Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg debuterede i 2004 med Mørkelys, men jeg havde skrevet i mange år op til det. Efter Mørkelys gik der ret lang tid før min næste udgivelse, Trin, i 2024, og det var nok, fordi jeg i de år var meget optaget af maleriet, af billedkunsten. Desuden havde jeg børn i den periode, og da min indtægt kommer fra maleriet, var det nødvendigt.
Er der en forbindelse, en sammenhæng mellem lyrik og billedkunsten for dig?
Ja, jeg føler, at det kommer fra samme sted, fra min virketrang, det er bare meget forskellige former for udtryk. Faktisk gør jeg en dyd ud af at adskille lyrikken og maleriet, og jeg præsenterer mig altid som enten det ene eller det andet. Sprogligt kan jeg berøre mere alvorstunge emner. Sproget er blevet en god ven, hvor jeg tør gå hen i kroge, hvor jeg ikke kommer med min pensel.
Så du kommer ikke til selv at illustrere dine digtsamlinger?
Nej, jeg kan godt lide, at sproget står rent og for sig selv, og man selv og i samarbejde med en grafiker kan arbejde med linjeskift, font, spatiering.
Ved du, hvor det kommer fra – den her trang til at udtrykke dig henholdsvis sprogligt, musikalsk og i maleriet?
Min storebror og jeg voksede op alene med vores mor, og hun blev syg, da jeg var 12 år. Hun trak sig lidt væk, ind i sig selv, og jeg blev dermed nok et barn, der søgte voksne. Jeg var cykelbud for den lokale boghandel, og der traf jeg bl.a. maleren Therese Dragshøj. Hun var flere generationer ældre end mig, uddannet på Kunstakademiet tilbage i 1930’erne, men jeg begyndte at komme meget hos hende. Og også hos andre voksne, men hun har præget mig og mit udtryk. Jeg tror, at det begyndte dér.
Skriver du på noget nu?
Jeg skriver på to forskellige digtsamlinger, Dialogdigte og Ilt. Dialogdigte handler om et du og et jeg, der taler forbi hinanden. De synes at tale sammen, men konstant opstår der sprækker i sproget mellem dem. Begge bliver de præsenteret via nogle lyriske digte. Ilt er ren lyrik.
Lene Møller Jørgensen
