Find oversætter

Nyhedsbrev fra Læremiddelgruppen – marts 2019

Af Henrik Poulsen - 26. marts 2019
Markedet for læremidler er under forvandling

Årets første Gå-hjem-møde den 5.marts satte fokus på incitamenter til at skrive digitale læremidler. Hvordan kan vi fortsat sikre kvaliteten i et samarbejde mellem forfatteren og lærebogsforlaget i en tid, hvor markedet presses af flat rate-aftaler og pres på ophavsret?

Anette Sønderup, erfaren og succesfuld forfatter til bl.a. serien Prisma til fysik og kemi-undervisning i folkeskolen beskrev, hvordan de økonomiske rammer og incitamentet havde ændret sig efter, at forlagene oprettede læringsportaler.

Lars Juul Jensen, sekretariatschef i Brancheforeningen for Undervisningsmidler, pegede på baggrund af egne erfaringer som tidligere forlagsdirektør for det digitale lærebogsforlag ConDidact på måder at styrke   incitamenter og samarbejdsmodeller mellem lærebogsforfattere og forlag.

 

Den høje kvalitet i læremidler er under pres, og det er vigtigt, at vi udadtil gør opmærksom på det, gerne i et samarbejde med Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

 

Medlemsundersøgelse

Styregruppen besluttede på det første møde i år den 18.marts at iværksætte en medlemsundersøgelse. Hvem er vi? Til hvilke uddannelser skriver vi læremidler? Hvilke behov har vi for at aktiviteter? Vi vil ligeledes lave en intern kampagne i Dansk Forfatterforening for at hverve flere til gruppen.

 

Gå-hjem møder

Er der medlemmer, der har forslag til Gå-hjem-møder (normalt 1,5-2 timer eftermiddag), workshops og lignende, skal I endelig ikke holde jer tilbage. Møderne kan arrangeres i København og i Aarhus efter behov. Kontakt en af os i styregruppen.

 

Styregruppen

Katja Gottlieb, Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker, Henrik Poulsen (formand).

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte