Forfatter Ida-Marie Rendtorff skriver især til børn og unge, ofte i genren fantasy eller sci-fi og ofte med et univers, hvor et forandret klima gør det nødvendigt for mennesket at kæmpe for overlevelse og opfinde nye måder at leve på. Det kan handle om tørke, oversvømmelse, stormfloder, men vigtigst er det for hende at skildre, hvordan de unge hovedpersoner agerer, hvordan de finder deres egen vej, deres egen identitet og når frem til rigtigt og forkert i livet. Det handler ikke som sådan om klima, men om at være ungt menneske i en forandret verden.
”Jeg har ingen dagsorden og ingen løftede pegefingre – det gider jeg slet ikke. Det, der interesserer mig, er at komme helt tæt på, hvordan man som mennesker stiller sig, finder en balance
og lever i sådan en verden,” siger Ida-Marie Rendtorff.
Når hun arbejder på et nyt manuskript eller en ny serie, kredser hendes tanker typisk om et tema, et stort emne, hun har en løs ide, der måske endnu ikke har taget form. Og så researcher hun på ideen, det er en vigtig del af arbejdet, hun læser bredt, ser måske fiktion, f.eks. Black Mirror, som er en britisk sci-fi-thrillerserie, og så opsøger hun personer, der kan fortælle hende mere. Sådan foregik det også med forarbejdet til hendes nye serie, Landet uden skyer, hvis første bind udkommer på Gyldendal til efteråret.
”Jeg interviewede forsker og biolog Carsten Rahbek om sammenhæng mellem pandemi og klima, og mellem pandemi og økologiske processer. Han fortalte bl.a. om, hvordan man kan pille en sky fra hinanden og påvirke den med kemikalier for at få den til at regne. Og under den samtale fik jeg den endelige ide til min næste bog – overordnet handler den om kampen om ferskvand, som vi jo ikke kan leve uden. Men jeg har valgt at fokusere på at trække mere håb ind i historien, især i andet bind, som peger fremad, og hvor der skal etableres nye rammer for måden at leve sammen på,” fortæller forfatteren.
En skræmmende aktuel serie
Ida-Marie Rendtorff debuterede i 2004 med Strømsvigt, som hun skrev sammen med sin mand, forfatteren Daniel Zimakoff, og siden har hun levet som fuldtidsforfatter med mange billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger og tv-dramaer på samvittigheden.
Da første bind af hendes trilogi Kloden under vand udkom i 2012, blev den læst som en fantasy eller en fjern dystopi. Men i 2023 blev serien genudgivet med et nyt omslag, og i dag læses den anderledes og i høj grad som en kommentar til klimaforandringerne i verden – ”den har fået nyt liv og er blevet skræmmende aktuel,” siger Ida-Marie Rendtorff.
”Man får ikke at vide, hvorfor storbyer og store dele af kloden ligger under vand. Det er bare sådan, den verden er. Men jeg skriver jo, som de fleste vel gør, om det, der optager mig, og om at være menneske i denne verden, og jeg var allerede dengang optaget af oversvømmelser og voldsomt vejr,” fortæller Ida-Marie Rendtorff.
Hun boede som ung flere år i New Orleans, USA, som blev ramt af orkanen Katrina i 2005. Katrina lagde store dele af byen under vand og kostede op mod 2000 mennesker livet.
”På det tidspunkt var jeg flyttet tilbage til Danmark, men jeg tænkte selvfølgelig meget på de mennesker, jeg kendte og havde kendt derovre, og jeg så alle billederne af hele bydele, hvor kun hustagene stak op af vandet. New Orleans ligger under havets overflade og bliver nemt oversvømmet, så det er en tematik, folk er bevidste om, og som påvirker dagliglivet helt ned til den måde, man begraver de døde på. Ved oversvømmelser risikerer kisterne at poppe op af jorden, og derfor er der så mange mausoleer på byens kirkegårde.”
Også klimatopmødet i København nogle år senere påvirkede forfatteren.
”Mødet var en katastrofe, hvor landene, på trods af forskernes advarsler om, at klimaforandringerne risikerede at gå meget hurtigere end forventet, ikke kunne blive enige og ikke foretog sig noget. Da jeg begyndte at skrive på Kloden under vand, havde jeg alle de her billeder på nethinden fra New Orleans og fra demonstrationerne med plakater og protester fra topmødet.”
Klimaangst
Ida-Marie Rendtorff holder mange workshops og foredrag, og også mange med udgangspunkt i Kloden under vand.
”I dag har børnene, der læser bøgerne og lytter til foredraget, en anden tilgang til fortællingen, end da den udkom første gang. Dengang var det bare en fed historie, i dag præsenterer jeg den altid med nænsomhed og vægter det håb, som ligger ude bag horisonten i fortællingen. Men selvom børn nok ved meget om klima og klimaforandringer, så tænker jeg samtidig, at målgruppen, som er omkring 6. til 7. klasse, stadig også er ret optaget af det nære – spørgsmål som ”Er jeg ude eller inde?”, ” Hvad synes de andre om mig?” og så videre. Den slags tanker fylder også hos Lara i Kloden under vand. Selvom verden er forandret, findes der stadig hverdagsbekymringer. Der er naturligvis børn, som har tendens til klimaangst, og de er også med i min bevidsthed, når jeg holder foredrag. Jeg laver små øvelser, så vi får vendt det og talt grundigt om det – og det er jo fordelen ved litteratur. At det åbner for samtaler … ※
Lene Møller Jørgensen
