Teddy Vork er forfatter til en lang række bøger, novellesamlinger, romaner og også et par børnebøger. Alle bøgerne er skrevet i en bestemt genre: horror. Også i børnebøgerne har der sneget sig lidt horror eller gys ind, siger han.
Hvorfor har du valgt den genre i alle dine bøger?
”Det er svært at sige, men jeg kan kun skrive det, der brænder på for mig. Jeg har flere gange prøvet at skrive i andre genrer, men det fungerer ikke – det kunne en psykolog nok få meget ud af – men jeg tror, at horror og gyset giver mig en mulighed for at tale om hverdagen, noget, der som socialrealisme ville virke fladt og forsimplet. Når jeg sætter nogle arketyper, jungianske arketyper, i spil, giver det billeder, et rum og en kraft, hvor jeg kan udtrykke mig,” siger Teddy Vork.
Han er cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab med tilvalgsfaget skrivekunst fra Syddansk Universitet. Under studiet havde han stort fokus på angloamerikansk litteratur i den gotiske tradition og forfattere som Bram Stoker, Edgar Allan Poe, William Faulkner og Stephen King. Det skarpe fokus fortryder han måske lidt i dag, hvor han er meget bredt læsende og opsøger mange forskellige genrer og ikke mindst lader sig inspirere af dem i sit eget forfatterskab.
”Man går glip af store læseoplevelser, hvis man kun læser en bestemt genre. I dag er en af mine yndlingsforfattere Karl Ove Knausgård, han skriver om sin hverdag, det er realisme, som jeg også prøver at hælde imod, altså jeg skriver realisme med sprækker af overnaturligt. Jeg er lidt ærgerlig over, at der kun er to, måske tre litterære kredsløb, mens meget andet ikke bliver anset som fin litteratur.”
Han læser meget autofiktion og også dansk som Leonora Christina Skov og Pablo Llambías, italienske Elena Ferrante, han læser amerikansk samtidslitteratur og japansk magisk realisme. Og også horror, som inspirerer ham, f.eks. Steen Langstrup – ”dansk horrors grand old man,” siger Teddy Vork.
Angstens tilsynekomst
Gyset i Teddy Vorks bøger er altid psykologisk, ikke baseret på vold og blod. I 2020 modtog han Årets Danske Horrorudgivelse for romanen Mulm, der siden er blevet filmatiseret og netop har haft biografpremiere under samme titel. Den handler om en lille familie, hvor moren bliver indlagt på psykiatrisk skadestue, og faren, Jacob, bliver alene med ansvaret for sønnen, femårige Johannes. Jacob er meget presset, det er drengen også, og han begynder at forandre sig. Han får sig en usynlig ven. Alt sammen meget naturligt i en sygdomsramt familie. Eller er det?
”Mulm handler om angst, om angstens tilsynekomst. Og om tvivl. Faren er i tvivl om, hvorvidt han kan mestre den nye familiesituation. Han er utryg og ved ikke, om det skyldes noget inde i eller uden for ham selv – er der et fremmed væsen i huset, eller er det noget inde i ham selv? Han forsøger at indhegne det andet. Tvivl fylder meget i alle mine bøger, og noget, jeg selv synes er uhyggeligt, er, at der ikke er nogen fastlagte svar – er det naturligt eller ej? Jeg skriver på angsten for, at man kan åbne sig for noget, og så tager jeg nogle tanker og fører dem til yderste konsekvens.”
Litterære benspænd
Flere af forfatterens bøger er novellesamlinger. Genren indbyder til noveller.
”Jeg kan godt lide at eksperimentere med form og udtryk, og nogle af de ideer, jeg får og gerne vil arbejde videre med, kan ikke nødvendigvis bære en roman. F.eks. fik jeg en ide med en andenpersonsfortæller, men jeg syntes, at en hel roman med sådan en fortæller ville være meget svær at gennemføre, og derfor besluttede jeg at skrive den som novelle. Ideen til fortælleformen var inspireret af den amerikanske forfatter Joe Brainards autofiktive roman I remember (på dansk Jeg kan huske ved Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard), hvor hver eneste sætning begynder med ’I remember’. Jeg ville skrive en tekst, hvor alle sætninger indledes med ’Husker du’. Brainards roman er ikke en gyser, men jeg kombinerede inspirationen fra I remember med autofiktion og gys.”
Novellen Husker du stammer fra novellesamlingen Ubuden, som udkom på forlaget 2 Feet Entertainment sidste år. Husker du er et godt eksempel på Teddy Vorks forkærlighed for at give sig selv litterære benspænd – han bliver inspireret af mønstre og begrænsninger og af at kombinere genren med noget litterært vellykket. Som f.eks. hans børnebog Det bortførte bogstav, som han indledte ud fra en idé om at skrive en hel bog uden at bruge bogstavet E. Men han fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre. Så valgte han at skrive bogen som en bogstavleg uden Y, og så skulle to bogstaver, S og G, som et par detektiver a la Sherlock Homes og doktor Watson opklare forbrydelsen og finde Y og bortførerne. Ellers kunne ingen jo bruge ord med Y! Som altid sneg der sig lidt gys ind i fortællingen.
”Senere, efter at bogen var udkommet, nævner en af mine kolleger, at det er meget sjovt, at S og G skal finde Y – de tre bogstaver danner jo sammen ordet GYS. Og det havde jeg ikke selv overvejet eller tænkt på overhovedet,” siger Teddy Vork.
Han oplever ikke, at hverken genre eller benspænd, som at skrive en bog uden Y, bliver en spændetrøje.
”Tværtimod. Det er en hjælper, det udfordrer mig og bliver et udgangspunkt, der holder mig i hånden.”
Lene Møller Jørgensen
