Når vintermørket sænker sig, er det for mange af os tid til at krybe indendørs med lyskæder, varme tæpper – og selvfølgelig en god bog! Det er en tid til eftertanke og refleksion. Hjemme under uldplaiden – men måske også andre steder, som for eksempel i foreningslivet.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at bruge denne plads på at reflektere lidt over den forening, som du og jeg sammen er med til at skabe.
Dansk Forfatterforening er et unikt fællesskab mellem vidt forskellige grene af vores branche. Det fællesskab giver mening, fagligt, socialt og politisk.
Men har vi den forening, vi gerne vil have? Når vi ud til alle de fagfæller, vi gerne vil nå – aldersmæssigt, geografisk, genremæssigt? Og hvordan forestiller vi os, at foreningen vil udvikle sig de næste fem-ti år? Er vi på vej i den rigtige retning?
Det er f.eks. ikke nogen hemmelighed, at vores forening har et højt aldersgennemsnit. Mange debuterer sent i livet. Og selv de, der debuterer i en ung alder, får måske først senere en faglig identitet og en økonomi, som gør det naturligt for dem at engagere sig i foreningen. Men hvordan stiller det os i fremtiden? Gør vi nok for at holde os relevante for de yngre generationer? Eller skal vi være bedre til at række ud og lytte til behov, som vi ikke traditionelt har været opmærksomme på?
Og hvad med den geografiske fordeling af medlemmerne? De fleste af vores medlemmer bor i og omkring de større byer – og med en særlig stor koncentration på Sjælland og i Hovedstadsområdet. Er det en naturlig fordeling, befolkningstætheden taget i betragtning? Eller kan og bør foreningen gøre mere for at nå ud til medlemmer – potentielle såvel som eksisterende – i alle egne af landet?
Bør flere arrangementer i Strandgade erstattes af eller kombineres med online tilbud? Måske afspejles foreningens aldersfordeling ligefrem i vores brug af det digitale? Valget mellem geografisk uafhængighed eller socialt samvær og samtale stilles måske af og til for hårdt op. For mange medlemmer er det jo ikke et valg mellem fysisk tilstedeværelse eller online arrangementer, men snarere et valg mellem online eller ingenting. Og selvom det absolut ikke er alle arrangementer, der egner sig til digitalt format, så sætter det alligevel online arrangementer i et lidt mere fordelagtigt lys.
Det er noget af det, jeg tænker over her på de mørke vinteraftener. Og det er noget af det, vi jævnligt taler om, både i bestyrelsen og i fag- og interessegrupperne. Det skal vi blive ved med. Både i den mørke tid, og når lyset igen vender tilbage. Kun på den måde kan vi hjælpes ad med at udvikle foreningen i den retning, vi ønsker.
Anne Sofie (Fif) Hammer
