“Første gang Assim så løven var i en drøm. Den stod på en lav bakke og så lige på ham uden at blinke. Det var en stor han med kæmpe poter og en flot manke. Løvens øjne var grønne, og så var dens pels helt sort. Ikke et eneste gult eller brunt hår havde den. Sært nok tænkte Assim ikke over det med farven. Han var heller ikke bange for den. Han følte bare en stærk trang til at løbe hen til dyret. Det var som om, den kaldte på ham. Som om en kraft udgik fra løven og trak ham hen imod den.”

Indledningen fra “Assim og den sorte løve”