Kasper Heron Købke

Sidst opdateret: 15. juni 2018
Kasper Heron Købke
Foto: Adam Sund

Beskrivelse:

Hej. Mit navn er Kasper Heron Købke, jeg er billedkunstner og illustrator, der tegner ekstremt foto-realistiske og store værker. Jeg blev kåret til Årets Kunsttalent 2010 i Danmark, har afholdt soloudstilling på Art Copenhagen 2010 i Forum og har tegnet værker, der hænger i bl.a. Schweiz, Norge, Holland og Washington DC. Mit bidrag til Elephant Parade i 2011 blev bortauktioneret i top 5 af de i alt 103 kunst-elefanter. Samme år var dokumentarfilmen ‘Drawings from the Desert’ en integreret del af Louisianas LIVING-udstilling; en dokumentarfilm, der fulgte min udfordrende tegneproces på Burning Man i Nevadas ørken. Udover mit virke som kunsttegner og illustrator, så arbejder jeg også konkret på at udbrede tegningen og kreativiteten til så mange børn, unge og voksne, så mange steder i verden som muligt. Det gør gennem mine såkaldte More Than Lines-projekter, i samarbejde med lokale, nationale og internationale organisationer og samarbejdspartnere. På http://www.drawingsbykobke.com/morethanlines kan du læse mere om disse projekter.

Kontakt Oplysninger:

Mobil: 51239825 E-mail: Klik for at se e-mail CVR: 30753895

Medlem Af:

BU-gruppen, Illustratorgruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

More Than Lines-projekter: www.drawingsbykobke.com/morethanlines
Facebook: www.facebook.com/kasperkobke
Instagram: www.instagram.com/kasperkobke

Besøg mig på:

Forlag: Hans Christian Andersen Copenhagen Udgivelsesår: 2016

Hans Christian Andersen Eventyr

Der findes mange versioner af H.C. Andersens eventyrsamlinger, men den Hans Christian Andersen Copenhagen® lancerer nu, er på sit helt eget niveau. Den anerkendte kunstner Kasper Købke har brugt ikke mindre end 5.000 timer på at skabe minutiøse kunsttegninger, der på smukkeste vis ledsager de kendte eventyr.

Ejnar Stig Askgaard, overinspektøren ved H.C. Andersens Hus i Odense har fungeret som sparringspartner for Kasper Købke – han fortæller: ”Købke er hædret for sin usædvanlige fotorealistiske streg. Hver enkelt tegning er ganske righoldig på detaljer, som er værd at studere, da de giver adgang til flere forståelsesniveauer. Detaljerne knytter sig ikke alene til de enkelte eventyr, men indeholder også referencer til eventyrdigterens liv, så man får en associativ adgang til digterens personlige livsrum og erfaringer. Bogen vil derfor begejstre både børn og voksne og sågar H.C. Andersen eksperter”.

Kasper Købke selv vurderer, at bogen indeholder mellem 700-1.000 referencer. Åbner man eksempelvis eventyret ”Nattergalen”, så finder man et portræt af den svenske sangerinde Jenny Lind indarbejdet i tegningen, efterladt til læserens videre fortolkning.

Hans Christian Andersen Eventyr udgives på 8 sprog

Hans Christian Andersen Eventyr udgives på 8 sprog