Nordjyllandsgruppen afholder efterårsworkshop med dramaturg og manuskriptkonsulent Mette Kruse. Dagens emner vil være karakterudvikling og dét at skrive til lyd. Der vil være skriveøvelser til begge oplæg.
Mette Kruses undervisning tager udgangspunkt i hendes mangeårige erfaring inden for film, tv-serier, teater og litteratur. Udover udvikling af manuskripter arbejder hun også med lydfiktion og podcast. Med en baggrund i psykologi arbejder Mette Kruse med karakterens potentiale, dilemmaer og valg samt sammenhængen mellem karakter og plot. Hendes erfaring fra 10 år hos DR Drama har givet hende en særlig indsigt i lydmediets muligheder og benspænd. Hun har desuden udviklet podcasts for Spotify BBC, NRK og DR.
Sted: Frederikshavn Bibliotek
Tid: Lørdag d. 21. september kl. 10-15
Tilmeldingslink: https://forms.gle/2DfhHCUPn9fuk2on7
Der er plads til 30 deltagere. Først til mølle. Workshoppen inkl. forplejning er gratis at deltage i og støttet af Dansk Forfatterforening og Kulturalliancens talentudviklingspulje. Workshoppen er et open call-arrangement og er derfor åbent for alle udøvende forfattere, illustratorer og oversættere med tilknytning til Nordjylland.
Skriv til maiodgaard@gmail.com ved spørgsmål.