Romance, krimi, horror og sci-fi. Fantasy, romantasy, dystopi og thriller. Der er grupper af hardcore og loyale læsere inden for alle genrerne – og så er der dem, der bare er for fine til genrelitteratur.
Læsere af genrelitteratur, og dem findes der virkelig mange af, elsker deres genre benhårdt og holder loyalt fast, men med småbitte ryk kan de dog finde på at bevæge sig mod blandingsgenrer – f.eks. romantasy, en blanding af romance og fantasy,” siger Stephanie Caruana, næstformand i Dansk Forfatterforening og formand for den skønlitterære gruppe.
Hun har skrevet romance med et erotisk tvist og en spændingsroman med blodige mord, og selv læser hun på kryds og tværs i litteraturens hoved- og biveje.
Både læsere og forlag kan lide at sætte litteraturen og dens forfattere i kasser – så er de lettere at genkende og finde, lettere at markedsføre og købe og sælge. Med en genrebetegnelse følger også en kontrakt med læseren, romance skal ende godt – de skal have hinanden i enden. Krimi-gåden skal opklares, og spændingen udløses.
Der er selvfølgelig forfattere, der har lyst til og kan – eller får lov til – at bygge bro mellem genrelitteratur og finkulturel litteratur, siger Stephanie Caruana.
Det er f.eks. Anne-Marie Vedsø Olesen med sin bestsellerserie Vølvens vej, som er fyldt med magi og sagn- og overnaturlige væsner, og det er Olga Ravn med De ansatte, der handler om MUS-samtaler. På et rumskib. Og Kaspar Colling Nielsen debuterede med Mount København, som er dystopisk sci-fi med et drys historisk hvad nu hvis? På bøgerne står der roman, de markedsføres som romaner – og det er de naturligvis også – men de har også tydelige genretræk fra fantasy, sci-fi og dystopi.
”Genrelitteratur har altid været der,” siger Stephanie Caruana, ”krimier har altid været der, og nej, det er ikke ’fint’ at hverken læse eller skrive dem, men det kan godt ændre sig, der finder jo udviklinger sted. F.eks. har svenske Sjöwall og Wahlöös serie Roman om en forbrydelse gjort meget for krimien, de to gjorde krimien, om ikke fin, så acceptabel. Bl.a. andet fordi bøgerne indeholder en stærk samfunds- og klassekritik. De ser på vores samtid med kritiske øjne, og det gør det meste genrelitteratur i øvrigt også.”
Genrer handler om genkendelse
Stephanie Caruana peger på romancegenren, som også udvikler sig sammen med tiden og kan være samfundskritisk. Historierne kan tage udgangspunkt i selvstændige, stærke kvinder, enlige forsørgere eller pressede kvinder, der forsøger at leve op til bestemt idealer. Og siger nej tak. Eller ja tak. De bestemmer selv.
”I gamle dages romancebøger flåede herremanden jo hendes livstykke op. Nu beder han pænt om lov,” siger Stephanie Caruana, som også ser nye tendenser i genren. ”Det må gerne ende med, at de får hinanden i enden, de lever ikke nødvendigvis lykkeligt til deres dages ende, men de lever lykkeligt for nu.”
Krimi, thriller, horror, sci-fi, romance, fantasy, historiske romaner og alle mulige undergenrer – hvilken ligger i bunden af litterær anerkendelse?
”Hmm, tja,” siger Stephanie Caruana, men tøver ikke længe, ”det må nok være romance! Krimien, især ikke den hårdkogte klassiske, bliver f.eks. ikke nedgjort på samme måde. Jeg tror, det skyldes, at mænd hverken læser eller skriver romance, det gør kun kvinder, og også som læsere bliver kvinder set ned på.”
Overholder konventioner
Det er en antagelse, som litteraturforsker ved Københavns Universitet Sune Auken slet ikke vil afvise. ”Ja, hvis vi nu antager, at patriarkatet stadig er alive and kicking, så giver det sig selv. Så giver det god mening, at romance ikke er fin læsning.”
Sune Auken forsker i genrer og har udgivet flere bøger om emnet. Og alle tekster – ja, alt – kan defineres som en bestemt genre, siger han, også helt ned til den samtale, som han og jeg fører lige nu. Jeg har ringet ham op og stiller spørgsmål med et konkret formål. Han svarer på spørgsmålene. Vi kender det begge, vi genkender telefonsamtalen, interviewet, formen og formålet. Genrer og genretræk handler om genkendelse. Det giver en god oplevelse, at teksten overholder nogle konventioner og er skemabundet.
Hvorfor overhovedet den her diskussion om fin litteratur og genrelitteratur?
”Det er sådan, at vi helst ikke vil læse noget, som vi fornemmer er henvendt til eller skrevet af mennesker med en lavere social og kulturel kapital end os selv. Og hvem er det så, der definerer sociokulturel kapital? Litterater f.eks., de kan jo godt lide at være lidt højpandede – det er jeg også selv – og over for mig synes mine studerende jo, at det er pinligt at læse genrelitteratur, f.eks. krimier. Men når jeg så i undervisningen fortæller, at jeg elsker krimier – det gør jeg – så vil de godt indrømme, at det gør de også. Fordi alle, ”siger Sune Auken, ”alle har læst en krimi.”
Men du skal lige give grønt lys, før dine studerende indrømmer det?
”Og det hænger vel sammen med, at det kan være svært at bekende, hvem man er,” siger han og sammenligner med en mand, som siger, at han elsker Johnny Cash, altså ikke at han bryder sig om countrymusik overhovedet, det er bare Johnny Cash – han er god.
”Og der er krimier, der ikke bliver nedvurderet, men bliver læst og anset nok til at blive brugt som forlæg til film og tv-serier – selv har jeg f.eks. fulgt Sommerdahl (serie baseret på Anna Grues romaner om privatdetektiven Dan Sommerdahl, red.) på TV2 med stor fornøjelse.”
Et møde mellem norm og innovation
Det siges, at en komedie er tragedie + tid. Mange bøger, der i dag opfattes som klassikere, er genrelitteratur med tydelige genretræk – så er en klassiker genre + tid?
”Det er i hvert fald tydeligt, at en klassiker som A Room With a View af E.M. Forster (på dansk Værelse med udsigt ved Viggo Hjørnager Pedersen) fra begyndelsen af det 20. århundrede er en romantisk historie, en kærlighedshistorie – men den indeholder også kritik af det engelske samfund,” siger Sune Auken.
Også Jane Austens romaner kan læses som romance, mens de skildrer deres samtid med klasse- og kønsskel, hvilket meget af den moderne romance også gør. Genrer består altid af et møde mellem norm og innovation, siger litteraturforskeren. Og det kan skabe en klassiker, når en genre bryder med nogle af genretrækkene og tilføjer og skaber noget nyt, noget ukendt. Han fremhæver Frankenstein af Mary Shelley, som er science fiction med gys, og Bram Stokers Dracula, gotisk horror.
”I krimigenren var Raymond Chandlers måde at skrive på og Dashiell Hammets kække replikker både originale, nyskabende og tungt stilskabende.” ※
Blandt personer, der svarede, at de havde læst skønlitteratur i løbet af de seneste tre måneder af tredje kvartal 2021, havde hver anden læst krimi, viser Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. Særligt kvinder holder af den neglebidende genre.
Lene Møller Jørgensen
