Jeg kan godt lide at skrive i en veldefineret genre, hvor der er en kontrakt med læserne,” siger forfatter Sara Ejersbo, der har skrevet flere romaner i genren romance. ”Der er en række elementer, der skal være til stede: Der skal være et par, der forelsker sig, men de skal have en konflikt, modstand eller tvivl, der forhindrer, at de for alvor finder sammen. Men de skal have hinanden til sidst. Det skal de. Og dét er kontrakten mellem læser og forfatter, vi er enige om målet, og det er en hjælp, når jeg skriver.”
Sara Ejersbo har læst litteraturvidenskab og arbejdede som forlagsredaktør, inden hun selv blev fuldtidsforfatter, og i dag har hun et stort bagkatalog af børnebøger og bøger for voksne. Serien Vilde hjerter er for de voksne og består indtil videre af seks selvstændige bind, der er udkommet på forlaget Gutkind.
”For mig er det en god, spændende udfordring at skrive i og udfylde genren og så samtidig være tvunget til at finde på nyt, på noget moderne og tidssvarende. Jeg tror, at det er sværere at skrive romance i dag end tidligere, hvor klasseskel, geografi, normer og moral kunne gøre en forelskelse forbudt og forhindre et forhold. Men jeg skriver i og om samtiden, og den type forhindringer er der ikke så mange af i dag, men der skal jo stadig være et overraskende plot – i en krimi kan man kaste et ekstra lig ind, men den går ikke her.”
Derfor skal modstanden, forhindringen, ofte findes i karakterernes indre, og dermed er karakteropbygning og udvikling blevet vigtigere i dag end i tidligere romancebøger. Der skal en indre rejse til, karaktererne skal se ind i sig selv og erkende og forstå nogle mekanismer – ”som en moderne læser kan spejle sig i,” siger forfatteren.
”Da jeg begyndte at skrive romance, fandtes der ikke så meget i genren, som var skrevet af danske forfattere, og mange af de oversatte bøger provokerede mig. De handlede om kvinder, som jeg netop ikke kunne spejle mig i. De er typisk baseret på et tankegods, som jeg ikke deler – lidt karikeret sagt en drøm om at blive rig og få sin egen private jet, og selv om kvinderne har en karriere, virker den ikke så overbevisende på mig, ofte virker det som nogle lidt opdigtede jobs, som ikke rigtig gennemsyrer karakteren, men virker påklistrede. Jeg tror på og går op i fællesskaber, og at vi er stærkere sammen, og jeg fandt faktisk en ro i at skrive dansk romance
– det er skidesjovt at skrive, og jeg kan skrue helt op for alt.”
Grænser for kant
Sara Ejersbo læser selv meget, det bliver til minimum 100 bøger på et år, og hun læser på tværs af alle genrer, ofte også bøger, hun egentlig ikke kan lide. Krimier er dog blevet for barsk læsning, især efter at hun har fået børn, og hun søger noget mere livsbekræftende, men hun ville ønske, at folk var mere åbne og villige til at dykke ned i den pose blandede bolsjer, som genrelitteraturen og al anden litteratur er. I stedet for at holde fast i fordommene.
”Der bliver set lidt ned på romance – ”det er sådan noget frygteligt bras,” siger folk, som måske læste en romance, da de var unge, men genren har udviklet og forandret sig meget. De bøger, der skrives i dag, kan slet ikke sammenlignes med de romancebøger, jeg selv læste som helt ung. Dengang, hvor alt initiativ kom fra manden, og pigen var ung, rødmede og stammede,” siger forfatteren, der er født i 1980 og skriver om kvinder, der ikke nødvendigvis er purunge, og som er engagerede i aktuelle emner som klima og miljø. Men, siger hun, der er en grænse for, hvilke karakterer man kan slippe af sted med at beskrive i genren.
”Jeg har en fornemmelse af, at hvis en hovedperson ikke er så likeable, hvis hun har for meget kant, så går den ikke. Der skal man holde sig inden for stregerne, mens man kan se i andre genrer, at det er både acceptabelt og populært. Måske er det igen noget med at spejle sig, og hvis læseren genkender noget i karakteren, som hun ikke kan lide ved sig selv, så afviser hun den. I krimier er der f.eks. ofte en hovedperson, der drikker en del, men hvis det sker i en romance, så skal det italesættes, så er det alkoholisme og et problem, som skal behandles og løses.”
Overgangsalder som en superpower
I begyndelsen af sin forfatterkarriere skrev Sara Ejersbo udelukkende børnebøger, og da hun gik i gang med sin første romance for voksne, var det mest for hyggens skyld, mest et hobbyprojekt. Men på forlaget begyndte redaktørerne at tale om, at der manglede danskskrevne romancebøger, så man kunne tilbyde andet end den store mængde oversat litteratur i genren – og så fortalte hun, at hun skrev på noget i den retning. Det blev taget godt imod. Og i det manuskript, hun skriver på nu, bryder hun igen med genren.
”Jeg fik lyst til at skrive om kvinder på min egen alder. Om at køre fast i en rille, om at have børn, om ikke at have børn, om overgangsalderen og om en kvinde, der oplever nogle helt nye kræfter, nærmest en superpower, da hun kommer i overgangsalderen. Det er noget andet end det, jeg plejer at skrive,” fortæller Sara Ejersbo.
Og forlaget beder dig ikke om at blive i din genre?
”Nej, slet ikke. Det havde jeg måske forventet, og derfor ventede jeg også længe med at pitche min idé. Men redaktører læser jo bredt, med professionelle briller, og kan sagtens skille genrer ad.”
”Så de får altså ikke hinanden til sidst i din kommende bog?
”Nu må vi se,” siger Sara Ejersbo, ”jeg lukker ikke døren for noget.” ※
Lene Møller Jørgensen