Sidste års generalforsamling blev som bekendt afholdt i Aarhus. Det fungerede godt. Generalforsamlingen var velbesøgt, og det var dejligt at se den store opbakning til også den form for samarbejde på tværs af landet.
Foreningens nye bestyrelse trådte sammen kort inden sommerferien. Jeg synes, at vi kan være umådeligt tilfredse med den blanding af nye og erfarne kræfter og den meget brede vifte af fagligheder, som bestyrelsen er sammensat af. Der er en god stemning omkring bordet og et rigtig godt samarbejde – til gavn for hele foreningen.
Noget af det første, der skete, efter at jeg var trådt til som forperson, var, at arbejdsgruppen for litteratur afleverede sine anbefalinger til en kommende litteraturhandlingsplan til kulturministeren. En af anbefalingerne fra arbejdsgruppen var nulmoms på bøger, og da det pludselig så ud til, at der faktisk var politisk vilje til at fjerne moms på bøger, deltog Dansk Forfatterforening sammen med en række andre organisationer i en stort opslået nulmoms-kampagne.
Meget kort tid efter gik kulturministeren ud og sagde højt, at han ville arbejde for nulmoms på bøger. Det var jo blot én af anbefalingerne, men i en lang periode stjal den hele den litteraturpolitiske dagsorden.
Og det var temmelig vigtigt, at politikerne ikke valgte at kopiere avisernes nulmoms-løsning, som i stedet indebærer en lønsumsafgift. Det ville nemlig reelt komme til at betyde, at bøgerne blev dyrere i stedet for billigere for f.eks. skoler og biblioteker. Det kunne gå hen og blive lidt af et kulturpolitisk selvmål. Så Dansk Forfatterforening kæmpede for en løsning, hvor nulmomsen ikke var med lønsumsafgift, men hvor man holdt sig inden for den økonomiske ramme ved ikke at indføre nulmoms på streamingabonnementer.
Hele dette forløb var så fuldt af bump på vejen, at det var et udmærket svendestykke for den nytiltrådte forperson. Og en reminder om, at politiske kampe ofte er meget mere komplekse, end den senere formidling af dem giver indtryk af – og at det kan være en ganske svær balancegang overhovedet at kæmpe den rigtige kamp.
For hvad med alle de andre anbefalinger i rapporten? Hvad blev der af dem, mens vi snakkede moms? Og ville de 340 mio. kr. om året ikke have været bedre brugt mange andre steder i det litterære kredsløb?
Jeg har flere gange måttet huske mig selv på, at situationen jo ikke var, at Kulturministeriet lagde 340 mio. kr. på bordet og spurgte, hvordan vi syntes, de skulle bruges. Situationen var, at der var politisk vilje til at indføre nulmoms på bøger. Og den politiske vilje brugte vi til at presse på og få et forslag igennem. Og lige inden jul fik vi heldigvis besked om, at det forslag, der ville blive sendt i høring, var stykket sammen på præcis den måde, vi havde argumenteret så hårdt for. Det vil sige uden lønsumsafgift. Og gældende kun for bøger i styksalg – ikke for streamingabonnementer.
I januar 2026 kom så den længe ventede litteraturhandlingsplan fra Kulturministeriet. Den havde to hovedpunkter, nemlig at styrke læsekultur med fokus på børn og unges læseglæde og at styrke rammerne for dansk litteratur og det litterære kredsløb.
De konkrete initiativer var – ud over nulmomsen – at afsætte flere penge til børn og unges møder med forfattere og illustratorer; at øge projektstøtten til lyrik, faglitteratur og billedbåren litteratur; at øge legatstøtten til illustratorer og tegneserieskabere og at oprette et Tegneseriens Hus. Derudover blev der sat penge af til at øge litteratureksporten, og det blev pointeret, at offentlig litteraturstøtte skal gå til menneskeskabt kunst. Og sidst – men absolut ikke mindst – har Kulturministeriet åbnet op for, at der nu kan forhandles nogle faste vilkår på plads mellem forlag og forfatterforeninger – og mellem forfatterne indbyrdes. Det betyder ikke, at det bliver nemme forhandlinger. Men det er så vigtigt, at det nu fra politisk hold gøres klart, at vi gerne må aftale priser og vilkår. At det hverken er konkurrenceforvridning eller karteldannelse.
I løbet af det år, der er gået, har Dansk Forfatterforening arbejdet på at udfolde den debat, som vi tidligere kaldte MeToo-debatten, til en bredere diskussion om psykisk arbejdsmiljø og om magt i arbejdsrelationer. Vi har indledt samtaler med forlagene ud fra en tanke om, at dét at tale om relationerne er første skridt på vejen til at ændre dem.
Der er en stor interesse for at beskæftige sig med det psykiske arbejdsmiljø i branchen, og forlagene har selv taget initiativ til en række workshops om emnet, hvor også repræsentanter fra forfatterforeningerne har deltaget.
Det er et arbejde, som fortsætter, og som helt sikkert vil komme til at sætte sine spor.
Et andet arbejde, som har fyldt en del i løbet af året, er vores jurists kamp med konkursramte forlag, hvor adskillige medlemmer havde penge i klemme. Det er ofte svært at vurdere, hvornår forlag reelt forsøger at skaffe forfatterne deres penge, og hvornår de i virkeligheden er lidt for smarte, så man er nødt til at sætte foden ned – også selvom det kan betyde, at pengene er endegyldigt tabt. Men jeg kan sige så meget, at der er blevet arbejdet virkelig hårdt på at rede trådene ud og redde, hvad reddes kunne. Jeg kan også sige – nu da jeg har haft lejlighed til at betragte processen på nært hold – at der i hvert fald ikke er nogen, der slipper godt fra forsøg på at sweet-
talke vores jurist.
Når vi i Dansk Forfatterforening hvert år i januar måned holder møde for nye medlemmer, så opfordrer vi dem bl.a. til at engagere sig i arbejdet i fag- og interessegrupperne. Dels fordi det er her, vi som forening kan tilbyde størst faglig identitet og fællesskab. Dels fordi rigtig meget af foreningens arbejde jo foregår netop her.
Illustratorerne iværksatte i 2025 kampagnen “Kan man leve af at tegne?” som er blevet til i samarbejde med tre søsterforeninger, og som trin for trin gennemgår de forhold, en illustrator skal kende til. Det er et virkelig godt og grundigt formidlingsarbejde – og et fantastisk eksempel på det store arbejde, faggrupperne gør for lige præcis deres del af medlemsskaren. Og alle vi, der ikke illustrerer bøger, kan faktisk også have glæde af kampagnen, fordi mange af de forhold, den beskriver, også gør sig gældende for andre end illustratorer. Så hvis man endnu ikke har været inde på kampagne-sitet, vil jeg anbefale, at man lægger vejen forbi Levafdet.dk.
En anden faggruppe, som har sat gang i vigtige initiativer i det forgangne år, er de faglitterære. Her har blandt andet arbejdet for en faglitterær forfatterskole fyldt meget, og gruppen har indhentet opbakning fra forlagene og har også haft foretræde for Folketingets Kulturudvalg om emnet. Det er et langt, sejt træk at stable en helt ny uddannelse på benene, men der er meget stor velvilje omkring projektet både i branchen og fra politisk hold, og F-gruppen arbejder fortsat på at få den velvilje omsat til handling.
Arbejdet i grupperne er jo ikke altid problemfrit, men vi kan virkelig være stolte over og glade for, at der i vores forening er så mange medlemmer i både fag- og interessegrupper, der på helt frivillig basis arbejder for bedre vilkår, for at hjælpe kolleger og for at få samarbejdet til at fungere.
Som jeg nævnte indledningsvist, synes jeg, at Dansk Forfatterforenings bestyrelse har en rigtig god og bred sammensætning af fagligheder og erfaringer. Men fremover vil vi i bestyrelsen forpligte os til at gøre rede for denne diversitet. Vi har nemlig fået skrevet ind i vores forretningsorden, at vi forud for valg til ny bestyrelse helt kort vil beskrive sammensætningen af den eksisterende bestyrelse mht. f.eks. alder, køn, faggruppetilknytning og geografiske tilhørsforhold. Vi vil desuden anføre, om bestyrelsen har oplevet eller er blevet gjort opmærksom på problemer med manglende diversitet i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.
Dette nye fokus er nok dømt til at skabe debat. Mange finder det unødvendigt og ønsker ikke at blive reduceret til f.eks. alder, køn eller geografi. Det er vi bestemt heller ikke ude på. Men på mange måder hænger et fokus på bredde og rummelighed virkelig godt sammen med foreningens ønske om at arbejde endnu mere på tværs af f.eks. grupper, geografi og alder. Så nu åbner vi den debat. Og så ser vi, hvor den fører hen.
Som jeg håber, at beretningen har gjort klart, er der masser af idéer og gåpåmod i vores gode, gamle forening. På tværs af landet, på tværs af fag- og interessegrupper og ofte også på tværs af tidligere vaner og formater. Det skaber et spændende miljø. Og det er med til at holde foreningen levende. ※
