Jette Rydahl Sørensen

Sidst opdateret: 3. november 2022
Jette Rydahl Sørensen

Kontaktoplysninger:

Adresse: Florensvej 11, sttv, 2300 København S Land: Danmark Tlf: 27200628 Mobil: 27200628 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen

Online Referencer:

Forlag: Turbineforlaget Udgivelsesår: 2016

Lokket

Historien handler om Johan som går i 8. klasse. I bogens start vender hans barndomsven Julie tilbage til Amager efter et år på Fyn. Julie har altid været dominerende i deres venskab, men nu har hun også fået former, så hendes magt over Johan er ikke blevet mindre.

Mens Julie har været væk, er Johan ellers blevet gode venner med Jacob, men han lever ifølge Julie ikke rigtig op til Johans niveau. Og fodbold og Xbox er pludselig heller ikke så interessante for Johan længere. Den irriterende flotte Bertram fra parallelklassen, som alle pigerne er vilde med, bliver ved med at komme i vejen, når Johan forsøger at komme tættere på Julie. Og Jacob opfører sig mere og mere mærkeligt jo mere Julie trænger tilbage ind i Johans liv. Julie har taget sin nye veninde Eva med fra Fyn. Hun forelsker sig i Johan, der dog stadig kun har øjne for Julie …

Johan ender som kastebold mellem dem alle sammen og mellem sine følelser for dem og for sig selv. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Vil Julie være kærester med ham, eller udnytter hun ham bare? Hvad sker der med Jacob? Er han jaloux? Og er Eva måske alligevel lidt interessant, selv om hun ikke er Julie-lækker? Og hvorfor skal Johans far altid være så mærkelig? Hvorfor skal han altid vaske hænder? Og hvorfor lader Johans mor bare, som om alting er helt normalt med faren? Er det måske Johan selv, den er gal med?

Lokket er en bog om venskab, kærlighed og dominans. Om at måtte stå alene, når forældrene har deres egne problemer at slås med. Om at føle sig lokket og om at have mod til at stå ved sine egne handlinger.

Bogforsidens illustrator: Karin Hald