Hør et uddrag fra romanen – læst af forfatteren

ANMELDELSER:

Politiken: “…bogen lever i de stilfærdige hverdagsbeskrivelser. Stille registrering af nærmest ingenting, nogle hunde, der gør, at drikke te, en gruppe børn, der en aften går til angreb på den rejsende, som ikke forstår hvorfor. Måske er der ikke noget – derfor . En rejse med to kameler og en guide ud i ørkenen.. står stærkt i al sin stilfærdige nøgenhed. Søren prøver at finde en kerne. »Han tænkte på det, han søgte. På det ukendte i ham selv. Når han kom derind, var der måske ikke noget. Måske var det hele livets mysterium, at man søgte ind imod et punkt i sig selv, som var én selv, eller som var ingenting. Trådte han ind over den tærskel, ville han forsvinde«. Søren leger med tanken om at blive opslugt. Samtidig higer han efter at blive fundet. At nogen når helt ind i ham og »skubber gamle knirkende døre op«. Da det sker, forstår man faktisk ikke hvordan og hvorfor. Omslagsteksten insisterer på, at Søren ikke er turist, men det er ikke sandt. Han er turist i sit eget liv, og hvis han finder noget, sker det ved et tilfælde. Men det forhindrer ikke ’Ørkendrømme’ i at være en skiftevis raffineret og lettere ubehjælpsomt fortalt historie. Som sit omslag.” Helle Hellmann, 2.2.2008.