Kronikker, debatindlæg, taler og demonstrationer er typisk aktivistens udtryksform, men klimaaktivister har taget litteraturen og bogen – dette langsomme medie – til sig og ser det som en vigtig platform.
Klimalitteraturen har i de seneste år bevæget sig fra at være et nichefænomen til at blive en central del af den offentlige samtale og bevidsthed. Forlagsredaktør, klimaaktivist og stifter af forlaget Økotopia Jeppe Svan Sørensen ønsker at fremme litteratur, der engagerer, oplyser og mobiliserer læsere i kampen mod klimaforandringer.
Jeppe Svan Sørensen er uddannet cand.scient. i klimaforandringer fra Københavns Universitet med speciale i sociale bevægelser, naturfilosofi og politiske utopier og mener bl.a., at der er et behov for flere bøger, der tør bevæge sig væk fra apokalyptiske sci-fi-universer og opskrifter på vegetarfrikadeller og udfordre tanken om, hvordan man laver klimaaktivisme.
Hvorfor valgte du at starte et forlag?
”I første omgang handlede det om, at jeg ville udgive Den Grønne Ungdomsbevægelses første manifest, Retfærdig naturbevarelse, som fik en rigtig positiv modtagelse. Det gav mig blod på tanden til at fortsætte med at udgive bøger. Jeg var også midt i at skrive speciale om utopier og begyndte at få nogle tanker om, hvordan man kunne gøre denne her genre af litteratur anderledes. Det var en utopisk vision.”
Forlagsarbejdet startede som en hobby ved siden af aktivismen for Jeppe Svan Sørensen, men i løbet af de seneste to år har Økotopia markeret sig som en vigtig platform inden for udgivelsen af klimalitteratur. Forlaget lever af fondsmidler, hvilket gør, at Jeppe Svan Sørensen kan have fokus på det aktivistiske arbejde og udgivelserne i stedet for at undersøge marketingstrategier og tænke på salg.
Hvordan ser I forholdet mellem litteratur og aktivisme – kan en bog virkelig skabe forandring?
”Typisk arbejder man som aktivist med skriftformer, som går en del hurtigere end bøger. Det kunne være debatindlæg, kronikker, opslag på sociale medier, demonstrationer, taler osv. Jeg havde lyst til at prøve at udfordre tanken om, at aktivisme skal gå stærkt. De mest sindsændrende oplevelser, jeg har haft, har været, når jeg har taget mig god tid til at læse en bog og været i et univers og en tankegang i længere tid.”
Sammen med Den Grønne Ungdomsbevægelse har Jeppe Svan Sørensen udgivet tre manifester, som kobler faglitterær, politisk tekst med en skønlitterær fremtidsrejse set fra en jegfortællers perspektiv:
”Især den del synes jeg skaber en ret særlig energi, som skubber til grænserne for, hvad klimaaktivisme skal være. Det gjorde også, at vi fik fat i nogle mennesker, vi ikke normalt har adgang til. Der er noget konstruktivt i at komme med reelle forslag til samfundsændringer frem for at pege fingre. Jeg synes, det er fedt, at den nye ungdomsgeneration virker interesseret i at bygge ovenpå i stedet for at rive ned.”
Hvad skal klimafiktioner bidrage med – ud over at oplyse om klodens tilstand?
”Det fedeste er jo, hvis klimafiktioner kan have en mobiliserende effekt. I de sidste årtier er der udkommet utallige bøger, der handler om klimakrisen fra et naturvidenskabeligt perspektiv, som advarer os mod konsekvenserne af klimaforandringer. Den slags bøger mener jeg stadig har en vigtig berettigelse i verden, og i samtalen, fordi vi stadig har brug for at blive oplyst om, hvor galt det står til. Jeg har dog haft en oplevelse af, at der manglede et perspektiv, især i en dansk kontekst, hvor man går skridtet videre, og gentænker, hvordan man som individ helt konkret forholder sig til at være menneske (eller aktivist) i en verden i økologisk krise. Det kan føles følelsesmæssigt utilfredsstillende at læse en bog om, hvordan man laver gode vegetarfrikadeller, hvis man gerne vil skabe nogle reelle ændringer i samfundet.”
Klimaforandringer er ikke kun noget på tv
Jeppe Svan Sørensen fremhæver, at der er brug for bøger, der tør tænke store tanker.
”Jeg har selv haft et behov for at læse noget litteratur, der bevæger sig lidt væk fra klassiske apokalyptiske sci-fi-universer og forholder sig til rigtige menneskers rigtige liv og tænker tanker om en bedre fremtid.”
I takt med at klimakrisen gradvist bliver mere presserende i medierne og i folks bevidstheder og følelsesliv, spejler det sig – naturligvis – også i litteraturen og kunsten. Jeppe Svan Sørensen påpeger, at klimaforandringer ikke længere kun er noget, vi ser på tv; det er noget, vi mærker på egen krop, som kryber ind i vores eksistentielle sjæleliv og påvirker os følelsesmæssigt.
”Spørgsmålet om menneskers forhold til naturen er blevet ekstremt præsent i meget litteratur, der udkommer i dag. Det virker dog også, som om der er en appetit efter en anden slags klimalitteratur, som ikke er postapokalyptiske dystopier og sci-fi, men fiktioner, der forestiller sig verdener, hvor tingene også kan gå godt, eller forestiller sig alternative måder at gøre tingene på,” siger Jeppe Svan Sørensen.
Han pointerer dog, at litteraturen i dag kæmper en svær kamp om folks tid og penge mod en masse andre magtfulde underholdningstilbud. Han mener, der kan være en stille protest i, at bøgerne også har en berettigelse.
”Vi kan ikke mobilisere folks hjerner og hjerter ved at lave opslag på Instagram, på TikTok eller som podcastafsnit. Jeg tror, der skal flere nuancer til, hvilket er noget af det, jeg mener, bøger kan tilbyde.”
Hvordan arbejder I med at brande jer selv som klimaforlag?
”Det har været vigtigt for os, at vores udgivelser gerne må se ud og føles lidt anderledes end dem, der kom før. Klimaaktivister har også skullet rebrande de klicheer og troper, der nok stadig er gældende i dag. Da vi startede forlaget i 2018, havde jeg også selv en forståelse af klimaaktivister som hippier eller nogle, der bevægede sig på den yderste venstrefløj. Det er vigtigt for mig, at vores udgivelser ikke kun appellerer til et KUA-segment eller bliver for økoflipper-new-age-agtige. Vi vil gerne ud til et bredere publikum.”
I har udgivet de her manifester i samarbejde med Den Grønne Ungdomsbevægelse. Hvordan oplever I, at manifestet som genre fungerer til at formidle klimatematikker?
”Manifestet er jo ofte en form, der er anvendt meget inden for faglitteraturen og især filosofien. Alligevel er det en ret fleksibel form, fordi den ikke er særlig tydeligt defineret. Jeg synes, det er spændende at prøve at lege med den genre og se, hvad den kan, når man blander den med klassiske skønlitterære greb,” fortæller Jeppe Svan Sørensen og understreger fiktionens evne til at overbevise folk via følelser, hvorfor han også mener, det er et godt middel til aktivisme. Inden for klimabevægelsen er der dog ifølge ham flere, der mener, at det kan være ret begrænsende at tænke så meget i genrekasser, som måske i virkeligheden begrænser vores forestillingsevne.
”Hvad ville der ske, hvis vi slap den helt fri? Jeg synes, der er et mulighedsrum i genrehybriderne og det potentiale, der ligger i både at være
oplysende i forhold til klimakrisen og at forholde sig til den reelle politiske virkelighed og samtidig forestille sig alternative virkelighedsscenarier.” ※
