En forfatter har skrevet en blændende bog, men pengene er små. Derfor vil forfatteren gerne holde nogle foredrag, men hvad skal forfatteren gøre, når tilbuddene om at holde foredrag ikke ligefrem strømmer ind?
”Den nemmeste måde at blive booket er ubetinget at være kendt. Den næstnemmeste måde at blive booket er at kunne tale om et meget aktuelt emne.”
Så klart kan det siges. Men ophavspersonen til citatet vil gerne være anonym. Til gengæld er der andre, som gerne vil dele deres viden og erfaringer.
Forfatteren som sælger
Anders Gisselmann har rådgivningsfirmaet Speakerswatch.
”Jeg rådgiver forfattere og hjælper med den kommercielle del. Forfattere lægger hele deres indsats i at skrive bogen, men de fleste skal tjene pengene på foredragsdelen, for det er dér, de kan tjene penge. Men mange når desværre ikke markedet. De kontakter f.eks. Forfatterforedrag eller Arte, og så gør de ikke mere. Men man skal ud at lave en indsats. Man skal være aktiv på de sociale medier, man skal have en hjemmeside, så andre kan se, at man tilbyder foredrag. Det er en konkurrence på lige fod med andre. Dem, der sætter sig ned og laver en regulær salgsindsats, de får noget ud af det. Udbuddet er bare så meget større end efterspørgslen.”
Lotte Garbers er skønlitterær forfatter og har senest skrevet exofiktionen Frøken Sannoms Vinger om stumfilmsstjernen Emilie Sannom. Bogen udkom den 17. marts 2025, og i slutningen af april havde Lotte allerede været ude at holde de første foredrag, bl.a. for 50 kvinder, der spiste tapas, og på biblioteker.
”Jeg tror ikke, man skal være kendt for at komme til at holde foredrag,” siger hun. ”Men den første strategi er ikke at sige nej. Og så skal du have et modtagervenligt foredrag.”
Forfatteres muligheder for at holde foredrag er meget forskellige, understreger Anders Gisselmann.
Salgsarbejdet
”Dem, der har en fagbog, har lettere ved at komme ud. Der er et marked for fiktionsforfattere, men det er mindre, og priserne er relativt begrænsede. Der vil altid være skønlitterære forfattere, som er populære, hvis de har brandet og positioneringen. Men det er sværere at få 10.000 kroner for et foredrag som skønlitterær forfatter.”
Trods det har Anders Gisselmann opmuntrende ord med til forfattere.
”Danmark er et unikt foredragsland med åbne foredrag med frivillig tilmelding. De klassiske er sådan noget som AOF, FOF, LOF, bibliotekerne og de 1500 menighedsråd.”
Så er der et marked for lukkede foredrag for et særligt indbudt publikum.
”De lukkede foredrag er dem, der bliver holdt i f.eks. en virksomhed. Mange tror, at det åbne marked er større, men det lukkede marked er voldsomt meget større,” forklarer Anders
Gissselmann.
Til gengæld er der færre emner, der er relevante at holde foredrag om på det lukkede marked. ”Der er ikke mange gå-hjem-møder, som er ren inspiration, mere,” siger Anders Gisselmann. Det er bedst at have et konkret, aktuelt og fagligt emne, hvis man vil sælge foredrag til virksomheder: Trivsel, stress, forandring, samarbejde eller en særlig viden om USA eller lignende.
De fleste forfattere, som gerne vil holde foredrag, skal lægge nogle muskler i det. Anders Gisselmann foreslår, at man gør det, de fleste nok hader mere end noget andet i hele
livet: Man skal gribe telefonen.
”Så ringer man f.eks. til tyve menighedsråd og lærer noget af de samtaler. Der er meget timing. De har jo deres sæsoner, hvor de booker. Og så skal man have et foredragsprodukt med en beskrivelse af, hvad man lover deltagerne.”
”Send en fed pitchtekst og en video, de kan lægge ud på deres SoMe, lav deres arbejde for dem,” foreslår Lotte Garbers, som siger, at man skal fremhæve, hvis der er en særlig grund til, at et specifikt bibliotek eller lignende skal bede om dit foredrag.
”Der kan være noget som lokalforankringen. F.eks. har jeg boet i Espergærde, og jeg bliver altid inviteret til alt der.”
Foredrag til børn
Line Kyed Knudsen skriver både til børn og voksne, og hun holder en del foredrag.
”Det har ligget stabilt på 25 hvert forår og hvert efterår. Bortset fra sidste år. Der var lige noget krise i 2024, men nu begynder jeg at blive booket igen.”
Line Kyed Knudsens kunder er institutioner. ”90 procent af mine foredrag er for børn på skoler og biblioteker. Når det er for voksne, er det typisk for bibliotekarer og en enkelt gang for nogle socialdemokrater på kvindernes internationale kampdag.”
Line Kyed Knudsen har skrevet nogle populære serier til børn, bl.a. seks bind om Pigerne fra Nordsletten. Derfor er hendes foredrag efterspurgte på skoler. Men hun gør samtidig også selv en indsats for at sælge sine foredrag.
”Jeg bruger de sociale medier. Jeg bruger Facebook, Instagram og TikTok. Min voksne datter laver videoer med mig, hvor jeg fortæller om mine foredrag.
”Hvis jeg har holdt et foredrag, og det er gået godt, så prøver jeg at gøre det, der hedder mersalg.”
Med andre ord: Efter et vellykket foredrag for indskolingen fortæller hun skolen, at hun også holder foredrag for de ældre elever.
Indhold
Hvilke foredrag er det så, at et bibliotek eller et menighedsråd gerne vil booke? Anders Gisselmann har nogle gode råd.
”Der er de gamle folkeoplysningskrav: Det skal være samtidsrelevant, debatskabende, og man skal stille sig til rådighed for spørgsmål fra borgere.”
Lotte Garbers mener, at et godt foredrag handler om noget – altså noget andet end bogen.
”Tænk på din far – eller et andet ældre familiemedlem. Når din far ønsker sig en bog, så skal den handle om noget. Anden Verdenskrig, træskibe eller jernbaner. Det er det noget, der kan sælge et foredrag. Stine Askov har skrevet om en handicaphjælper i romanen Varme hænder, og hun holder mange foredrag om, hvordan det er at være de varme hænder.
Og lad være med at kun at ville tale om dit værk. Det er svært at sælge – medmindre man har skrevet den bog, alle taler om. Alle forfattere skriver til kulturformidlerne: ”Hej, jeg har skrevet en ny bog.” Men i stedet skal man tænke på, hvad der interesserer dem derude, hvad der er oppe i tiden. Det kunne f.eks. være kønsidentitet. Min nye roman handler om 1910’erne og 1920’erne, og jeg har holdt foredrag på et bibliotek, hvor bibliotekaren lagde ud med at tale i ti-femten minutter om andre bøger om perioden.”
Både Lotte Garbers og Line Kyed Knudsen oplever, at det er populært at fortælle om forfatterens arbejdsproces.
Lotte Garbers siger:
”De er også interesserede i hvordan man skriver en bog, og at jeg har været på Rigsarkivet og Arbejdermuset og har talt med Emilie Sannoms barnebarn og har hørt, at der er ting i familiens historie, som ikke passer,” siger Lotte Garbers.
Line Kyed Knudsen uddyber.
”Til børn fortæller jeg om, hvordan jeg blev forfatter. For mig startede det i 4. klasse, da jeg skrev historier i kladdehæfter. Jeg har altid et kladdehæfte med, og med årene bliver det mere
og mere eksotisk for børn at se sådan et. Når det er for voksne, fortæller jeg næsten altid om, hvordan jeg blev fuldtidsforfatter, og hvordan jeg kom til at leve af at skrive.”
Formen
Line Kyed Knudsen lægger altid ud med at skabe kontakt til publikum.
”Det vigtigste er at fange dem lige med det samme. Det gør jeg ved at sige noget personligt, så jeg får en relation til dem. Jeg plejer at sige noget om turen hen til foredragsstedet. Det tager 30 sekunder, men det etablerer relationen.”
På skoler fortæller Line Kyed Knudsen, hvad publikum har i vente.
”Jeg kridter banen op, så børnene ved, hvad de har i vente. Jeg elsker det klassiske foredrag uden spørgsmål fra børnene, og mange af børnene slapper af i det.”
Anders Gisselmann fremhæver også den personlige kontakt:
”Det er vigtigt, at man inkluderer sine deltagere. Foredrag er ikke envejsmonologer. Man kan ikke bare læse en passage op fra bogen. Og man skal først og fremmest give noget af sig selv. F.eks. ’denne bog har været en kamp’. Som deltager kan man mærke med det samme, hvis der er en, der kun er kommet for at hente sin check.”
Derfor handler nærværet også om at drikke en kop kaffe med deltagerne, understreger han.
”Det nærvær, du har med deltagerne, kommer altid positivt tilbage.”
Line Kyed Knudsen gør en indsats for at få nogle bestemte elever i tale.
”Jeg forsøger altid at nå den højeste fællesnævner. På mellemtrinnet prøver jeg at tale til den ældste alfadreng i 6. klasse. Lederhannen i flokken – så får du dem alle sammen. Til voksne
siger jeg det samme, som jeg siger til børnene, men jeg prøver altid at få dem til at grine. Jeg skal ikke sige noget klogt, de fleste synes, det er interessant at høre, hvorfor og hvordan jeg har skrevet bogen. Jeg har lært at sætte mit ambitionsniveau ned.”
Vær professionel
En foredragsholder kan godt forvente, at opdragsgiveren præsenterer foredragsholderen.
”Det kan man godt kræve. Hvorfor har man valgt denne foredragsholder?” siger Anders Gisselmann. Han understreger, at en forfatter skal tage sine foredrag seriøst.
”På samme måde, som man skriver et manuskript til sin bog, skal man skrive manuskript til sit foredrag. Jeg kan se, at det for mange forfattere bliver lidt en venstrehåndsøvelse. Men jo mere de prioriterer det, jo bedre bliver det.”
Både Line Kyed Knudsen og Lotte Garbers siger – på hver sin måde – at selvsikkerhed er et nøgleord i et godt foredrag, også selvom selvsikkerheden er rent skuespil.
Lotte Garbers siger det kort og kontant.
”Hav respekt for målgruppen. Det er ikke nuttet at stå og kigge væk.”
Line Kyed Knudsen er enig.
”Man kan godt oppe sig en lille smule. Tage det tøj på, man ville tage på til en fest. Børnene får respekt for mig, når jeg har øjenkontakt, en god holdning og store armbevægelser. Børnene føler sig trygge, hvis jeg udsender autoritet. Det giver også mig selvtillid. Få både skuldrene og ambitionsniveauet ned. Man skal glemme alle fornemmelser af, at man ikke er noget. Folk er jo kommet for at se giraffen.”
Apropos giraffen siger Line Kyed Knudsen:
”Jeg har aldrig oplevet et foredrag, hvor der ikke har været en dreng, der har spurgt, hvad jeg tjener. De seneste fem år har jeg været helt ærlig om det (at hun tjener godt, red.), og især for drengene er det en kæmpe motivationsfaktor til at lave noget kreativt. Det er altid en dreng, der spørger.”
Med hensyn til pengene siger Lotte Garbers.
”At holde foredrag er et stykke arbejde ligesom andre slags arbejde. Hvis du går ind i foredragsholderi, så skal du tænke på det som en forretning. Du skal bruge tid på at forhandle løn og snakke om datoen og rammerne. Det er 40 mails per arrangement. Du skal turde tage det på dig.”
Også Line Kyed Knudsen forhandler gerne sit honorar for at holde foredrag.
”Det er dumt at skrive på sin hjemmeside, at man har et fast honorar, for det er så forskelligt, hvordan budgetterne er. Jeg er superprivilegeret, fordi jeg har råd til at sige nej til foredrag. Nye forfattere kan komme til, fordi jeg måske er for dyr.” ※
Anna Bridgwater
