Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2018

Ord møder billede

Der er poesi i det konkrete, siger Kamilla Jørgensen.
Hun tager sproget på ordet, og lyriker Vagn Steens digtsamling Digte? har haft stor betydning for hende.

Af Lene Møller Jørgensen

Hvornår går færgen fra Grenaa til Anholdt?

Klokken knolv!

Og til Varberg?

Lad mig se, den næste er klokken knalv knex …

I 1964 udgav Vagn Steen en digtsamling – ja, måske var han lidt i tvivl om, hvad den lille bog indeholdt, for han kaldte den Digte? På forsiden ses et billede af et ur, et gammeldags kronometer, hvor hvert tal er skiftet ud med et surrealistisk, vagnsteensk ord: knolv, knet, kno, kne, knire osv. Det er et legende og fascinerende ur, som Kamilla Jørgensen, der er digter,
billedkunstner og oversætter, skal omsætte til et rigtigt, konkret ur og sætte op på Grenaa Havn til sommer, så de rejsende kan orientere sig om færgeafgange og tiden, der går.

Netop Digte? med undertitlen & reklame-
digtsamlingen FORLANG BROCHURE
har betydet meget for Kamilla Jørgensen og hendes arbejde. Hun har altid arbejdet med ord og litteratur, har læst litteraturvidenskab, arbejdet i forlagsbranchen og fulgt en del skrivekurser, blandt andet skrivekunst på Syddansk Universitet. Hun skrev. Og skrev. Men var ikke tilfreds.

”Det ville ikke rigtig lykkes – teksterne var for intime, og jeg ledte efter noget, der kunne køle dem ned. Et system, en ramme, noget konceptuelt, og så meldte jeg mig til et billedkunst-
kursus på en aftenskole. Fordi billedkunsten har mere tradition for at tænke konceptuelt end litteraturen, og jeg havde brug for systemer for at kunne nærme mig litteraturen.”

 

Typografi, humor, genrebrud

Aftenskolekurset har ført en del med sig. Blandt andet at Kamilla Jørgensen for nylig forlod Aarhus Kunstakademi med en fireårig uddannelse i skulptur og en stærkere fornemmelse for, i hvilken retning hun skal bevæge sig med sine ord. Det var med billedkunstbrillerne på, at hun for alvor fik øje på Vagn Steen og den genre inden for lyrikken, konkretpoesi, som han introducerede i 1964 med Digte? I konkretpoesi har selve typografien lige så stor vægt som ordet. Typografi og ord skaber sammen et konkret materiale, et lydbillede.

”Jeg har nok altid kendt Vagn Steens forfatter-
skab uden at hæfte mig særligt ved det. Men i forbindelse med at jeg begyndte at lave billedkunst, fik Digte? betydning for mig,” siger Kamilla Jørgensen, der fremhæver tre punkter ved konkretpoesien. Tre punkter, som gør genren attraktiv for hende.

”For det første tager den sproget på ordet. Typografisk gør ordene det, de siger. Der er meget poesi i det helt konkrete, altså forstået som det modsatte af det abstrakte. Selvom ord jo allerede i sig selv er en form for abstraktion. For det andet er der humoren, og selvom kritikere siger, at det ligner nemme jokes, så ser jeg det ikke sådan. Og for det tredje ligger genren et sted mellem billedkunst og litteratur.”

Vagn Steen kiggede også mod billedkunsten, ligesom andre navne inden for konkretpoesien, for eksempel Hans-Jørgen Nielsen, fortæller Kamilla Jørgensen.

”Jeg betragter mig selv som skrivende, men jeg trækker så meget på billedkunsten, at alle andre betragter mig som billedkunstner. Jeg holder af konkretpoesien, selvom det også er en problematisk genre, fordi den bliver betragtet som lidt altmodisch og til en vis grad hører skrivemaskinealderen til. Men konkret-
poesi er ikke bare figurdigte, det er en måde at tænke på, som kan komme til udtryk på mange måder og i mange medier, og som i tidens løb er blevet kaldt alt muligt andet, særligt hvis kunstneren har haft sine rødder i billedkunsten.”

 

Legende kommaer

Kamilla Jørgensen tager oftest udgangspunkt i, hvad andre har skrevet. Det gør hun med Vagn Steens ur og også med hans Et godt bog-
øje
. Vagn Steen har skåret et hul, et kighul, tværs gennem bogen, og teksterne kredser om, hvad man kan bruge hullet til. Kamilla Jørgensen har arbejdet videre med ideen og udsat hulbogen for en hullemaskine. I Gustav Wieds Livsens Ondskab tæller toldkontrollør Knagsted kommaer; Kamilla Jørgensen har taget skridtet videre og skåret kommaerne ud af bogen, alle 3841, og samlet dem i et værk, en æske med optalte kommaer. Litteraturen konkret og som leg. Den gør, hvad den siger.

Kamilla Jørgensen er som nævnt også oversætter og bruger lige så meget tid på det som på egne værker og udstillinger. Hun oversætter fra engelsk, norsk og svensk og har en lang og bred række af titler og forfattere på sit CV, såsom Nikolaj Frobenius, Jonas Gardell, Ernst Brunner og Klas Östergren.

”Det er en anden side af mig selv og en helt anden måde at arbejde på,” siger hun og holder så en pause for at tilføje: ”Og dog, det er det vel ikke. Når jeg arbejder videre med et værk af Vagn Steen eller Gustav Wied, så er det jo også en slags oversættelse, en tolkning, ligesom når man oversætter. En oversætter kan heller ikke undgå at fortolke.” ※

 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte