Verden bliver virkelig gennem sproget, tager form, når vi navngiver den. De, der navngiver et nyt begreb, har magt, fordi de ord, vi benytter, påvirker vores opfattelse af virkeligheden.
Det gør en forskel, om vi siger, det er ”AI-assisteret” eller ”maskingenereret”, det danner forskellige billeder i hovedet på modtageren. Digtere har gennem alle tider gjort deres ypperste for at udvide og nuancere sproget. At skabe et modsprog og at tilføje de ord, der mangler, for at kunne se verden klarere og med flere nuancer. Da digteren Shëkufe Tadayoni Heiberg i 2024 udgav Livets Verber og udvidede det nudanske ordforråd med en lang række nye verber, kaldte Asger Schnack det for ”sproglig aktivisme”. Lad os holde den aktivisme i live og vedblive med at gøre verden klar og nuanceret med nye ord. Her er en liste over 20 neologismer skabt af digtere. De er til jer, værsgo, tag dem i brug, du manglede, og hold dem i live med lyd og skrift. Når først et ord findes, tilhører det alle. ※
Kærligst Lyrikerne