var en familie, der elskede chokolade, og der var ofte skåle på bordene med især mozartkugler, når den store familie var samlet. Og så var Kamma den sidste, der gik i seng, for hun måtte lige gennemgå skålene for glittet chokoladepapir.” ※