Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 5 - 2017

VI SKRIVER, FORDI VI KAN & VIL

Foto: Morten Abrahamsen

Af Karin Feit Almberg

Hvorfor skriver forfattere overhovedet?
Vi har spurgt forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen, Pablo Llambías,
samt forfatter og professor emeritus, Torben Weinreich, der står bag
Forfatterskole for Børnelitteratur, og de er helt uenige: Den ene siger, vi skriver, fordi vi kan. Den anden siger, at vi skriver, fordi vi vil

“Jeg tror, vi skriver, fordi vi kan,” lyder det korte og enkle svar fra forfatter Pablo Llambías, og så kunne man i princippet stoppe interviewet her. Og sammenligne med et barn, der klatrer i træer. Barnet klatrer, fordi det kan. Men hvor højt, kan vi klatre? Hvornår bliver klatringen kunst?

Pablo Llambías har over 20 udgivelser bag sig. Han var 32 år, da han debuterede med novellesamlingen ’Hun har en altan’. Inden da ville han være astronom eller geolog, og han har også arbejdet som billedkunstner, instruktør af kort- og dokumentarfilm og som kommunikationsmedarbejder.

”Det spændende er at arbejde i materialet. Mine egne umiddelbare følelser, livserfaringer og oplevelser er sekundære for kunsten. Det er kunstartens synsvinkel, der er vigtig. Det er lige dér, kunsten findes,” siger han.

Stoffet er ligegyldigt

”Mange tror, de kan skrive. Men selv de bedste forfattere udfordres på denne tro, og det er en konstant øvelse at undgå at falde i de mest almindelige fælder. Jeg falder også selv i og gør de samme fejl igen og igen, hvis jeg ikke er opmærksom hele tiden,” siger Pablo Llambías, der som forfatter, underviser og tidligere rektor for Forfatterskolen lærer andre, hvordan de går fra at skrive godt til at være kunstnere. Og her er det vigtigt at forstå, at det er brugen af sproget, der skaber kunsten. Ikke stoffet.

”Stoffet er ligegyldigt. En ung mand falder ned fra en bro og dør. Det er trist, men det har ingen betydning for kunsten, ligesom dine egne følelser ikke er interessante. Det er interessen for kunstartens specificitet og forfatterens evne til at skabe sanseindtryk, der skal være bærende for at skrive,” siger han.

 

Registrering er vigtigere end tolkning

”At oparbejde evnen til at forstå dette kræver en modning hos kunstneren. Når jeg underviser, ser jeg den udvikling ske for eleverne. De bedste forstår, at teksten er noget andet end dem selv. At lære kunst er ligesom at lære matematik. Det kræver hård disciplin. Som ung interesserede jeg mig meget for følelser. Hvad kunne jeg udtrykke, hvad havde jeg erkendt? Men i kunsten skal følelserne flyttes over i sproget. Og det er uden betydning, om læseren får helt andre følelser eller tolkninger ud af at læse teksten, end dem forfatteren havde under skrivningen. Du var måske fuld den aften, du tolkede et bestemt blik,” siger Pablo Llambías for at understrege ligegyldigheden af netop min – forfatterens – oplevelse af en konkret situation.

”Sproget skal ikke formidle, det skal beskrive for læseren. Registrering er vigtigere end tolkning. Beskriv, hvordan en rislende bæk lyder, og glem, hvad du selv forbinder med lyden af rislende bække. Beskrivelsen skal give mig som læser en fysisk oplevelse. Det er en vigtig læring at skelne mellem, hvad der er private indlæsninger, og hvad der er tekst. Det er noget af det allervigtigste for en forfatter at kunne skelne mellem de to discipliner.”

Pablo Llambías fortsætter:

”Derfor er det en kæmpefordel for en forfatter at have en god hukommelse. Man skal kunne gå ind i et fremmed bibliotek i Wien og huske de ridsede mahogniborde, de grønne glaslamper og messingbeslagene på disken. Man skal huske, hvordan menneskene så ud, hvad de gjorde, og hvordan det lød, når de gik hen over gulvet,” siger Pablo Llambías.

At opleve omverdenen og være en del af den er afgørende for Pablo Llambías. ”Der skal komme noget indimellem skrivningen,” siger han. ”Jeg kan ikke sidde i et sommerhus, hvor jeg kun oplever havet og købmanden. Der ville opstå et vakuum i mig.”

Det fysisk sanselige rum

For at lære sine elever at skabe en fysisk oplevelse gennem deres tekst, bruger Pablo Llambías en fast tilbagevendende øvelse. For at de igen og igen kan forstå forskellen mellem at overføre egne følelser og at fremskrive en sanset oplevelse. Han beder eleverne om at beskrive deres barndoms køkken.

”Øvelsen går ud på at berede grunden for det fysisk sanselige rum. Den sundeste tilgang til at skrive en sådan tekst er interessen for at kunne gøre det. Det vil sige interessen for selve kunstartens specificitet. Teksten er noget andet end én selv. Den skal stå som sit eget liv. Hvis det er ens egne følelser, der driver, skaber man dårlige toner og værkfremmede ting.”

Pablo Llambías’ budskab giver god mening. At læse en bog uden at kunne mærke forfatteren bag bogen flytter oplevelsen over i værket og giver mig som læser lov at opleve uden at kunne fornemme hverken personer eller intentioner bag værket.

”Det er et livslangt korrigeringsforløb at indse, at ens følelser og private oplevelser er uvigtige for tekstens kunstneriske værdi,” siger Pablo Llambías. ”I modsætning til matematikkens verden er der ikke noget rigtigt resultat for en tekstlæsning. Netop fordi det ikke er ens egne følelser, der skal formidles. Pointen er, at læserens oplevelse ikke behøver at blive identisk med din,” forklarer Pablo Llambías

”Det giver en stor tilfredsstillelse, når det lykkes at skrive noget, som man kan holde ud at læse 14 dage efter, det er skrevet,” siger han. ”Fordi teksten lever i sig selv. Det er indbegrebet af at skabe. Faktum er, at det mislykkes 90 % af tiden.”·

Om Pablo Llambías

Pablo Llambías, født 1964, er dansk forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen. Pablo Llambías er uddannet cand.phil. fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har derudover grunduddannelsen i Filmvidenskab fra Københavns Universitet og hovedfag i trombone fra Det Jydske Musikkonservatorium. Han har produceret både romaner, noveller, dokumentarfilm og kortfilm og udstillet som billedkunstner. Seneste udgivelse er romanen ’Natteskær’, der udkom på Gyldendal i foråret 2017.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte