Hvad fascinerer dig så meget ved Carsten
Niebuhr (1733-1815) og hans arabiske rejse,
at du har skrevet en hel bog om ham?
Det er meget længe siden, at jeg som historiker begyndte at interessere mig for Niebuhr og for oplysningstiden. Måden, man bedrev forskning på dengang, er både sjov og fascinerende – de indsamlede planter til et herbarium, opbevarede dyr i sprit og tegnede kort og landskaber. De rejste ud og ikke efter kort, dem skulle de jo netop lave.
Bogen hedder Niebuhr fortæller?
Jeg har hele tiden været meget bevidst om, at min bog ikke skulle minde om eller afspejle Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien. Og det er en af grundene til, at jeg har valgt at lade Niebuhr se tilbage på opdagelsesrejsen og rejseselskabet som gammel mand. Jeg ville gerne give ham mulighed for at fortryde og reflektere over ting og hændelser. Det er en skønlitterær roman, bygget over historiske begivenheder. Der er så mange fantastiske og spændende virkelige historier, så hvorfor ikke tage fat i dem i stedet for at opfinde nye?
Hvordan lavede du research til bogen?
Deltagerne skrev dagbog undervejs, og dem
har jeg gennemlæst. Niebuhrs, den eneste overlevende, var meget omfattende – og Anne Haslund Hansen har siden registreret og beskrevet alle fund, som Niebuhr havde med hjem. Blandt fundene var f.eks. tre mumier. Jeg har spurgt Glyptoteket, om deres mumier stammer fra Niebuhrs rejse, det kan de ikke bekræfte, men jeg tror det nu. Jeg har også rejst i flere af de områder, hvor ekspeditionen var; Muscat i Oman, Persepolis i Iran og Istanbul i Tyrkiet har jeg besøgt.
Og så begyndte du at skrive?
Ja, og den proces var kaotisk i starten. Jeg havde alt for meget research. Kim Leine har engang sagt, at først skal man skrive, og så researche bagefter. Jeg har måttet slås med teksten, kredset om den, fortrudt og skåret væk.
Hvad arbejder du på nu?
Min redaktør arbejder med mit manuskript til Mungo Park fortæller. Det venter jeg på at få tilbage. Mungo Park (1771-1806) var en skotsk opdagelsesrejsende, og min historie om ham har igen fokus på oplysningstiden, men her slaveriet og de forskellige synspunkter, der var på det dengang, med begyndende kritik af slaveriet. Det var ikke foreneligt med tankerne fra Den Franske Revolution.
Lene Møller Jørgensen
