Find oversætter

Oplæsning online: Joan Rang Christensen og DIG!

Kom til oplæsning direkte fra din egen stue!

Fyraftensmødet består af oplæsning og oplæg fra Joan Rang Christensen – med mulighed for spørgsmål. Efter oplægget vil der desuden være mulighed for selv at læse et par digte op, skriv gerne i tilmeldingen om du vil læse op.

Joan Rang Christensen, f. 1976 i Sydkorea, er dramatiker, forfatter og lyriker. Hun har skrevet tekster til over 40 scene-
og radioproduktioner i Danmark, Sverige, Tyskland, England og USA. Hendes seneste dramatiske værker omfatter I nat kommer krigen hjem (2019) og Vinger (2018). I 2013 stiftede hun Johns Teater med fokus på kønsmæssig og etnisk ligestilling.

Joan har modtaget flere priser for sit kunstneriske virke, herunder Dansk Blindesamfunds Radiospilspris 2006 for Blodets Bånd, mens hun i 2020 modtog Bisballeprisen for sit samlede forfatterskab.

Foto: Stephen Freiheit

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 48 timer før, dvs. om tirsdagen kl. 17 til [email protected] – oplys venligst dit fulde navn, e-mail og telefonnummer. Det er IKKE muligt at tilmelde sig via Facebook.
Du vil, senest nogle timer inden mødet begynder, modtage et link til at komme på videokonferencetjenesten Zoom.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte