Vær opmærksom på royaltysatser og udsolgtkriterier for e- og lydbøger.
Bogpanelets årsrapport 2024 siger, at forbruget af lydbøger stiger. Forfatterens indtægt pr. lyttet lydbog er oftere 3 end 10 kroner. Rapporten siger også, at der er færre, der læser trykte bøger. Forfatterens indtægt pr. solgt trykt bog er oftere 30 end 10 kroner. Dette gælder, selvom forfatterens royaltysats ofte i begge tilfælde er 25 procent af nettoprisen. Nettoprisen er det beløb, som forlaget modtager fra boghandler og streamingtjenester, forlagets indtægt med andre ord.
Det alt for lave indtægtsniveau for streaming af digitale lydbøger blev italesat for et års tid siden. Det satte gang i drøftelser mellem forfattere og deres forlag om at udgive lydbogen et stykke tid efter den trykte bog, så forlaget kunne sælge flere trykte bøger til en højere indtægt. Der er to andre ting, der er vigtige at forhandle med forlaget.
Hvorfor får jeg en lavere royaltysats for lydbøger end for e-bøger?
Fordi det er dyrere at lave en lydbog, siger forlaget. Men jeg ser stadig mange kontrakter med en trappestigning for e-bøger og kun én royaltysats for lydbøger. For e-bøger er laveste trin ofte
25 procent, og højeste trin er ofte på 50 procent. For lydbøger er laveste trin ofte 20 procent, og højeste trin ofte 30-40 procent. Er der kun én lydbogssats, så er satsen ofte 20-25 procent. Der er intet argument imod at have en trappe- stigning for lydbøger. Den kan starte lavere end e-bogens – for at imødekomme forlaget – men sagtens slutte på samme sats, evt. ved et højere forbrug end for e-bogen.
Hvorfor kan lydbogen ikke blive udsolgt eller genforhandlet ligesom e-bogen?
Mange kontrakter har digitale udsolgtkriterier for e-bøger og ret til genforhandling med mulighed for e-bogsrettens tilbagegang til forfatteren. Dette gælder dog i meget mindre omfang lydbøgerne. Det er ulogisk og har en historisk årsag, fra dengang det alene var biblioteker, der var interesserede i at betale dyrt for lyd- bøger i fysisk format. Lydbøger er blevet meget billigere at lave og sælge. Derfor kan og bør samme vilkår også gælde lydbogsrettigheder. I det omfang der er angivet tidsfrister for, hvornår bestemmelserne kan anvendes, f.eks. efter to år for e-bøger, så kan man imødekomme forlaget med at sætte en længere frist for lydbøger. ※