Årsmødets temaer
Lærebogsmarkedet er et veldefineret marked med en velkendt kundegruppe. Digitaliseringen af læremidler er langt foran digitaliseringen af andre litteraturformer. Det betyder samtidig, at kontraktforhold mv. bliver mere komplicerede – og ugennemskuelige – for forfatterne end for andre forfattergrupper.
Størstedelen af læremiddelforfatterne er ikke medlem af Dansk Forfatterforening til trods for, at de oppebærer rettigheder og har interesse i ordentlige kontrakter.
Det var nogle af de temaer, som blev drøftet på årsmødet, der i konsekvens heraf besluttede at iværksætte en kampagne for at få flere forfattere til at melde sig ind i Dansk Forfatterforening.
Ny koordinationsgruppe
På årsmødet blev valgt Pernille Frost og Birgitte Darger som koordinatorer for gruppen. Deres opgave bliver i første omgang at planlægge en kampagne – gerne sammen med lærebogsforlagene – der skal få flere læremiddelforfattere til at melde sig ind i Dansk Forfatterforening.
Har du lyst til at give en hånd med, så kontakt Pernille eller Mimi.
Budget 2025 kan du læse her
Referatet af årsmødet kan du læse her