Jeg tror, at det opleves som mere autentisk, når jeg selv læser lydbogen op – det giver troværdighed, intimitet og måske også et større nærvær,” siger forfatter Kirsten Sonne Harild.
Hun har netop afsluttet indtalingen af sin seneste roman, Når engle dør, den tredje i hendes serie af bornholmerkrimier med politimakkerparret Funk og Kjøller. Kirsten Sonne Harild er bornholmer, født og opvokset i Nexø, men flyttede til København for at tage en universitetsuddannelse. Hun har aldrig sluppet øen og flyttede da også tilbage i en årrække, hvor hun havde eget hus i Gudhjem. I dag bor hun i København, med mange rejser og ophold hjemme på øen. Og hun er, selvfølgelig, flydende på begge sprog – det bornholmske og det danske.
”Jeg indlæste ikke selv min første krimi, Den vilde. Den er meget fint indtalt, men ikke på bornholmsk, hvor navne, personnavne og bynavne, Olsker, Pedersker, Bodilsker, udtales anderledes end på dansk – en af hovedkaraktererne hedder Kjøller, og på Bornholm udtales det altså Tjøller. Og jeg kunne næsten heller ikke bære, at den anden hovedperson, Stina Funks nabo, en gammel mand og repræsentant for det gamle, lokale Bornholm, ikke talte bornholmsk! Så tænkte jeg, at jeg måske selv skulle prøve at indtale de næste bøger?”
”Fisk e gott for jeres pæls. Â jâ hâr au tâd lijd ælstra me frå havan te moer,” siger den gamle nabo f.eks. til et par hunde i bogen Det sorte hus, og det kan jo være svært for en ikkebornholmer at give den rigtige tone i lydbogen. Selv har Kirsten Sonne Harild altid været betaget af walisiske og irske krimier, hvor ord og vendinger på den lokale dialekt indgår, hun synes, at det giver kolorit, det fastslår, hvor historien foregår. Og i hendes bornholmerkrimier er stedet også vigtigt, meget vigtigt – for hende og for fortællingen – omgivelserne, naturen, havet, landskabet med klipper og solid klippegrund udgør næsten en karakter i sig selv, siger hun, og så er det logisk, at også dialekten er med. Hendes indtaling er på dansk, og på udpræget bornholmsk i små passager, men navnene og tonen er der, og hun hører det tydeligt selv, blandt andet fordi nogle ord mangler det danske stød, fortæller hun.
”Når jeg er på Bornholm, eller bare der er en bornholmer i nærheden af mig, så ændrer mit sprog sig,” siger hun.
I studiet
Inden Kirsten Sonne Harild begyndte at indtale sin første bog, overvejede hun sine virkemidler.
”Jeg har spillet meget teater og er også vant til at læse op i forbindelse med foredrag, så på den måde følte jeg mig på ret sikker grund. Jeg overvejede, hvor meget jeg skulle dramatisere, om jeg skulle lave stemmer for hver karakter, men jeg synes, at der er dynamik nok uden. Jeg forbereder mig på nogle kapitler derhjemme og læser op i mindre stykker – og selvom jeg læser op fra teksten som forberedelse, så sker der alligevel noget andet, når jeg sidder foran mikrofonen. Der kommer et ekstra lag på.”
Lydstudiet ligger i Københavns Nordvestkvarter, og indlæserne booker et tidsrum og får udleveret en nøgle, så de selv kan låse sig ind.
”Den første gang jeg var i studiet, viste en tekniker mig, hvordan det hele fungerede med at tænde og slukke, jeg læste lidt ind, og vi snakkede om hastighed – skal jeg tale hurtigere eller langsommere. Og så blev jeg rådet til højst at booke og læse tre timer ad gangen i studiet, ellers bliver man træt, og det kan høres på stemme og tempo. Undervejs tager jeg nu også tit nogle pauser, rejser mig og går ud og tager en kop kaffe, et glas vand eller trækker lidt frisk luft,” fortæller Kirsten Sonne Harild.
Hun får en fil, der er delt op i kapitler, så hun kan indtale hvert enkelt kapitel for sig, og laver hun en fejl undervejs, noterer hun tid og linje på et stykke papir, så hun til sidst kan gå ind og lytte og rette til. Og skulle der opstå et problem eller dukke et spørgsmål op, er der sommetider en tekniker i huset, eller hun kan ringe og få hjælp. Til allersidst lytter en tekniker igennem, mest for at rense op og måske slette eller tilføje en pause hist og pist.
”Det er ikke svært eller kompliceret, det synes jeg ikke. Og jeg tager den med ro med indlæsningen, jeg tager nogle pausedage indimellem, så jeg vil tro, at det har taget mig nogle uger at indlæse Når engle dør.”
Formidling
Selvom en del forfattere efterhånden vælger at indlæse deres egne bøger – Knud Romer, Thomas Korsgaard, Maja Lucas for at nævne nogle få – så er de fleste lydbøger indlæst af skuespillere og andre professionelle stemmer.
”Jeg synes, at det er fedt selv at bære min bog helt til dørs. Det er formidling, en formidlingsdel, hvor man skaber en rummelig, stoflig del af bogen,” siger Kirsten Sonne Harild.
Hendes bornholmerkrimier udkommer på Alhambra under Forlaget Frydenlund, og forfatteren får et honorar for indlæsningen. Honoraret afhænger af længden på lydbogen.
”Der er både gode og dumme ting ved lydbøger. De giver os forfattere flere læsere, men vi får ikke en rimelig betaling fra streamingtjenesterne,” siger Kirsten Sonne Harild, som også selv, især når hun kører over Sverige til Bornholm, lytter til både bøger og podcasts.
※
Forfatter Kirsten Sonne Harild debuterede i 2003 med børneromanen Den hemmelige by, og hun har siden skrevet en lang række børne- og ungdomsromaner. I dag skriver hun også for voksne – i 2021 udkom hendes første bornholmerkrimi, Den vilde, og når hun skriver for voksne, udelader hun efternavnet Harild og kalder sig blot Kirsten Sonne. Siden Den vilde har hun skrevet yderligere to bind i krimiserien, Det sorte hus og Når engle dør.
Lene Møller Jørgensen
