Siden seneste generalforsamling foråret 2024 og frem til nu i februar 2025 har vi i Dansk Forfatterforening fortsat vores virke på alle fronter. Ser man på den politiske kamp for bedre vilkår, har vi især haft fokus på at avancere vores dagsorden om mere kollektiv regulering af aftaleforholdene på bogmarkedet. Den dagsorden fik fornyet momentum med den store opmærksomhed om streamingvilkår, men i løbet af 2024 udviklede det sig til en mere grundlæggende dialog med Forlæggerforeningen, som efter mange års afvisning af ideen gradvist er begyndt at være villige til rent faktisk at tale med Forfatterforeningen om muligheden for flere kollektive aftaler. Vi er stadig ikke helt på bølgelængde, hvad dette angår, men der er kommet en anderledes åbenhed på bane, når det gælder muligheden for at aftale os frem til nogle bedre rammer for dansk litteratur. Det er et godt første skridt. Selv Kulturministeriet er begyndt at interesse sig for sagen og har åbnet flere gode samtaler med Forfatterforeningen om, hvad der egentlig sådan helt reelt kunne ligge i et mere reguleret bogmarked. Som formand ville jeg ønske, jeg kunne sige her i denne årsberetning, at nu er det hele faldet på plads, og alle er med på kollektive aftaler om forfatternes kontraktforhold. Det kan jeg ikke. Men samtalen er blevet anderledes konkret. Og den fortsætter.
Ja, samtalen fortsætter. Og det gør den ikke mindst, fordi kulturministeren i efteråret 2024 nedsatte noget helt ekstraordinært, nemlig et bredt sammensat arbejdsudvalg med det hverv at skrive en omfattende handlingsplan for dansk litteratur. I skrivende stund er udkommet heraf endnu uafklaret, men det vil blive udmøntet i en række politiske anbefalinger, som Dansk Forfatterforening har været så aktivt involveret i, at jeg godt tør love, at det vil løfte rigtig mange af vores fælles anliggender op på et højere politisk plan. Det handler bl.a. om streaming, kunstig intelligens, børns læsning, faglitteratur, lyrik, billedbåren litteratur og værnet om bøger af papir.
Tillad mig her en endegyldigt god nyhed. Denne vinter lykkedes det Dansk Forfatterforening og Forfatternes Forvaltningsselskab at lukke fire års forhandlinger med DR og nå frem til underskrivelse af en ny radiokasseaftale om betaling for oplæsning af litteratur i radio og tv. Betalingen til forfatterne er blevet fordoblet, og der skal betales et betydeligt engangsbeløb for en række fortidige forhold. I gamle dage var Radiokassen en stor økonomisk faktor i forfatter-
økonomien. Det har den ikke været i lang tid, mest af alt på grund af en helt anden brug af oplæst litteratur i de senere år. Jeg tror nok, denne seneste aftale er første gang i tyve år, at udviklingen er vendt.
På baggrund af noget så entydigt positivt tør jeg godt nævne noget rigtig skidt. Samarbejdet med den anden forfatterforening omkring vores fælles autorkonto brød sammen i 2024. Jeg oplever dette faktum i sig selv som både kollektivt og personligt dybt beskæmmende, men sandheden er, at Dansk Forfatterforening har gjort alt for at bevare fællesskabet og tilliden omkring denne fine ordning. Desværre må jeg sige, at Danske Skønlitterære Forfattere ville konflikten, som for dem var en pointe i sig selv, og i dag har vi splittet de fælles forfatterlegater op i to. Det går ud over os alle sammen – som om vi havde brug for mere splid i denne branche og denne verden. Men sådan måtte det være, og vi er videre.
Vi kan ikke på samme måde siges at have lagt problemerne bag os, når det gælder MeToo-debatten i bogbranchen. Med de vidnesbyrd, der er kommet frem om bl.a. forholdene i dele af Lindhardt og Ringhof, er det tydeligt, at Dansk Forfatterforening fortsat står over for at skulle løfte en del af opgaven med at skabe en bedre branchekultur omkring de magtrelationer, der præger vores liv i litteraturen. I foråret og sommeren 2025 skal vi til at tale helt anderledes direkte, og helt anderledes gensidigt, med forlagene om litterær professionalisme og trygge samarbejdsformer på det løse arbejdsmarked, der falder lidt uden for arbejdsgiveransvaret og heller ikke er dækket af nogen paragraffer i vores bogkontrakter.
Mere internt i foreningen har vi fortsat god medlemstilslutning og højt aktivitetsniveau i grupperne. Vi har også fuld kraft på vores juridiske hjælp til kolleger i knibe. Sidste år modtog Anne Koldbæk af Dansk Selskab for Ophavsret en flot pris for sit arbejde. Det var så fortjent, at der blev skabt opmærksomhed om hendes kæmpeindsats for forfatternes rettigheder. Det kan hun være stolt af i egen ret. Vi andre kan være stolte af, at det er os, der har hende. Der er masser af fuskerforlag derude, og det er kun Dansk Forfatterforening, der kan gøre noget ved det, fordi vi har Anne. De faktiske forhold på det danske bogmarked kræver en koldbæk.
Det var en stor glæde for hele bestyrelsen, da vi i efteråret kunne besøge vores stadig nye lokalafdeling i Ålborg til en god snak om litteraturpolitik, men også til en fri og frank diskussion af den geografiske sammenhængskraft i foreningen. Det må være evident for alle, at der ligger et stort potentiale i at finde sammen som forfatterstand flere steder i landet og ikke kun i København. Derfor har bestyrelsen også besluttet at holde generalforsamling 2025 i Jylland. Det er på tide. Og så skal vi til at gøre os flere erfaringer med fjerndeltagelse i foreningens arrangementer dér, hvor det kan fungere bedst.
Noget af det, der har fyldt allermest i store dele af foreningen i det forløbne år, har været brugen af kunstig intelligens, eller AI, i forlagsbranchen. Flere af vores grupper arbejder intensivt med det. Udviklingen er forstemmende, ingen tvivl om det. Jeg har endnu aldrig hørt noget forlag give udtryk for, at bøgerne kunne blive bedre med brug af generativ AI, men en del synes at mene, at resultatet er gånnok til læserne. Og kan man så samtidig presse forfatterne, oversætterne og illustratorerne yderligere ned i pris og afvikle nogle af deres genstridige rettigheder, jamen så er det jo heller ikke at foragte. Det er gånnok. Dansk Forfatterforening spørger: Hvorfor? Hvorfor automatisere den menneskelige streg og stemme, når det er det eneste, der adskiller vores værker fra alt det maskinelle medieindhold, vi er i konkurrence med? Er det i virkeligheden særlig fremtidssikret at så tvivl blandt læserne om originaliteten og kurateringen af det, man sælger som noget helt særligt? Spørg på Danmarks største børnebogsforlag, Carlsen. Måske svarer de, at det er gånnok. I 2025 må vi fortsætte arbejdet med at sikre, at der i det mindste kommer bedre styr på deklareringen af, hvordan kunstig intelligens er blevet anvendt i bøgerne, så vi ikke udvander menneskelige skabersignaturer som forfatter, oversætter og illustrator. Flere grupper i Dansk Forfatterforening arbejder med det nu. Og de gør fremskridt. Ikke mindst fordi vi har fået god opbakning fra Kulturstyrelsen, som meget klart har meldt ud, at der ikke kan udbetales biblioteks-
afgift for AI-genereret oversættelse og illustration. Det er godt nyt, også for forfatterne. Kampen om de vigtige ting er fælles, hvis nogen stadig skulle være i tvivl.
I forbindelse med generalforsamlingen her i 2025 er der en del udskiftning på de forskellige bestyrelsesposter, og jeg stopper som bekendt også selv som formand nu. Jeg vil gerne have lov at takke de bestyrelsesmedlemmer, der af forskellige årsager ikke kan fortsætte, for deres store indsats gennem seneste periode. Jeg vil også gerne takke alle i bestyrelsen og sekretariatet og i de forskellige gruppestyrelser for den åbenhed og respekt, vi har haft over for hinanden på møderne. Det er ikke nogen selvfølge i en så sammensat forening som vores, hvor der konstant er mange særdeles konkrete interesser på spil og et væld af forskellige tilgange til tingene. Vi kan ikke være nære venner alle to tusind de facto medlemmer. Vi er heller ikke én stor familie og skal heller ikke være det. Men vi er mere end kolleger og mere end bekendte. Vi er hinandens standsfæller. Og det har været mit livs stolthed at være formand for Dansk Forfatterforening. Tak for tilliden. ※
Morten Visby
