Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 2 - 2022

Uden humor er det svært at trække vejret

Kristina Nya Glaffey er forfatter, underviser, litterær performancekunstner, oversætter, modtager af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat – og pr. 1. august også kursussekretær i Dansk Forfatterforening.

Af Lene Møller Jørgensen

Det var i Brasilien, og hun var i begyndelsen af tyverne, da hun besluttede, at hun ville være forfatter – eller i hvert fald at hun ville søge ind på Forfatterskolen.

”Jeg læste nordisk litteratur på Københavns Universitet, men efter ret kort tid begyndte jeg at kede mig. Vi skrev den samme type tekst efter samme form igen og igen. Jeg var vant til at skrive og havde altid skrevet en del, men den akademiske tekst var for tung, for kedelig. Så jeg tog en pause fra universitetet og rejste til Brasilien,” siger Kristina Nya Glaffey.

Du besluttede, at du ville være forfatter?

”Mja, jeg begyndte at skrive tekster til ansøgningen, som var ret omfattende, og søgte så ind, da jeg kom hjem. Og jo, jeg besluttede vel, at jeg ville være forfatter, men kunne selvfølgelig ikke vide, hvordan det ville gå. Om det ville gå. Der er mange elever fra Forfatterskolen, der ikke bliver forfattere.”

Et trygt, rart, sjovt rum

Kristina Nya Glaffey blev optaget på Forfatterskolen, og mødet med professionelle forfattere og fællesskabet omkring det at skrive var noget af det, hun tog med sig i 2005 efter to års studie-
tid. Og en stor del af hendes faglige netværk og af de venskaber, hun har i dag, rækker tilbage til skolen. Men visse undervisningsmetoder, bl.a. måden at give kritik på, har hun ikke ønsket at tage med sig.

”Det at være sammen med andre, som også skrev – det skrivende fællesskab – var givende,  men den meget kritiske tone var helt sikkert nedbrydende for nogle. Selv har jeg aldrig skrevet så lidt som i de to år, jeg gik på skolen. Det har gjort mig bevidst om stemningen i et undervisningsrum, og det er min erfaring, at en forudsætning for at lære og også for at modtage og få noget ud af kritik er, at man skaber et trygt og rart rum. Trygt og rart – og der skal også være plads til at have det sjovt. Det skal ikke være farligt at grine. Hvis man fortrænger humoren, så bliver det svært at få vejret.”

Humor, og især den satiriske humor, er den røde tråd i Kristina Nya Glaffeys forfatterskab. Hun debuterede i 2007 med novellesamlingen Lykkejægere og har siden skrevet en række romaner, bl.a. en trilogi om Mor og Busser, og en digtsamling sammen med Maja Lee Langvad. I øjeblikket er hun aktuel med romanen To the Modern Man. Et portræt af den moderne mediemand – eller måske det moderne mediemenneske, da ”man” som bekendt ikke alene betyder mand, men også menneske, på engelsk.

Et kludetæppe

Hendes arbejdsliv og forfatterøkonomi kalder hun ”kringlet og noget af et kludetæppe”, der består af mange forskelligartede opgaver omkring bogen og litteraturen. Det er blandt andet vævet sammen af undervisning på gymnasier og højskoler, skriveprojekter og forløb, oversættelser og enkelte oplæsninger. I 2020 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, som har givet hende mulighed for også at lave andre, mere eksperimenterende ting, bl.a. en satirisk litterær performance, Yellow Madonna, også i samarbejde med Maja Lee Langvad. De to har opført den i forbindelse med Ny Carlsberg Fondets performancefestival på Det Classenske Bibliotek. Nu bliver ”kludetæppet” så udvidet med ca. 12 ugentlige timer som kursussekretær i Dansk Forfatterforening.

”Kursustilbuddet er flot og vigtigt, mange sidder jo meget alene, arbejder individuelt, og det kan være svært at holde niveauet på egen hånd,” siger hun.

”Jeg glæder mig til at facilitere kurserne, overvære dem og lytte med. Jeg mener, hvor heldig kan man være? Jeg er på arbejde og bliver klogere. Det er en benefit, og jeg glæder mig også til at få en arbejdsplads, arbejdsdage med kolleger og en konkret og fysisk ramme omkring det. Der er ikke mange deltidsjobs som det her, og det passer godt til livet som freelance.”

Det er det første faste job, Kristina Nya Glaffey har haft, i de femten år hun har arbejdet som forfatter. Hun tror ikke, at det vil betyde mindre skrivetid hjemme i det kombinerede soveværelse/kontor ved Amager Strand. Tværtimod.

”Det vil samle og skabe en ramme frem for de mange sammensatte opgaver her og der. Jeg skriver hver dag, men sjældent mere end to til tre timer og allerhelst om morgenen, tidligt på dagen. De første tre-fire år efter Forfatterskolen prøvede jeg at skrive i lange, sammenhængende perioder, adskillige timer om dagen, jeg tog på skriveophold og den slags. Jeg troede, at det var sådan, man gjorde som forfatter, bare skrev og skrev. Men det fungerer ikke for mig, sådan arbejder jeg ikke, jeg skriver hellere i korte, intense forløb. Der var også mange, der advarede om, at når jeg fik børn, ville jeg ikke få tid eller ro til at skrive, men sådan gik det heller ikke. For mig var det nærmere modsat, børnene har givet en ramme omkring dagene,” siger Kristina Nya Glaffey, der har en søn på ni og en datter på tolv. ※

 

 

 

 

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte