Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2018

Formandens årsberetning 2017-2018

Af Morten Visby

Det er sin sag at redegøre, kort, for årets gang i Dansk Forfatterforening. Et kort vue ud over tilsvarende organisationer vil hurtigt afsløre, at vi afholder lige så mange medlemsarrangementer om ugen, som de fleste andre svinger sig op til om måneden. Dertil kommer et væld af fagpolitiske tiltag i form af lobbyarbejde, rådgivning og vidensdeling.

Når man skal redegøre for alt det, vi render og laver gennem et helt år, har man yderligere den udfordring, at det meste faktisk ikke udgår fra hverken formandskab eller hovedbestyrelse. Det udgår fra faggrupperne, interessegrupperne, lokalgrupperne, kursusafdelingen, diverse udvalg og en masse engagerede enkeltmedlemmer.

Bogmarked

For at rykke en del af foreningens aktiviteter ud i det offentlige rum arrangerede S-gruppen f.eks. et velbesøgt julebogmarked på Københavns Hovedbibliotek med både oplæsninger og bogsalg. DOF afholdt i september en stor Hieronymuskonference om nuancer i det danske sprog, og BU søsatte en mentorordning, hvor eksisterende medlemmer hjælper nye med at komme bedre ind i foreningen. Lyrikerne afholdt en vellykket debutantaften, her 40 år efter, at Knud Sørensen oprettede arrangementet, som en årligt tilbagevendende begivenhed. De faglitterære gennemførte en flot uddeling af årets faglitterære pris, der tildeles forfattere, som gør et ellers vanskeligt stof tilgængeligt for et bredt publikum. I 2017 blev prisen delt mellem Anja C. Andersen og Henrik Wivel, og det lykkedes for F-gruppen at skabe stærk presse-omtale af priserne.

Disse er blot nogle få eksempler på den spredning, der er i vores aktiviteter. Det er svært at sammenfatte og umuligt at gengive den spredning. Men jeg kan godt lide, at det er sådan en forening, vi er. Lad mig på den baggrund nøjes med at fokusere på nogle få politiske brændpunkter.

2017 blev for det første året, hvor vi omsider fik indført en digital biblioteksafgift. Ordningen er ikke uden problemer, men vi overvåger indfasningen og har sikret os indflydelse på evalueringen efter fire år. Det afgørende er, at vi nu også får bibliotekspenge for vores e-bøger. Det krævede vi i 2010, vi har arbejdet for det lige siden, og nu er det en realitet.

Hvordan man end vender og drejer det, er
folkebibliotekerne et godt bud på den væsentligste berøringsflade mellem litteraturen og samfundet, og derfor er det ikke tilfældigt, at bibliotekerne på godt og ondt vedbliver at danne valplads for den løbende forventningsafstemning mellem dem, der skaber, og dem, der bruger dansk litteratur. Et af de største problemer har været den årelange strid om eReolen, hvor biblioteker og forlag i deres uenighed om vilkårene for det digitale udlån har gidseltaget såvel formidlingen af dansksproget litteratur som medlemmernes adgang til digital biblioteksafgift.

eReolen

I november 2017 indgik Gyldendal omsider en aftale med eReolen, og flere andre store forlag har siden fulgt trop. Det ville være forkert at hævde, at Dansk Forfatterforening har dikteret den aftale, der nu forhåbentlig vil skabe ro om eReolen, men der er ingen tvivl om, at vi gennem vores lobbyarbejde har været en medvirkende faktor i det pres, der har ført til en foreløbig løsning.

Et andet brændpunkt i det forløbne år har været medieforliget og public service-kontrakten med DR. På dette punkt har vi ført en lobbykampagne over for både DR og kulturpolitikerne for at få dansk litteratur indskrevet i public
service-forpligtelserne. Vi har kunnet fremlægge behovet overbevisende, og budskabet er trængt igennem til politikerne.

Illustratorernes vanskelige stilling på det liberaliserede bogmarked har haft min særlige bevågenhed. Jeg er meget glad for, at illustratorerne i det forløbne år har taget de første skridt til etablering af en kontraktrådgivningstjeneste, som jeg tror vil kunne give hele gruppen et løft.

Også på lærebogsfronten brænder det på. Den offentlige digitaliseringssatsning truer mangfoldigheden på lærebogsmarkedet og forringer vilkårene for forfatterne. Vores læremiddel-
gruppe gør en stor indsats på dette punkt, og på et politisk plan har vi åbnet dialog med Styrelsen for IT og Læring, opdyrket alliancer med forlagene, deltaget i Følgegruppen for IT i Folkeskolen og leveret bidrag til regeringens Udvalg for Bedre Universitetsuddannelser.

I lighed med tidligere år har vi også i 2017 set, hvordan udviklingen på bogmarkedet i det hele taget, med nye forretningsmodeller og nye aktører, sætter vores kontrakter under pres. Vi nøjes ikke med fra tid til anden at råbe op om urimelighederne. Vi har nemlig det stærke kort på hånden, at vi har en jurist her i firmaet. Med hendes næb og kløer kæmper vi for at værne om vores rettigheder på det nye bogmarked. Vi gør det med udgangspunkt i individuelle medlemssager, som vi løfter op på et politisk niveau ved at kombinere juridisk assistance med faglig forhandling. Det er sådan, vi arbejder.

Jeg har af pladshensyn fravalgt at uddele ellers velfortjente roser for de mange gode indsatser i løbet af året, men ingen årsberetning ville være fyldestgørende uden en stor tak til sekretariatet. Sekretariatet er ikke foreningens sjæl, men under formidabel ledelse af Sara Strand er sekretariatet vores arme og ben, en skarp halvdel af vores hjerne, et vågent øje og et helt uundværligt kammer i foreningens hjerte. Tak. ※

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte