Forfattere og læsere begræder biblioteksdøden. Men der er også biblioteksaktivister, der kæmper for at skabe og bevare biblioteket, hvor borgere kan møde hinanden, og næste generation af læsere kan blive til. BU-styrelsen har valgt at give ordet til en biblioteksaktivist.
I april 2025 indviede Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt, det nyindrettede bibliotek på Danasvej, og en ny æra for biblioteket blev officielt skudt i gang. Ved budgetforhandlingerne i 2022 stod biblioteket til lukning, kommunen skulle spare. Men vi var en gruppe borgere fra Frederiksberg Øst, der syntes, det var en rigtig dårlig idé. Så vi oprettede facebookgruppen ”Danasvejs Bibliotek lever”, holdt møder med kulturudvalget og biblioteksledelsen, og med et stormøde med næsten 100 deltagere fik vi afværget lukningen.
Det er ikke første gang, der har været kamp om et bibliotek på Danasvej. Allerede for over fyrre år siden var vi en gruppe borgere, der kæmpede for at få et beboerhus på Frederiksberg. Vi havde fundet en tom fabriksbygning, som egnede sig til formålet, men kommunalbestyrelsen stemte i første omgang forslaget ned. Så vi fortsatte med stormøder og demonstrationer, og i slutningen af 1982 blev bygningen besat i 14 dage.
Besætterne sov i huset, der blev sat toiletvogne op, og strømmen blev hacket fra en tankstation i nærheden. I løbet af de to uger blev der afholdt events med gøglere, teater og en rockkoncert, hvor politiet kom og slukkede for strømmen. Senere førte byggematadoren Bøje Nielsen, der ejede bygningen, en retssag mod besætterne, og fire-fem stykker blev dømt ved retten på Frederiksberg. Så helt ufarligt var det ikke.
Mere fredeligt holdt en mindre gruppe møde med den daværende kulturudvalgsformand, skuespillerinden Helle Virkner, som serverede småkager og te af sølvkande hjemme i rækkehuset på Egernvej. Hun bakkede aktivt op om planen, og i 1983 købte kommunen ejendommen, der nu blev ombygget med et bibliotek i stuen og på første sal og et medborgerhus på anden og tredje sal.
Men som årene gik, blev selve biblioteksdelen indskrænket til stueetagen, og den faste betjening med en bibliotekar blev sløjfet. Nu blev det et såkaldt ”åbent bibliotek”, hvor hverken bogudvalget eller indretningen tiltrak mange brugere.
Nu er denne nedtur vendt. I tæt samarbejde mellem Frederiksberg Bibliotek og frivillige borgere er både børne- og voksenbiblioteket blevet nyindrettet med et indbydende børnebibliotekshjørne og med inspirationsborde, lænestole, arbejdspladser, aviser, opslagstavle og byt-en-bog-hylder. Hver torsdag aften mødes en krea-gruppe, og der er løbende aktuelle foredrag, udstillinger og møder arrangeret af de frivillige.
De lokale beboere har i den grad taget biblioteket til sig. Forleden, da jeg kom forbi, sad tre teenagere og spillede brætspil i de gule lænestole, mens en mor sad og ammede i den fjerde. I læsesalen sad nogle ældre mænd og læste avis, en yngre kvinde sad og læste med medbragt kaffe, mens en gruppe unge skrev studieopgave.
Det er vores drøm om det lokale bibliotek, der nu udfolder sig: Det skal være et hjem uden for hjemmet – et mødested, der kan styrke fællesskabet i en bydel, der ellers ikke har andre gratis
offentlige mødesteder. Det er endelig blevet det fælles kultur- og mødested, vi har kæmpet for i over fyrre år. ※
