Jeg tegnede og fik min mor til at skrive mine tekster ind i taleboblerne. De fleste handlede om monstre, der spiser børn. Alle de tegneserietegnere, jeg kender – med ganske, ganske få undtagelser – har selv været ivrige tegneserielæsere som børn,” siger Tatiana.
Hun står bag flere tegneserier, bl.a. Lysmårens Cirkel og Kijara, hvor hovedpersonen, den unge kvinde Kijara, lever i et forenet Storeuropa med ekstreme klasseforskelle – en union, hvor der skabes designerbørn og eksperimenteres med at fremme særlige evner hos mennesker. De emner og historier, hun tager op, er seriøse – de handler om samfundsforhold, krig og konflikt, flugt og forfølgelse. Og det er hun bestemt ikke alene om som tegneserietegner. Jeg spørger hende, om hun mener, at tegneseriegenren endegyldigt har gjort sig fri af tidligere tiders stempel som ”underlødig”.
”Ikke helt,” svarer hun, ”f.eks. synes jeg, at det er ret tydeligt, når man ser på de illustratorer, der bliver støttet af Statens Kunstfond. Og også på nogle skoler kan man stadig møde den holdning – men det skal også siges, at på virkelige mange skoler har lærerne fået øjnene op for, at tegneserien kan noget særligt, nemlig behandle de seriøse emner, som gør det nemmere for børn at være med. Tegneserien kan formidle svære emner til børn. Noget af historien ligger i billederne og ikke i ordene.”
Hun understreger, at hun ikke ser tegneserier som en genre, men som et medie.
”Ligesom filmmediet – der er sjove tegneserier, historiske, romantiske, action, krimier osv. Selv er jeg mest optaget af et menneskes udvikling over tid, det psykologiske spil, som kan udtrykkes i ansigtsudtryk og kropsholdninger.”
Psykolog og tegner
Tatiana Goldberg har ikke en formel uddannelse som illustrator eller tegneserietegner, men har taget mange og forskelligartede kurser gennem tiden og har også lært af sin far, som er kunstmaler. I dag kan man få uddannelse som tegneserietegner på The Animation Workshop i Viborg – der er tre linjer: Character Animation, Computer Graphic Arts og Graphic Storytelling, som alle er meget søgte.
”Men dengang jeg skulle vælge uddannelse, var der ingen kreative tegneuddannelser, jeg var interesseret i – Kunstakademiet var ikke rigtig noget for mig. I stedet uddannede jeg mig til psykolog. Jeg ville gerne sikre mig en fast indtægt, da jeg altid har haft et ønske om børn, hus og bil, som jeg ikke nødvendigvis kunne tjene nok til ved at lave tegneserier. Og nu kombinerer jeg tegnearbejdet med arbejdet som psykolog,” siger hun.
Siden sommer har hun dog arbejdet som fuldtidstegner for det amerikanske forlag Little Bee Books/Yellow Jacket. Forfatter Ralph Shayne har skrevet en tegneserie, et decideret tegneseriemanuskript, som Tatiana Goldberg tegner til. Forfatteren er af jødisk-dansk afstamning, og han beskriver sin families flugt fra Danmark til Sverige under Anden Verdenskrig.
”Det er et kæmpe projekt på 153 sider – otte måneders fuldtidsarbejde. Der er sygt meget research, for selvom jeg kender København, Kronborg og alle de steder, der refereres til, så har de jo forandret sig siden 1940’erne, hvor historien foregår,” fortæller tegneren.
Så hun har været i arkiverne, læst og gennemgået fotos og skitser fra dengang – statuer er flyttet, bygninger ændret, og så er der selvfølgelig research på datidens klæder, køretøjer, butikker osv. Tatiana Goldberg har deadline på tegneserien d. 1. februar, og den udkommer forår eller sommer til næste år og lidt senere også på dansk.
Tatiana Goldberg er som tidligere nævnt en af de tegneserieskabere, der deltog i ”1 år med tegneserier”. Også hun har, efter at projektet sluttede, fulgt op med workshops – ikke på skolen, men på det nærliggende bibliotek.
Tegneseriens udvikling
I Den Store Danske Encyklopædi hedder det, at tegneserier er en fortælleform, der kombinerer tekst og tegninger, og den er beslægtet med både litteratur og maler- og illustrationskunst. Historisk anses den første rigtige tegneserie for at være amerikanske The Katzenjammer Kids af tysk-amerikaneren Rudolph Dirks, som skabte den i 1877 til en avis. Og traditionelt har tegneserien været avis- og ugebladsstof – inden den evt. udkom som album – og det er måske en af grundene til dens stempel som underlødig helt op til 1960’erne. The Katzenjammer Kids hedder Knold og Tot på dansk, og den kunne læses i ugebladet Hjemmet allerede fra 1908. Dirks brugte talebobler og fortalte små, sjove historier om to frække drenge; han fastlagde dermed tegneseriens grafiske form og dens tendens til anarkistisk, moralprovokerende indhold, skriver Jakob Stegelmann i encyklopædien.
På amerikansk kalder man tegneserier for comics, altså noget sjovt, komisk. Men da tegneseriemesteren Will Eisner i 1978 udgav A Contract with God, som er en historie om opgør med Gud, død, selvmord og fattigdom i et jødisk kvarter i New York og i høj grad målrettet voksne, syntes han ikke, at betegnelsen comics ramte rent. Derfor kaldte han sin udgivelse for en graphic novel for at understrege seriøsiteten og distancere sig fra komikken. På dansk taler vi også om graphic novels, billedromaner og billednoveller. I det hele taget har tegneserien udvidet familien gevaldigt med illustrerede værker for alle aldre. I 2004 begyndte Dansklærerforeningens Forlag at udgive billedromaner – de blev præsenteret som en ny genre med et særligt koncept, der ligestillede illustration og tekst. ※
Lene Møller Jørgensen
