Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2022

Magi og hugorme

En hel uge på en øde ø i den finske skærgård. Midnatssol. Mosbegroede klippesprækker, der driver af fugt. Himmel og hav, så langt øjet rækker. Gratis. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men med støtte fra Ålands Kulturdelegation er det faktisk en mulighed. Forfatter Anette Ellegaard har prøvet det.

Af Anette Ellegaard

Mor, er du sikker på, at det er den rigtige mand?”

Min datter råber til mig gennem larmen. Vi sidder i stævnen af en motorbåd og klamrer os til kanten, mens vi i høj fart banker op og ned og ind og ud mellem klippeskær. Manden, hun hentyder til, er føreren af båden, og jeg kan ærlig talt ikke svare på hendes spørgsmål.

Det er ti minutter siden, at vi som de eneste steg af færgen på øen Kökar, hvor en mand i neongul jakke lavede et hurtigt håndtegn, der vist betød, at vi skulle følge efter ham.

”Er du Stig Åkerström?” spurgte jeg, men fik kun et kort nik. Ingen øjenkontakt, ingen ord. Nu sidder vi i båden med ham, mens han med høj hastighed sejler os mod noget, der ligner verdens ende.

 

Baronens ø

Källskär er en ø i den finske skærgård. Den ligger højt oppe i Østersøen og er både en af de sydligste og østligste af Ålandsøerne. Fra 1958-1984 boede den svenske baron Göran Åkerhielm her, efter at hans far forviste ham fra Sverige pga. hans seksualitet. Åkerhielm var en fremsynet mand, der trods den barske natur og manglen på vand og strøm fik bygget flere hytter på øen, anlagt havn, muldtoiletter og ikke mindst køkken- og prydhave. Han elskede gæster og havde ofte besøg af kunstnere som f.eks. Mumitroldenes mor, Tove Jansson, der boede i ”Lysthuset”, hvis spir har givet inspiration til Mumitroldenes hus. I 1984 donerede baronen øen til de ålandske myndigheder, som siden da har uddelt legatophold til kunstnere i hytten på havnen.

Det er lige præcis sådan et legatophold, min datter, Nora, og jeg er på vej til. Nora er musiker, sangskriver og kvinden bag Noras Have, og så har hun også udgivet en digtsamling og en kortroman. Sammen søgte vi i januar om et legatophold, og stor var begejstringen, da vi fik at vide, at vi havde fået det. Det er nu blevet midsommer og tre dage siden, at vi endelig kunne sætte os ind i flyet med kurs mod Stockholm. Bag os ligger transport fra Arlanda Lufthavn til Stockholms centrum, to overnatninger på lavprishotel i Stockholm, transport fra hotellet til Cityterminalen tidligt i morges, hvorefter vi kørte halvanden time i bus for at komme til Kappelskär. I Käppelskär gik vi om bord på den første færge, der tre timer senere satte os i land i Mariehamn på den største af Ålandsøerne. Her provianterede vi under hektiske omstændigheder, inden vi steg på endnu en bus, der kørte os til Långnäs, hvorfra vi entrede færge nummer to. Efter yderligere to en halv times sejlads med stop på tre andre småøer nåede vi endestationen, Kökar, hvor Stig Åkerström skulle hente os.

Og hentet, det blev vi, men er det Stig?

 

Alene i vildmarken

Båden sætter farten ned og svinger rundt om et klippeskær. I det fjerne kan jeg se en primitiv havn. Da vi kommer nærmere, er jeg ikke i tvivl. Hytterne på havnen ligner dem, jeg har set på internettet. Det her er Källskär, så manden i den gule jakke må være Stig.

Vi bliver kort vist rundt, uden ord, får nøglerne og får udpeget stikket til solcellen, der kan lade vores computere op. Vi får også hver stukket en stav i hånden med en mumlen, der lyder som ”til ormene.”

”Snoge eller hugorme?” spørger jeg.

”Både.”

Sekundet efter lyder støjen fra motorbåden igen. Stig er væk, og Nora og jeg er overladt til os selv med tyve liter vand, en solcelle, tusind hugorme, intet internet og svagt mobilsignal, som kommer og går.

 

Magi i luften

Källskär viser sig at være lige så magisk, som vi har drømt om. Stilheden om natten og tidligt om morgenen, himlen, klipperne, bølgerne, hugormene og fuglene. Det er en fryd at vandre på øen og at skrive med udsigt over havet. Det eneste, der skuffer, er dagsturisterne. Dem er vi ikke forberedt på, og de ødelægger lidt af forestillingen om at befinde sig på en øde ø. Men alt i alt nyder vi det og får begge produceret en del. Nora skriver fire nye sange, og jeg bliver færdig med en synopsis og skriver tre kapitler til min nye bog.

Flere gange kommer Stig forbi og kigger til os. Og den dag han henter os igen, får vi øjenkontakt. ”Hav en god rejse hjem,” siger han og smiler genert. ※

 

Legatboligen – Källskär Artist in Residence – udbydes af Ålands Kulturdelegation.
Ansøgningsfristen for boligen er normalt
d. 15. januar, det år boligen ønskes.
Se nærmere: Kultur.ax

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte